Skal virksomheder ind i Second Life?
Lige for tiden er der meget snak om Second Life (en 3D verden på nettet) og også flere danske virksomheder og organisationer, som har besluttet, at de skal være tilstede der med kontorer, arrangementer og mediehuse – sådan at kunder og medlemmer og interesserede kan kontakte dem der.
I Geneve deltog jeg i en halvdags workshop om fænomenet. Vi var ca. 20 personer og vores vært var PhD, Alexander Osterwalder, fra Arvetica.com
Vores mål var at tale perspektiverne ved Second Life for virksomheder igennem – og vi tog udgangspunkt i 2 mulige fremtidsscenarier:
Scenarie 1 – virksomheder forlader Second Life
I december 2008 meddeler IBM (som på det tidspunkt har investeret 85 mio dollars i Second Life) at de vil forlade Second Life og at investeringen er gået tabt.
?rsagerne til udmeldingen fra IBM kunne være:
Palle alene i Second Life
Second Life er svært. Man skal installere software og have en ret kraftig computer, hvis man skal køre Second Life gnidningsløst. Barrieren for at komme i gang er derfor høj.
Second Life er ofte mennesketomt (avatartomt?) – og workshoppens leder Alex viste os en video fra en U2 koncert, hvor det mest forunderlige er, at der næsten intet publikum er:
På samme måde var der flere, der kunne berette om oplevelser ala “Palle alene i verden” – for eksempel i indkøbscentre og butikker. Der hvor der er flest er i sexklubberne.
Så en af konklusionerne blev, at hvis IBM opgiver, kan det være fordi de ingen respons, får på alle deres aktiviteter – fordi der ikke er nok kunder, der gider Second Life.
Teknologien er her ikke endnu
Der er skaleringproblemer med den eksisterende løsning. Second Life rapporterer selv, at de har mellem 14.000 og 26.000 samtidige brugere – og alligevel kunne mange brugere meddele, at deres oplevelse var, at der ikke skal være ret meget aktivitet, før brugeroplevelsen bliver dårlig.
Hvis virksomheder skal have udbytte, skal der foregå en langt større udbredelse og skaleringsproblemerne skal løses nu, mens der er buzz og hype.
Det kolliderer imdlertid med et andet problem, for der mangler teknologisk bedre muligheder for at finde mennesker (venner eller nye mennesker) – og der mangler lyd (mulighed for at tale sammen). Det kan selvfølgelig indbygges, men på workshoppen var der enighed om at Second Life lige nu bruger alle deres ressourcer på at løse skaleringsproblemer (hvilket er naturligt, da det er vigtigst) og derfor ikke udvikler på de fornødne løsninger.
Second Life er ureguleret og derfor også sårbart
Dels er der masser af porno, sex og kriminalitet i Second Life – og mennesker er ikke, hvad de udgiver sig for.
Det er lige meget så længe vi bare leger, og er privatpersoner og har investeret en smule af vores lommepenge, men hvad gør Røde Kors, når andre udgiver sig for at være fra Røde Kors og laver phishing i Second Life? (en slags kriminalitet, hvor man lokker bankkonto-koder eller andre oplysninger ud af brugerne, for at stjæle fra dem).
Beskatning?
Og hvad med beskatningen af penge tjent derinde? Lige nu er Australien tilsyneladende det eneste land, der beskatter indtægter fra Second Life, men igen – hvordan sikrer virksomheder sig mod skattesager? Kan jeg trække en donation til Røde Kors fra i skat, hvis den er givet i Second Life?
Kursregulering og sort økonomi?
Markedet er også ureguleret. Vekselkursen mellem en såkaldt Linden Dollar og en alm US-dollar svinger. Så hvis jeg betaler for en vare i dag (og virksomheden først skal levere om en måned), hvordan sikrer virksomheden sig så at pengene repræsenterer en værdi? Kurssikring findes foreløbig ikke, men der findes et ret “gråt marked”, hvor man ikke bruger Linden Dollar, men i stedet betaler overpris og bruger for eksempel PayPal.
Varemærker?
Der er ingen varemærkebeskyttelse – så hvad gør man når nogen opretter en butik i virksomhedens navn – eller sælger “digitale” Ecco-sko, som ikke er lavet af Ecco? Foreløbig er Linden Lab mest kendt for at være passive? Så hvordan forklarer man som virksomhed kunderne, at man ikke har ansvar, samtidig med at man bruger mange millioner på branding, der skal give kunderne “logo-tryghed”?
Hackerangreb?
