Vil du lege med Socialsquare?

Blog

Facebook er borgerskabets netværk og MySpace er ghettoens!

Har lige læst en tale som Danah Boyd har holdt om et forskningsprojekt, hun har lavet om forskellen på teenageres brug af Facebook og MySpace.

Meget tankevækkende og en smule foruroligende læsning – nok især for alle os der prædiker at internettet skaber sociale fællesskaber på tværs af skel – og mulighed for relationer, hvor de tidligere ikke eksisterede.

Danah Boyd viser – med citater fra interviews hun har gennemført – at unge ser meget forskelligt på Facebook og MySpace – og at Facebook er det sociale netværk for bedrestillede, for børn af overklassen, for de veluddannede og for de teenagere som ikke er tager afstand fra kontakt med voksne:

Kat (14, Massachusetts): I’m not really into racism, but I think that MySpace now is more like ghetto or whatever, and Facebook is all … not all the people that have Facebook are mature, but its supposed to be like, “oh, we’re more mature.” … MySpace is just old.

De teenagere som klarer sig dårligere i skolen, som er medlemmer af bander, som i en eller anden form er ghettoiserede er på MySpace og har ingen incitamenter for at flytte til Facebook, som de opfatter som et sted for gamle mennesker…

Craig (17, California): The higher castes of high school moved to Facebook. It was more cultured, and less cheesy. The lower class usually were content to stick to MySpace. Any high school student who has a Facebook will tell you that MySpace users are more likely to be barely educated and obnoxious. Like Peet’s is more cultured than Starbucks, and jazz is more cultured than bubblegum pop, and like Macs are more cultured than PCs, Facebook is of a cooler caliber than MySpace.

Kort fortalt er den ghettoisering, vi ser i det fysiske rum bare blevet overført til nettet. Vi omgås folk som os selv, vores venner er veluddannede, vi flytter til kvarterer, hvor de andre minder om os selv – og selvom vi taler om “social networking” så er det meste af det vi foretager os på nettet parrallelt med vores tilgang til det fysiske rum – vi ønsker ikke for mange udfordringer af vores egne værdier – vi foretrækker ikke at skulle anstrenge os for at se verden fra en andens perspektiv.

Og hvorfor er det et problem? Fordi med kendskab følger tolerance. Danah Boyd bruger det eksempel at den absolut væsentligste faktor, når man måler på folks indstilling til homoseksuelles rettigheder er om de selv kender en bøsse!

Derudover understreger hun, at når politikere og meningsdannere og de der har magten vælger redskaber, så vælger de også målgruppe – og når amerikanske politikere for eksempel vælger Facebook og Twitter som eneste demokratiske online-redskaber i valgkampen, så vælger de også kun at tale til folk som allerede er med i debatten?

Læs selv hele Danah Boyds tale her – den er lang, men interessant.

Og er det at Facebook er så kæmpestort i Danmark (2 mio profiler) udtryk for, at vi ikke har samme problemstilling herhjemme? Eller har vi bare online grøfter andre steder, som vores politikere og meningsdannere – og vi selv måske – skal være opmærksomme på?

3 kommentarer til "Facebook er borgerskabets netværk og MySpace er ghettoens!"

  1. friism skriver:

    Hendes paper fra 2007 er stadig god og relevant læsning.
    http://www.danah.org/papers/essays/ClassDivisions.html

    Jeg elsker eksemplet med det amerikanske militær, der blokerede MySpace (hvor de prollede menige holder til) men ikke gjorde noget ved Facebook (hvor de universitetsuddannede officerer har profiler).

  2. Adam Bindslev skriver:

    God artikel.

    Jeg tror situationen herhjemme er anderledes af flere grunde:

    - Vi har et meget mere lige samfund. Der er ikke samme enorme subkulturelle grupperingen som man finder i USA
    - Når vi taler teenagere er der stadig en stor gruppe på Arto som ikke bruger Facebook. Uden at være for fordomsfuld kan man nok godt antyde at dem som stadig er på Arto efter de er 15-år kan have en tendens til at være mere ressourcesvage end dem som skifter til Facebook. Så der er da helt klart en parallel der

    Men på et punkt er problemet endnu større i Danmark end det er i USA. Nemlig på Twitter. Der er ikke almindelige mennesker på Twitter. Det er kun os symbolanalytikere og kommunikationsgøglere – og så alle dem som tror at de kan sælge noget til os. Twitter er stadig i DK en usædvanlig lukket fest, hvor vi kan bekræfte os alle sammen i at vi er kommunikationsavantgarden. Her kan vi virkelig tale om en ghetto.

    Jeg snakkede med en lokalpolitiker her i Norddjurs, hvor jeg bor. Vi snakkede om valgkampen og de forskellige medier som han kunne bruge til den. Da jeg foreslog Twitter spurgte han mig: “Hvor mange af mine vælgere tror du bruger det?”. Og jeg måtte jo være ærlig og sige … “Næsten ingen”. Jeg syntes stadig han skulle have brugt Twitter til sin politiske kommunikation, for det er det godt til, men at hans målgruppe de ikke er der – det er der ingen tvivl om.

  3. friism skriver:

    Der er kommet ny undersøgelse fra Nielsen om brugere af sociale netværk: http://www.readwriteweb.com/archives/more_proof_facebook_for_the_rich_myspace_for_the_poor.php

Skriv en kommentar