Igår var jeg til #Kindlesalon, et uformelt arrangement som Dorte Toft og den utrættelige Kim Bach havde stablet på benene. Rigtig mange mennesker var mødt op. The usual suspects, men også en masse nye ansigter fra bogverdenen og en intens, nysgerrig atmosfære blandet med sund pionérånd.

Der var mange agendaer – spørgsmålet om det danske sprogs fremtid på ebog-markedet, problem omkring formater, ophavsret ogDRM, aviser og bladenes rolle – og så skulle Apples iPad også lige vendes. Medbragte dimser, hvor Kindlen dominerede, blev sendt rundt i lokalet. Derefter delte vi os op.



En Kindle DX under nøje undersøgelse. Foto af LineP

*Min* gruppe gik i kødet på spørgsmålet om forretningsmodeller – herunder åbne og lukkede af slagsen og hvordan kan man tjene penge på e-Bøger kom hurtigt op. Vi skal ikke begå samme fejl som musikbranchen (underforstået: bruge de første mange år på at bekæmpe udviklingen) kom som et mantra fra entreprenørerne – men blev ikke istemt fra de etablerede spillere.

De garvede veteraner fortalte at der ikke umiddelbart er penge at tjene penge på klassikere som f.eks. Holberg, HC Andersen og Kierkegaard – selvom de er digitaliseret, og beskyttelsestiden er udløbet og de derfor frit kan  lægges på e-readere. Folk får kun læst de første sætninger (se iøvrigt min ven Fred Benensons Emoji Dick) og det skaber ikke omsætninger. Andre nævnte at frie eller gratis bøger kan skabe omtale og mersalg på andre titler og bruges som markedsføring. Koncensus var at det primært de populære og ophavsretsbeskyttede titler der skal drive markedetfrem – og da der ikke kan laves om på ophavsretten er det aftaler der kommer til at bane vejen for at vi kan få løsninger der appelerer til køberne.

Argumenter som “folk vil gerne betale – men  ikke betale mellemmanden” blev svaret med “hvordan får vi så folk til at betale for vores arbejde?” fra repræsentanter fra forlagssiden. (Flashback til pladebranchen anno 2001?). Marie Bilde fra Gyldendal Digital fortalte at de har arbejdet hårdt på at digitalisere og gøre klar til udfordringen. MB nævnte at EPUB formatet har mange fordele, og at Gyldendals har fokuseret på infrastruktur og “bagud distribution”- hvilke titler er umiddelbart nemme at få ud, hvad er der rettigheder til? Man har man indgået en aftale for de næste 2 år med  forfatterforeningerne hvor der er en vis skepsis og ængstelse for “at bøgerne deles, at vi forærer det hele væk”. Gyldendal har besluttet sig for at vandmærke ebøgerne som et minimum af kopibeskyttelse og virker generelt forberedte på at rykke når markedet begynder at tage fart.

Johanne Worsaa fra boghandlerforeningen vil gerne sætte boghandlerne i stand til at sælge eBøger og spurgte “hvordan sikrer vi at boghandlerne har en plads”? Ideerne omfatter tilstedeværelser på nettet hvor de fysiske boghandler kan sælge bøger, samt forskellige måder at sælge ebøger i de fysiske. Her blev det tyske Libreka nævnt, og amerikanske modeller med skrabelod og vouchers (som man kender det fra iTunes store). Men idag er boghandlerne ikke nået langt.

Så faldt snakken på priststruktur. Gyldendal begynder på 80% af vejledende udsalsgpris, mens andre spillerere tror på 80% af nettoprisen (hvor man fraregner omkostninger – til fysisk distribution? burde det ikke være mere?) og derfor havner tætte på 60%. Dansk Supermarked vil gerne sælge ebøger, så konklusionen her var DER BLIVER KONKURRENCE – hvilket er et sundt tegn. Flere har forsøgt at kontakte Amazon med henblik på at komme ind på det marked uden held. Man havner i et callcenter i inden, som det blev udtrykt. En anden spurgte hvorfor det er interessant at eje bøgerne? Kunne man forestille sig at leje bøger og betale for den tid man bruger dem, eller modeler som Spotify? Her nævnte jeg at Amazons model mest minder om leje, eftersom man kun køber licens til at bruge dem, ikke ejer bogen – som PR-selvmålet omkring Orwells 1984 illustrerede. Det er et krav fra forbrugere, tilføjede Jonas Friisberg at man kan få adgang til sine bøger uafhængigt af hvilken device, man bruger. Bookworm og Barnes and Noble’s mulighed for at låne bøger til venner, eller at læse bøgerne online i fysiske butikker (?) blev her nævnt som eksempler. Steffen fra Publizon tror ikke på Amazons forretningsmodel på den lange bane, og ser f.eks. cloud computing (at man kan “gemme” sine bøger i skyen, og altså ikke skal have dem med sig) samt muligheden for at købe enkelte kapitler som en mangel på markedet.

Til sidste kom vi ind på nye formater og nye muligheder, hvor Nick Caves Bunny Monro projekt  (med video / lyd og iphone app) og den såkaldte “enhanced” bogoplevelse også er spændende – men de fleste forfattere ser stadig sig selv primært som SKRIVENDE.