Og apropos tryghed, så kan Second Life udsættes for massive hackerangreb (alle avatarer bliver nøgne) eller andre terror-lignende aktiviteter, som gør brugerne bange og/eller rasende.
Demokrati?
Der er ikke demokrati i Second Life. Stedet er ejet og drevet af Linden Lab, som er en kommerciel virksomhed, der principielt kan trække stikket og ændre reglerne, når det passer dem = meget usikker investering, hvor man ikke kender lovene. Ingen ejerskab til ting man selv producerer (dog er der en opblødning på vej)
Alle disse usikkerheder skaber grobund for retssager i “First Life”, som vil smitte af på omtalen af virksomhederne.
Konkurrenterne bliver bedre?
En anden parameter kunne være, at der åbner en konkurrent til SL, som er bedre. Problemet er så om IBM kan overføre nogle af deres investeringer til en ny platform – og om der er brugt åbne standarder? Second Life er lukket. Det er svært at tage ting med sig ud og ind.
Scenarie 2 – langt de fleste virksomheder er i Second Life
I december 2008 er Second Life blevet “business as usual” og 85% af Global Fortune 500 virksomheder er tilstede i Second Life.
?rsagen til den store succes kunne være:
Teknologisk spring
Masse-adaption (som i flere millioner brugere), hvilket vil kræve et spring teknologisk. Enten en ny chip eller en ny bærbar enhed (iPhone? Adgang via TV) som kan gøre det lettere for brugerne at køre applikationen. Måske en peer-2-peer løsning (som gør at man ikke kun er afhængig af centrale servere) og mere brugervenlighed.
Regulering og demokrati
Second Life bliver reguleret, porno forbydes eller flyttes til en seperat lukket verden og der indføres strafferet og ophavsret osv. Og da det er FN/ verdenssamfundet der overtager opbygningen af et verdensdemokrati lærer vi samtidig noget om, hvordan man skaber et frit, men også sikkert samfund.
Muligheder, som ikke findes andre steder
Virksomheder giver store rabatter til kunder, der køber varer via Second Life – fordi fordelene ved at spare filialer og personale verden over er enorme. Store ting (biler, pumper, udstyr) vises frem i Second Life. Arkitektur og indretning udføres som projekter i Second Life osv.
Offentlig information
Også informationer fra offentlige myndigheder, lægekonsultationer, uddannelser, test eller andet foregår lettere i Second Life, ligesom U2 kun giver koncerter virtuelt. Eksklusiviteten trækker mennesker ind – og fordi applikationen er let at bruge, bliver de hængende.
Ny socialitet
Mennesker som oplever events i Second Life bliver fascinerede af “tilstedeværelsen” og eftersom der er så mange brugere derinde er det let at mødes med venner og familie og “ses” også selv om man ikke har tid.
Trendspotting og markedsanalyse
Mode og trends starter i Second LIfe, hvilket betyder at teenagere og opinionsdannere strømmer til stedet både for at prøve tøj og outfit, men også for at teste kollektioner mm. inden de bliver produceret.
Efter dagens workshop lavede vi en afstemning og var delt i 2 lige store grupper. Halvdelen mente, at scenarie 1 var mest sandsynligt – og den anden halvdel, at scenarie 2 var.
Min konklusion – brug mere tid i First Life
Den nuværende tekniske form kan ikke bære en tilgang af brugere, som er nødvendig, hvis virksomheder skal investere for alvor. Der er både for få brugere og for mange kommer for at afprøve grænser sexuelt og med deres identitet.
Jeg frygter derudover, at vi vil se nogle underholdende amerikanske, men også opslidende retssager – i min gruppe var der allerede nogen der havde oplevet, at amerikanske brugere var blevet stødt over, at de skiftede tøj (i en tøjbutik i Second Life) og altså var “nøgne” som avatarer (tegneseriefigur).
Virksomheder skal derfor ikke bruge ressourcer på Second Life med mindre de har akut behov for omtale som “first-movers” og gerne vil ride med på den bølge af begejstring, der følger med (hvilket jeg i parentes bemærket synes er helt cool – bare vi er enige om at investeringen er at betragte som lærepenge og kan tages ud af PR/reklamebudgettet – fordi man roligt kan regne med at komme i avisen – lidt endnu!).
Læs også Dorte Tofts tanker om Second Life (til Berlingske Business i morgen)
Og følg Computerworlds eksperimenter i Second Life på deres blog
Se præsentationen fra vores workshop hos Arvetica i Geneve her
februar 12, 2007 @ 10:29
Second Life. Jeg har ikke prøvet det selv, men har meget svært ved at følge hvad det er ved det, der får Computerworld og store korporationer som IBM og nu også Røde Kors til at falde i svime over dette ikke-sted, som Tor Nørretranders ville kalde det.
