Creative Commons – myter og misforståelser

Seneste nummer af Fremtidsorientering – Institut for Fremtidsforsknings medlemsblad – stiller spørgsmålet HVEM EJER FREMTIDEN?
Sådan spørger vi (..) og sigter til den lovbestemte immaterialret, som skal hindre andre mennesker end ophavsmanden i at bruge den idé, det system, den metode, det produkt, det værk eller den opfindelse, han mener at eje retten til at udnytte eksklusivt.
Jeg har forfattet en artikel om Creative Commons, som tilbyder en standard for lovligt at dele indhold på nettet – en model som vinder i popularitet blandt især amerikanske virksomheder og organisationer. Herhjemme hersker der en del - til tider mærkelige – misforståelser, som artiklen forsøger at punktere;
Creative Commons er “en slags moderne kommunisme”
Creative Commons fungerer ikke i Danmark
Creative Commons er imod eller underminerer ophavsretten
Man kan gøre lige, hvad man vil med materiale, der er under Creative Commons-licens
Creative Commons sætter grænser for ophavsmandens egen brug
Læs mere her eller download hele HVEM EJER FREMTIDEN?, som i emnets ånd er frit tilgængelig, og må deles, ja endda remixes så længe du overholder CC-licensen. Så hvorfor ikke afholde en lille konkurrence:
Kan du få liv i PDF´en? - Socialsquare giver tre flasker rødvin eller FREE BEER til den mest kreative remix af Fremtidsorientering! Kindle-formattering, Nintendo DX, Emoji, l33t – send dit forlag til Henrik




januar 26, 2010 @ 13:26
Tog udfordringen op! Jeg har nu en version af din artikel i .MOBI format lige til at læse på en Kindle, eller en hvilken som helst anden eLæser eller Læseplade/Læsebrædt som jeg synes vi skal til at kalde det, tak til Norge.
Offentliggør mine resultater på http://sandbox.kimbach.org og http://www.kimbach.org/wiki.
Grundlæggende er filformater ikke rocket-science, men det ville hjælpe gevaldigt hvis al tekst blev skrevet i et format der er velegnet til at producere indhold, verdens bedste CMS til teknisk/journalistiske artikler er MediaWiki, den samme platform Wikipedia anvender, glem alt om layout, fokuser på indhold og struktur.
Så min metode var følgende.
1. Klippe/klistre fra HTML versionen
2. Lave til MediaWiki artikel
3. Wikificere med Wiki-markup
4. Vis udskriftsvenlig udgave
5. Gem som HTML
6. Fjern diverse meta- og DHMTL koder (div tags) med brug af Coda, men vilkårlig editor kan bruges
7. Importer til calibre
8. Rediger metadata og tilføj forsidebillede
9. Eksporter i .MOBI format
Et voila.
Filformater: det er IKKE raketvidenskab!
ps. Det er måske IKKE raketvidenskab, men det er nok lidt i familie med at skifte olie på en kampvogn, vil gerne bruge disse erfaringer til at automatisere processen lidt mere, calibre er open source, så det burde være muligt at lave noget lækkert gennem et re:mix \o/
pps. Har du flere udfordringer?
ppps. Impossible takes just a little longer ;-)
januar 27, 2010 @ 01:23
Så har jeg en side oppe, optimeret til touch-enheder http://sandbox.kimbach.org/wikimag/ – er lidt handkappet af at jeg ikke er i besiddelse af en touch-enhed, men sandsynligheden for at jeg har købt en inden dagen er omme, eksisterer ;-)
januar 28, 2010 @ 02:58
oh well, der gør så et par måneder endnu, men set i lyset af det produkt der kommer på markedet om 60 dage ;-), så fandt jeg det praktisk at få ePub versionen af artiklen med – så det er den nu – har ingen enhed, så hvis nogle kan teste den for mig på f.eks. en SONY PRS, så vil det være dejligt