Blogindlæg som vises flere steder er måske en skidt idé
Jeg er lige blevet opmærksom på, at når jeg viser indlæg fra denne blog (Social Squares) ovre hos Kommunikationsforum, så risiskerer jeg at Google ikke indekserer det ene af siderne – og jeg kan ikke vide om det er Social Squares – eller kopi-bloggen hos kforum det går udover.
Jeg læste om det hos Kim Elmose – og slår af samme grund bloggen fra hos Kommunikationsforum, hvilket jeg da ellers synes er ærgerligt!
UPDATE: Baseret på usikkerheden (se kommentarerne) – har jeg lige sat et “måske” ind i overskriften :-)




juli 19, 2007 @ 08:02
Vups ikke så godt. Har fjernet feedet i K-forum. Tak for tippet.
juli 19, 2007 @ 10:07
Hej Trine-Maria
Det må du forklare for en uindviet:
Hvorfor betyder det noget – for andet end forfængeligheden – at Google ikke indekserer dit indlæg mere end én gang? Sammenhængen vil jo stadig fremgå af det site, man nu engang bliver vist hen til i sin søgning. Jeg er sikker på, at der er gode grunde – jeg skal blot forstå dem.
Jeg synes da det er superironisk hvis selve tanken om frie informationer og universel adgang til dem, også bliver det, der begrænser udbredelsen af selv samme budskaber.
juli 19, 2007 @ 13:29
[...] A few people I know have recently decided to stop feeding content from their blogs into their profiles on social networks. [...]
juli 19, 2007 @ 13:45
Trine-Maria, jeg er uenig i, at vi har et problem.
Artikel bliver indexeret under alle omstændigheder, så folk der leder efter indholdet, finder det. Er det et stort problem, at de finder artiklen på K-forum i stedet for på din egen blog? Der er jo masser af krydsreferencer frem og tilbage mellem de to steder for dig, og det er dit ansigt, man ser på, når man læser – uanset stedet. Altså er man ikke i tvivl om afsenderen – eller hvor man skal henvende sig, hvis man vil i kontakt med dig.
Fordelen ved at publicere både på din egen blog og på K-forum er, at du også får læsere på dine artikler som finder den, fordi de er på K-forum. Disse læsere er hypervigtige, fordi de passer vildt godt med din målruppe, og kun få af dem vil komme via Google og læse artiklen på din blog.
Personligt ville jeg i hvert fald meget nødigt gå glip af muligheden for at kunne publicere til læsere på K-forum, så mit feed bliver.
Har jeg overset noget? Er der andre problemer ved, at Google-brugere finder mig på K-forum i stedet for på min egen blog først?
juli 19, 2007 @ 14:39
Kan det mon ikke løses ved at K-Forums Webmaster indsætter et rel=”nofollow” i indekset for den enkelte brugers profil? Jfr. Wikipedia så skulle Google ikke indeksere indhold der peger videre ned i indekset – dermed til den enkeltes dublet blog på K-Forum. Ergo så skulle dubletter være muligt – kun den ene bliver indekseret af Google men samtidigt kan du stadigvæk blive eksponeret på K-Forum
Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Nofollow
juli 19, 2007 @ 14:57
Jeppe – godt spørgsmål – og ja, jeg tror det betyder andet end forfængelighed, fordi hele Social Squares hjemmeside er en wordpress-installation – og så vidt jeg kan se risikerer jeg, at Google fjerner indekseringen af denne blog, fordi de tænker “ok – alt det her indhold har vi set før” – og så forsvinder Social Squares tilstedeværelse på nettet, hvilket jeg ville synes, var lidt for ærgerligt :-)
Andreas – mit problem er jo, at det er Social Squares blog – jeg risikerer så vidt jeg kan læse, at min virksomheds website (hele sitet er jo en wordpress-installation) ikke dukker op i Google søgninger – og det er ikke en risiko, jeg lige er klar til – men det er muligt jeg overfortolker Kims indlæg? :-)
Det er også muligt jeg overdriver risikoen (håber det, for jeg er enig, jeg vil også gerne vise blogindlæg begge steder), men jeg synes egentlig Kims indlæg virker meget overbevisende?