Tit tænker jeg at jeg bare er blevet for gammel (33), jeg mener, jeg sender max 5 sms’er om dagen, jeg har ikke en Playstation/Xbox/whatever, jeg siger aldrig ord som top-nederen… men på den anden side har jeg “levet” på nettet siden 1995 igennem en lang række fora og communities.
Jeg kan huske at jeg i min studietid i 90′erne kendte en pige, der brugte sindsygt meget tid i et virtuelt univers på internettet. Jeg tror at det hed noget i stil med “Worlds”. Frit efter min hukommelse mindede det en del om Second Life, bortset fra at grafikken garanteret var dårligere dengang. Jeg prøvede det også dengang, men fandt det tåbeligt at gå rundt i et virtuelt rum med en dårlig avatar og chatte. Jeg fandt (og finder) mig meget meget bedre tilrette på tekst-baserede communities.
På den anden side, ser man jo netop nu at fænomener som video- og fotodeling er meget brugte (også af mig selv) og programmer som Skype, gør at vi nu også kommunikerer med lyd og billede. Så måske er vi ved at være klar til at rykke videre fra det tekstbaserede. Jeg kan kun sige at for mig personligt, skal der ske meget med SL, før jeg kommer til at bruge det til noget:
*Der skal ske en væsentlig forbedring af grafikken. Jeg skal føle at jeg bevæger mig rundt blandt rigtige mennesker.
*Der skal gøres noget ved børnesygdommene. Svindel, kriminalitet, pornoen, osv.
*Der skal være dele af SL, hvor folk, jeg føler er ligesindede også kommer regelmæssigt.
Og så har jeg det meget svært med at Second Life er ejet af en privat virksomhed. Jeg ønsker ikke at være i en virkelighed, som er ejet af nogen, når der er så mange åbne og frie muligheder på nettet. Det går lidt imod nettets grundtanke.
Som det ser ud lige nu er der ingen der rigtig ved hvilket af de to scenarier, der bliver fremtiden. Man kan tænke tilbage til starten på WWW. Dengang kunne man bruge præcis de samme argumenter og scenarier. I begyndelsen herskede også lovløshed og sex og webben var fyldt med børnesygdomme. Der var virksomheder, der var first movers og tog en risiko, og der var skeptikere, der ventede (for længe?) og så tiden an. Sådan er det med Second Life i dag… denne gang befinder jeg mig bare i den anden lejr (skeptikerne).
februar 12, 2007 @ 16:35
Til Mads
Du ramte næsten plet -
“Jeg tror at det hed noget i stil med ??Worlds?. ”
Det started med navnet AlphaWorld og så skiftede det hurtigt navn til Active Worlds i 1995-
http://en.wikipedia.org/wiki/Active_Worlds
Jeg prøvede det en del – og var i 1996/97 meget imponeret af at se en væg – der havde 50 webcams fra hele verden tændt – og det kørte på Windows 95 -
Samt at man kunne tekstchatte med Avatars / bygge
Tager vi så SL- så synes jeg ikke at grafikken i SL er så meget mere selv her 10 år efter Active Worlds
Active Worlds technologien lever stadigvæk og føres videre i noget der hedder Miuchiz (august 2006)
http://en.wikipedia.org/wiki/Miuchiz
Jeg har ikke prøvet det.
februar 12, 2007 @ 19:37
Mads – enig i at det er svært at gennemskue – og at der både er store muligheder – vi bevæger os jo i spring, når det gælder teknologi – og hvis nogen for 10 år siden havde sagt til mig, at jeg ville være på nettet flere timer dagligt for at “opdatere en hjemmeside” ville jeg have grinet højt :-) Ergo man ved aldrig om man er bagud – eller har sund skepsis.
Dog vil jeg sige, at den workshop jeg var til i onsdags virkelig gav mig noget at have min skepsis i – også selv om langt de fleste altså ikke var mødt op med andet ærinde end sund nysgerrighed efter at lære mere.
Søren – tak for indsigt – og du er ikke den første der fortæller mig, at der sådan set ikke er ret meget nyt i Second Life – altså udover al omtalen :-)
februar 12, 2007 @ 22:41
@Søren
Vi sad i samme computerlokale på samme skole dengang og udforskede nettet. Jeg blev bare aldrig bidt af virtual reality.
