Vil du lege med Socialsquare?

Blog

YouTube fylder 5 år

Vores helt egen Andreas Johannsen var inviteret som “ekspert i sociale medier” til DR1’s Aftenshowet i går i anledning af YouTube’s 5 års fødselsdag, hvor han fik lejlighed til at fortælle om, hvordan YouTube med sin demokratisering af video på nettet har givet mulighed for nye samtaler og personlige relationer, som ikke har været mulige før:

Der uploades flere hundrede tusinder nye videoer til YouTube hver dag — i den tid det tager dig at læse dette uploades omkring 24 timers video. Og YouTube har dermed lagt kimen til, at video er blevet en kommunikationsform for alle. I indslaget spår Andreas, at online video som YouTube i stadig højere grad kommer til at erstatte det gammeldags TV. Ikke mindst fordi online video gør det muligt at bruge video som svar i en fortsat samtale, som parodier eller genfortolkninger, eller som et sideløbende kommentarspor til større begivenheder.

Efterhånden som flere og flere netbrugere bruger video som aktivt kommunikationsredskab, bliver det nødvendigt, at virksomheder og organisationer også lærer at bruge video til at kommunikere og være i øjenhøjde med sine stakeholders. Et godt eksempel på et firma, der gør dette, er danske Aarstiderne med deres Madbio. Hvis du vil vide mere om, hvordan din organisation kan bruge video i jeres formidling, så kontakt Andreas.

Skriv en kommentar