Søren – lyder helt sikkert som en mulig løsning – og måske skulle man også lige have nogen der forstår Google og links og feeds rigtig godt på banen, med nogle gode råd? Jeg skriver lige til en, jeg kender…
juli 19, 2007 @ 15:05
Laver et eksempel på min blog – vil benytte din profil på K-Forum som eksemplet.
juli 19, 2007 @ 16:05
[...] Der hersker en vis bekymring om Googles indeksering af ens blog (dermed ranking), såfremt man udgiver sine artikler flere steder. Mest kendt herhjemme er nok, at man også udgiver ens blog via sin profil på Kommunikationsforum. Dermed er der dubletter af ens artikler i omløb. Dette kan Google ikke lide. Trine Maria nævnte Jeg er lige blevet opmærksom på, at når jeg viser indlæg fra denne blog (Social Squares) ovre hos Kommunikationsforum, så risiskerer jeg at Google ikke indekserer det ene af siderne – og jeg kan ikke vide om det er Social Squares – eller kopi-bloggen hos kforum det går udover. [...]
juli 19, 2007 @ 20:48
Hvis dine indlæg vises i sin helhed på Kommunikationsforum – eller andre steder, så har du helt ret, så vil det nok ende med at Google mere eller mindre dropper dit eget site. Jeg ville personligt ikke gøre det! Hvorfor ikke bare feede en lille snippet? Hvorfor skal de have hele dit indhold?
juli 20, 2007 @ 00:31
På K-forum kigger vi i øjeblikket på hvordan vi løser dette problem umiddelbart ligner et “nofollow” den bedste løsning.- vi vurderer ikke at problemet er så stort, men det er klart at Googles logik er vigtig at forstå. Og det arbejder vi på.
Her er f.eks. et blogpost fra min egen eksterne blog og fra K-forum på google og som du kan se er de begge der endnu, med min blog først… endnu. http://tinyurl.com/2mep5m.
Bare lige for at præcisere vores udgangspunkt, for at lave K-forum på denne måde var ikke at stjæle indhold fra blogs, men netop, som Andreas siger, at skabe muligheden for at samle indhold, der angår kommunikationsbranchen og omegn på ét sted.
juli 20, 2007 @ 05:49
@Martin
Det bedste vil være at indsætte i Meta-tag i headeren (nofollow) eller forbyde Google at gå ind i mappen for alle bloggere via en orientering i robots.txt tekstfilen vil være det nemmeste, hvis man stadigvæk vil bibeholde fuld tekst indlæg hos K-forum.
no-follow for links er der ikke helt enighed om hvor godt den metode er samt virker
juli 20, 2007 @ 10:28
Mikkel deMib – tak for det – jeg tager det jo meget seriøst, når du mener noget om Google :-)
Martin – det lyder super – og tak for info – og jeg mistænker ikke kforum for noget som helst andet end at fremme viden om og debat om kommunikation :-)
Og jeg synes helt generelt det er for ærgerligt, hvis man ikke kan vise sit indhold både hos jer og på sin egen side (jeg noterede også at I nu har fikset det sådan at jeg nu kan vælge om folk skal kunne kommentere inde hos jer – eller sendes til “kilden” for debat – og det synes jeg jo også er mægtig smart – og tegn på, at I lytter til brugerne!)
Så jeg håber bare I finder en god løsning, så jeg igen kan vise mine blogindlæg begge steder – uden at være nervøs for om Google straffer mig :-)
Søren – lad os håbe dine forslag kan hjælpe kforum til en god teknisk løsning!
juli 20, 2007 @ 23:07
@Søren
Tak for dine insights!
@Trine-Marie
Vi lytter bestemt. Og jeg skal sørge for at poste når vi ved mere, eller løsningen er på plads – så samtalerne kan leve videre :)