Når kunderne hos Apple og Lego laver deres egne reklamefilm
Apple er notorisk kendt for at være en lukket virksomhed, som ikke er specielt interesserede i at lade kunderne være kreative, men nu har Apple alligevel lukket en smule op.
Hos NYT kan man nu læse en historie om, at Apple er begyndt at anerkende kundernes kreativitet på YouTube.
Nu bruger de en reklame, som er lavet af en 18-årig englænder som forlæg for en tv-reklame:
I Børsen i dag er der en tilsvarende historie om at Lego er glade for at kunderne laver såkaldte Brickfilms med klodserne (animationer med lego-figurer) – sikkert inspireret af en stor artikel i WSJ for et par uger siden om samme fænomen:
Fordelen er selvfølgelig at kunderne hjælper virksomheden med at vise mulighederne med produkterne og at de inspirerer hinanden. Fordelen er også at kunderne selv spreder reklamen og at virksomheden sparer på kampagnebudgetterne.
Ulempen er så, at den der betaler musikken også bestemmer, hvad der bliver spillet – og for Legos vedkommende bliver der for eksempel lavet film om våbenhandlere og mord og sex, som måske ellers ikke indgår i “brand-oplevelsen”, som den beskrives i Billund?
oktober 31, 2007 @ 13:31
Selvom det måske næsten er helligbrøde at sige i disse “brugerdrevne innovationstider” (!), så vil jeg stadig fastholde, at reklameproduktion i 99% af alle tilfælde bør være forbeholdt professionelle udøvere.
Det siger jeg ikke, fordi jeg selv lever af reklame, men fordi alle de mange “brugere” på YouTube og andre sites ikke har skyggen af forudsætninger for at lave noget, der med bare en nogenlunde sandsynlighed adresserer brand-ejerens strategi.
En gang ud af en million er der måske noget, der kan bruges, fordi det rammer ned i noget, der ikke er helt ved siden af. Men i så fald er det et rent tilfælde. Relevans opstår sjældent ved et tilfælde – den kommer sig af, at nogle kompetente mennesker er blevet hyret og betalt for at bruge deres evner på at sætte sig ind i et brands helt specielle situation og har haft den fornødne viden til at komme op med en idé, der ikke alene er sjov eller kontroversiel, men som præcist løser en given problemstilling gennem reel indsigt.
Når en amatør (ikke ment i nedladende forstand) sætter sig for at begå deres eget reklamespot, så svarer det jo til at navigere i totalt mørke. De færreste amatører har jo de ressourcer, der skal til for at researche og et spot, der rent faktisk er baseret på en kombination af både strategisk indsigt og professionel kreativitet.
Når en amatør har begået en video, der egentlig kunne være brugbar for et eller andet brand, så er højst tvivlsomt om vedkommende kan gøre meget mere end det. Et kreativt team på et reklamebureau har alt andet lige en større erfaring med at skulle bygge et brand over tid – og ikke blot skyde “oneshots” af, som hver især måske kan have en vis gennemslagskraft men som ender med at stikke i hver sin retning. Derfor kan det også være decideret farligt for et brand at lade sig styre for meget rundt i manegen af talentfulde amatørers “video-of-the-day”.
Det betyder ikke, at virksomheder ikke skal lade sig inspirere og søge efter inspirationen på YouTube, Facebook etc. Men at man nok ofte vil have bedre udbytte og større træfsikkerhed af en langt mere målrettet dialog med brugerne i fora, som man selv kan udøve en vis indflydelse over. Det er der faktisk også ved at være eksempler på, en af SuperBowl-reklamerne sidste år var faktisk baseret på en idé, som annoncøren (så vidt jeg husker var det Doritos), selv havde udstedt en konkurrence omkring.
Mht. alle de mange videoer, der udnytter mere eller mindre kendte brands, så er varemærke-juraen jo den samme uanset, så hvis brand-ejeren føler sig krænket af den måde, mærket repræsenteres på, kan man jo altid gå rettens vej som i alle andre sager. Problemet er måske det, at der er så mange eksempler på web-videoer, der overtræder reglerne, at det næsten er umuligt at tage alle sager op. På den anden side kan man hævde, at det jo alligevel kun er de videoer, der for alvor ender med at blive downloadet og vist, der kan udgøre en trussel. Og ud af de mange millioner af vidoer, er det trods alt kun en brøkdel, der har kvaliteter, der gør, at de faktisk ender på hitlisten….så det gør det trods alt mere overskueligt i sidste ende.
november 13, 2007 @ 12:37
Det er jo meget skægt, at iPod Touch-reklamen ikke ligner noget der er lavet af en 18-årig entusiast. Den falder fint i tråd med Apples øvrige spots. Derfor synes jeg det er lidt ‘letkøbt’, at Apple indskriver sig i historien af firmaer, der ikke er bange for at lade deres brugere tale for deres produkt, ved at udvælge en spot, som på ingen måde skiller sig ud fra Apples udtryk.
november 13, 2007 @ 13:02
Kim – jeg er ikke ret enig med dig, men det handler nok om, at jeg ikke tror ret meget på den der idé om at man kan holde sammen på sit brand, styre og kontrollere sine budskaber i en verden, hvor mediebilledet fragmenteres mere og mere – og hvor jeg efterhånden synes det er helt oplagt at forbrugernes kreativitet bliver værdifuld for virksomheder.
Efter min mening er det en misforståelse at tro at kundernes bidrag skal være ligeså profesionnelle (softtonede, polerede og glatte) som det bureauerne kan levere – tværtimod mener jeg at netop passionen der kommer fra amatørernes holdning og mening kan gøre at udtrykket bliver godt – selv om billedet er kornet og lyden er anderledes.
Og det er rigtigt at man kan sagsøge, hvis man føler sig krænket på sin logofølelse – typisk opnår man dog udelukkende dårlig omtale, fordi det bliver Davids kamp mod Goliath – og alle kan altid bedst lide den lille mand på gulvet som jo bare har brugt et kulturelt ikon (logo) fra sin tid til at skabe et kreativt udtryk (jeg siger ikke, jeg altid er enig i den udlægning – forsøger blot at illustrere hvorfor retssager eller trusselsbreve fra advokater efter min mening bør være sidste udvej).
Mads-Peter – Du har ret – i mine øjne er det er en begyndelse, men det er klart en god pointe, at de har valgt noget helt ufarligt og noget der er godt i tråd med deres linie i øvrigt!
december 7, 2007 @ 02:33
Problemet med at forbyde eller forhindre amatoerer (kunderne/brugerne) at arbejde kreativt med brandet er ikke at det der kommer ud af det ikke passer med en eller anden brand strategi. Problemet er naermere at man mister kontakten med ens maalgruppe. I en tid hvor flere og flere undersoeglser viser at isaer de unge ikke stoler paa reklamer og traditionel marketing, men i stigende grad foretager deres valg ud fra anbefalinger fra deres netvaerk er det vigtigt at vare i (virkelig) dialog med sine kunder. Forstaa hvad de mener ens brand er/goer. Hvad og hvordan bruger de ens brand? Det er meget muligt at brandet har en strategi om hvordan det skal opfattes og bruges, men hvad nu hvis folk bruger lego som karakterer i filmprojekter. Det kunne maaske foere til en helt ny linje af produkter.
Og med hensyn til at sagsoege folk saa tag et kig paa hvad der er sket med musikbranchen. I stedet for at operere paa brugernes praemisser saa har de koert sig selv ud paa et sidespor, hvor ingen rigtig regner dem for noget mere.