Har lige læst en tale som Danah Boyd har holdt om et forskningsprojekt, hun har lavet om forskellen på teenageres brug af Facebook og MySpace.

Meget tankevækkende og en smule foruroligende læsning – nok især for alle os der prædiker at internettet skaber sociale fællesskaber på tværs af skel – og mulighed for relationer, hvor de tidligere ikke eksisterede.

Danah Boyd viser – med citater fra interviews hun har gennemført – at unge ser meget forskelligt på Facebook og MySpace – og at Facebook er det sociale netværk for bedrestillede, for børn af overklassen, for de veluddannede og for de teenagere som ikke er tager afstand fra kontakt med voksne:

Kat (14, Massachusetts): I’m not really into racism, but I think that MySpace now is more like ghetto or whatever, and Facebook is all … not all the people that have Facebook are mature, but its supposed to be like, “oh, we’re more mature.” … MySpace is just old.

De teenagere som klarer sig dårligere i skolen, som er medlemmer af bander, som i en eller anden form er ghettoiserede er på MySpace og har ingen incitamenter for at flytte til Facebook, som de opfatter som et sted for gamle mennesker…

Craig (17, California): The higher castes of high school moved to Facebook. It was more cultured, and less cheesy. The lower class usually were content to stick to MySpace. Any high school student who has a Facebook will tell you that MySpace users are more likely to be barely educated and obnoxious. Like Peet’s is more cultured than Starbucks, and jazz is more cultured than bubblegum pop, and like Macs are more cultured than PCs, Facebook is of a cooler caliber than MySpace.

Kort fortalt er den ghettoisering, vi ser i det fysiske rum bare blevet overført til nettet. Vi omgås folk som os selv, vores venner er veluddannede, vi flytter til kvarterer, hvor de andre minder om os selv – og selvom vi taler om “social networking” så er det meste af det vi foretager os på nettet parrallelt med vores tilgang til det fysiske rum – vi ønsker ikke for mange udfordringer af vores egne værdier – vi foretrækker ikke at skulle anstrenge os for at se verden fra en andens perspektiv.

Og hvorfor er det et problem? Fordi med kendskab følger tolerance. Danah Boyd bruger det eksempel at den absolut væsentligste faktor, når man måler på folks indstilling til homoseksuelles rettigheder er om de selv kender en bøsse!

Derudover understreger hun, at når politikere og meningsdannere og de der har magten vælger redskaber, så vælger de også målgruppe – og når amerikanske politikere for eksempel vælger Facebook og Twitter som eneste demokratiske online-redskaber i valgkampen, så vælger de også kun at tale til folk som allerede er med i debatten?

Læs selv hele Danah Boyds tale her – den er lang, men interessant.

Og er det at Facebook er så kæmpestort i Danmark (2 mio profiler) udtryk for, at vi ikke har samme problemstilling herhjemme? Eller har vi bare online grøfter andre steder, som vores politikere og meningsdannere – og vi selv måske – skal være opmærksomme på?