@Trine-Maria
Jeg tror at jeg er nået frem til at min holdning til SL er at det godt kan være at det bliver til noget i fremtiden, men at hypen omkring det for tiden kun kan være al for stor.
februar 13, 2007 @ 10:38
Jeg har prøvet SL for nylig og blev ikke ligefrem positivt overrasket. Jeg synes sådan set ikke, det var særlig besværligt at installere programmet og komme i gang. Men grafikken er ekstremt tung og uinspirerende, og hvad er det lige med den der evne til at flyve: Juhu, jeg er en flyvende avatar, der kan flyve rundt om en masse tomme, halvfærdige bygninger!
Og hvad er det meningen, man skal foretage sig inde i SL-universet? Opsøge andre freaky-udseende avatarer og chatte med dem? Om hvad? Nå, du er også en sjov avatar. Hvad laver du herinde og hvem er du? Kald mig gammeldags, men det giver altså ikke særlig meget mening for mig at tale med en person, hvis identitet er totalt skjult og som kunne være hvem som helst. Det sjoveste ved den situation er, at den minder mig om en sjov scene fra filmen Me and You and Everyone We Know – scenen i parken, hvor den lille dreng møder den midaldrende kvinde, han har chattet dirty med på nettet.
februar 15, 2007 @ 18:52
Også Rambøll har nu fået en virtuel tilstedeværelse i SL.
man skulle måske begynde at spørge dem, hvad de får ud af det – eller om det på en måde bare er for at gå med livrem og seler, at de gør det ?
Og det er der vel egentlig ikke noget galt i – jeg tror da, det også handler om, at gamle virksomheder skal være med nye steder for at være attraktive for den unge generation af nye medarbejdere, der får nok at vælge imellem, fordi generationerne er så små.
Jeg tror, nogle virksomheder vil vinde ved at have denne precense, alene på den konto.
og så er det internationalt, taler til vors visuelle side.
februar 18, 2007 @ 23:21
Jeg har ikke selv været på Second Life, og jeg agter heller i at gøre det frivilligt. Det hele forekommer mig efter billederne at dømme at være et allerhelvedes afskyeligt smagløst menageri, ustofligt og naturstridigt på enhver måde som det er, lidt i stil med sin tids barbie-dukker. Jeg kan heller slet ikke få øje på formålet. 3D-virtual-reality-visualisering af projekter og produkter er fint nok, og det er også fint nok at man kan chatte om diverse ting over nettet, men det kan laves uden om denne – altså efter min mening komplet latterlige og inderligt overflødige konstruktion og med langt mindre computerkraft.
februar 19, 2007 @ 15:03
Hold i jer bare væk.
Men i har ikke fattet en pind.
:-)
februar 19, 2007 @ 17:41
Mikael ?rting – enig i at det er en udfordring, at det er ligeså svært, som i “first live” at lære nye mennesker at kende – men garanteret også noget, de arbejder med, da det jo selvfølgelig ville være smart at gøre al mulig viden om avatarerne søgbar (find alle andre, der samler på frimærker)?
Abelone – bemærk, at jeg skam også skriver, at det er cool, at virksomheder der gerne vil være forrest bruger tid og kræfter på Second Life – især nu hvor det stadig giver en masse omtale at være de første. Det jeg betvivler efter workshoppen er bundlinien/ forretningsmulighederne – fordi antallet af brugere ganske enkelt endnu ikke står mål med omtalen og for langt de fleste er der ikke noget marked i Second Life.
Søren – jeg synes faktisk ikke det er grimt – nogle af stederne er ret fascinerende og sjovt lavet – og det at man kan bygge selv gør jo, at fantasien blomstrer. Og lige præcis sådan nogle projekter, hvor man har noget der skal vises frem i 3D tror jeg faktisk godt kan give mening i Second Life?
Gunnar – Jamen så lær os da noget? Du bruger jo en del tid på Second Life? Eller har gjort? (Følg nogle af Gunnars eksperimenter på Computerworlds blog om Second Life
og læs for eksempel hans blogpost om hvad virksomheder kan bruge SL til.)
Jeg må indrømme, at jeg foreløbig ikke selv er blevet overbevist af at læse om dine oplevelser derinde, men i modsætning til dig, er jeg slet ikke spor skråsikker – det kan da sagtens være, at jeg ikke har fattet en pind :-)
februar 27, 2007 @ 23:08
Jeg tror, at SL er bedst til at vise ting, opfindelser, nye konstruktioner eller demonstrere “Hvordan opstår en tsunami” (det har nogle dygtige scriptere udviklet i SL – > se jordskælvet opstå, følg bølgens march under havoverfladen indtil den brøler ind over en strand).
