Vores bog om weblogs udkommer 5. februar
Thomas Madsen-Mygdal og undertegnede har skrevet en bog om weblogs, som udkommer på Børsens Forlag d. 5. februar.

Bogen kommer i serien “Kort til viden” og udsalgsprisen bliver 199,-
I bogen forklarer vi virksomheder, hvad weblogs er, hvorfor de er blevet så populære – og hvorfor det er relevant for virksomheder at beskæftige sig med fænomenet. Derudover er der i bogen 10 gode eksempler på organisationer, der bruger weblogs i forskellige sammenhænge – og så selvfølgelig vores forslag til, hvordan man kommer i gang med selv at bruge weblogs i virksomheder.
I næste uge skal bogen sendes ud til anmeldelse (spændende om der er nogen, der vil skrive om den?) og hvis du er blogger eller freelancer og er interesseret i at anmelde bogen må du gerne henvende dig til os (trinemaria@socialsquare.dk eller thomas@socialsquare.dk), for vi har mulighed for at sende et par fri-eksemplarer ud til interesserede.




januar 31, 2007 @ 01:21
Jeg ser frem til at læse den. Den var allerede i Børsens Forlags medlemskatalog for et par gange tilbage, så den har været bestilt et godt stykke tid ;-)
februar 1, 2007 @ 18:42
Jeg glæder mig til at nogen snart begynder at læse den – for jeg er jo spændt på, hvordan den fungerer – og det er lang tid siden jeg selv kunne se på den udefra.