Wikipedia er uden tvivl kongeeksemplet på, hvad en wiki kan bruges til. Men det er i mine øjne også et ekstremt eksempel med elementer, som man ikke nødvendigvis behøver bekymre sig om, hvis man som virksomhed eller organisation overvejer at eksperimentere med en wiki. Det behøver ikke være så komplekst – for ofte vil gruppedynamikken på en mindre wiki være noget simplere. Lad mig prøve at uddybe det lidt.

Wikipedia vs. Conservapedia

Jeg kom til at tænke på denne sondring indenfor wikier, da jeg i sidste uge genhørte indslaget i Harddisken om Conservapedia, hvor jeg medvirkede. (Til dem, der ikke er stødt på det før, er Conservapedia kort fortalt et forsøg på at lave et kristent, konservativt alternativ til Wikipedia.)

Vi snakkede om, hvordan troværdigheden på Conservapedia kan sammenlignes med den troværdighed, der opbygges på Wikipedia. Der er helt klart sammenlignelige elementer, som vi også kommer ind på i programmet. Men der er også væsentlige forskelle. Og jeg tror det er relevant for mange at være opmærksomme på, hvordan troværdigheden på en wiki som Conservapedia skiller sig ud fra den på Wikipedia.

To typer troværdighed

Den troværdighed, jeg ser som bærende på Wikipedia (som vi beskriver og argumenterer for i vores speciale), binder sig til en form for universel afsender – en idé om summen af alle mere og mindre aktive brugere, en slags idé om “hvem som helst”. Den troværdighed, der bærer Conservapedia, er anderledes og eksisterer indenfor et meget afgrænset meningsfællesskab. Den er på mange måder mere konventionel – som troværdighed ellers fungerer indenfor forholdsvis homogene grupper.

Eksplicit skriver Conservapedia sig op imod Wikipedia – men som jeg ser det, handler det ikke om at overbevise alle om, at Conservapedia er mere rigtigt end Wikipedia. Det handler om at lave et alternativ til dem, der allerede er enige i det kristne, konservative verdenssyn som styrer Conservapedia.

Conservapedia er på den måde ikke særlig troværdigt for udenforstående – men det er ikke et egentligt formål at overbevise udenforstående.

Relevans for virksomheder og organisationer?

Grunden til, at jeg mener, denne sammenligning kan være relevant for virksomheder og organisationer, er, at det ofte vil være oplagt at tage wikier i brug på områder hvor man i forvejen har nogle store, generelle enigheder. Det vil ofte være oplagt at bruge en wiki på en måde der ligner Conservapedia frem for en måde der ligner Wikipedia. Ikke på indholdsniveau – men på et strukturelt niveau.

Sat lidt på spidsen kan man sige, at både afsender og modtager på Wikipedia er hele verden. I de fleste andre wiki-tilfælde vil både afsender og modtager i første omgang være en afdeling, en projektgruppe, et politisk parti eller en anden mere afgrænset og forholdsvis homogen gruppe.

Hermed ikke sagt at vi ikke kan lære meget af Wikipedia. Det kan vi. Det kan bare være lidt overvældende at tage Wikipedias universelle logik som udgangspunkt. Og i mange tilfælde tror jeg det kan være nemmere at komme i gang hvis man fokuserer på at starte med en wiki som redskab indenfor en mere overskuelig gruppe. Så kan man arbejde ud derfra.