Dvs til undervisning kan SL fx bruges særdeles godt.
Virksomheder skal ikke gå derind m.m. de enten vil have en tilstedeværelse ofte (så vi undgår “Hallooo – er her nogen?) og har et eller andet på deres grund, svævende ø eller what ever, som besøgende kan bruge til noget: fx. se 3D-udgave af en dims bevæge sig eller lign.
Elles er det SL mestendels (for mig i hvert fald) et fascinerende sted at bevæge sig rundt pga demonstrationen af folks kreativitet og skaberkraft.
Men nødvendigt; dét føler jeg ikke det er.
Det er nødvendigt for mig at læse websider hver dag, læse feeds fra hundreder af blogs og div. sites og tjekke min mail.
SL er for sjov, so far – og skal konkurrere med andre sjove ting: min familie IRL (in real life ;-) ), en bog , en tur med hunden ….så det kommer et stykke nede af behovslisten.
marts 8, 2007 @ 23:17
Trine-Maria.
Tak for din sædvanlige meget læseværdige kommentar.
For mig at se er der utrolig mange paralleller til internet/www anno 1993. Hvad skal vi bruge det (VR-verdenen) til? Show me the money? Opasia 2.0, Hvor er forretningsmulighederne? Opreklameret. Hype. Er det ikke bar en ligegyldig reklamesøjle som ikke kan bruges seriøst.
Jo måske. Men pas på at vi ikke bliver som mange af dem fra it-branchen og det etablerede erhvervsliv dengang vi andre for 10-15 år siden talte om Internet. Nøjagtig de samme argumenter som dengang blev brugt til at nedgøre internet bruges nu til at finde fejlene ved SL og andre verdener. Som sporadisk observatør er jeg tilbøjelig til at give alle SL-skeptikere ret. Besværligt, nørdet, sex, få brugere, tilfældige brugere osv. I det hele taget spild af tid og helt uden forretningsmæssig anvendelse.
Men jeg husker også hvor bøvlet nettet var for 14 år siden og hvordan alle rystede på hovedet.
Den nemme konklusion er at SL kan ikke bruges til noget. Men verden ændrer sig. Jeg er ikke i tivl om at at SL dækker behov hos rigtg mange. Jeg tror, at de kommende versioner bliver meget mere åbne og nemmere at tilgå.
Men der er masser af problemer lige nu som kan vælte SL til fordel for noget andet. Fx har jeg installeret Vista på min bærbare og det betyder, at PC’en ikke kan køre SL. Men det er børnesygdomme – forhåbentlig.
Forbindelserne bliver hurtigere og lige pludselig vil IM-generationen opfatte denne verden som om ikke naturlig så som noget der bruges regelmæssigt. Måske. Det er sikkert at SL-verdenen kan noget som det nuværende Internet slet ikke kan levere.
Ud over G Langemarks meget fine forslag er mit bud på her-og-nu-anvendelse som jeg håber mit arbejde vil tage til sig: virtuelle planlagte møder som giver dem der normalt er tavse mulighed for at komme til orde. Vi kan helt sikkert kun få overraskelser. En helt anden dimension end telefonkonferencer, videokonferencer og IM kan give.
Det nemmeste er altid en “sund” skepsis og se tiden an. Men vi risikerer, at vi, i bestræbelserne på ikke at lade os rive med af en hype-bølge, må se til.
Det er sundt og rigtigt at være skeptisk, men pas på med de hurtige konklusioner.
marts 8, 2007 @ 23:57
Vi har haft diskussionen om secondlife hypen kørende herovre i nogen tid, http://bootstrapping.net/2007/01/25/second-life/.
Secondlife er sjovt og interessant. Men hypet på et niveau der er helt ude af proportioner med fakta om udbredelse, brug, værdi for virksomheder.
Der mangler åbne standarder, der mangler fælles infrastruktur.
Men det er en fantastisk mulighed for dem der vil skabe reel værdi – at lade alle hypefolkene sende pressemeddelelser ud om deres aktiviteter mens at din organisationer skaber værdi for jeres interessenter.
Og, ja vi bliver ældre og kedelige.
Men at lave en tendensvurdering er til tider nemt. Følte også sådan med wap som var ret nemt at dekonstruere at det var faktor 1000 overhypet iforhold til reel værdi/muligheder.
Jeg ligger gerne min gamle vrml bog fra sommeren 1995 i et væddemål (i ved, de 6 måneder hvor vi troede at hele nettet på ingen tid ville blive til et 3d univers).