Hvordan skaber vi værdi i den digitale tidsalder?

Gæsteindlæg fra Christian Ingemann, Solobeta, fra Ouishare Fest 2016

2. juni 2016

I forrige uge var jeg i Paris for at deltage i Ouishare Fest – en årligt tilbagevendende tredages konference, der stiller skarpt på mange af de mest nytænkende bevægelser indenfor den digitale økonomi.

Nu var det fjerde gang for arrangementet, der førhen har haft et afgrænset fokus på deleøkonomi (deraf ordspillet i titlen oui, “ja” eller “we”, og share, “deler”), men som nu har spredt vingerne ud og udforsker alle mulige spredte tendenser – tildels fordi mainstream deleøkonomien alligevel ikke bragte os til det forjættede land, hvor peer-to-peer organisering lader alle udveksle og skabe værdi udenom store centraliserede platforme. I år kom deltagerne fra godt 30 lande og talte alt fra græsrods-projektmagere, til forskere, konsulenter, iværksættere, investorer og en voksende gruppe policy-folk udsendt fra interesseorganisationer og ministerier.

Allerede på førstedagen skulle det vise sig, at i år blev der lagt et bestemt tematisk snit. Mens jeg på parisisk vis flanerede rundt i Cabaret Sauvage, et cirkustelt med omkringliggende pavillioner, workshops, fablabs, mentor-meet-ups, ramte budskabet mig uden mislyd; Alt handler om, hvordan vi fremover, i en post-industriel og digital tidsalder, formår at skabe værdi?

De næste par dage kastede 5 svar af sig:

  • Den primære værdiskabelse rykkes fra produktionens domæne, til dér hvor noget tages i brug, dér hvor vi interagerer og engagerer.
  • Skalering og vækst handler ikke om, hvor mange aktiver man råder over men om hvad man kan gøre eller hvad man kan blive i stand til at udføre.
  • Vækst kan ikke opnås gennem globale standardløsninger, fordi den væsentlige værdi skabes lokalt; fremover regerer kontekstuelle løsninger.
  • Organisering gennem formelle hierarkier og centraliserede beslutningsgange erstattes af responsive organisationer og agile arbejdsmetoder.
  • Forretningsmodeller, der baserer sig på åbne netværksplatforme har en strategisk fordel frem for dem, der forudsætter centraliseret kontrol over ressourcer og aktiver.

Det var den korte udgave. Herunder kan du læse en mere uddybende reportage samt mine kommentarer.

Plarformøkonomi & fremtidens arbejde.

Det dominerende spor på konferencen handlede om betydningen af “platformen” som værdiskabende konstruktion. Selvom ordet platform bruges lidt for flittigt om snart sagt hvad som helst, så er det her brugt i forbindelse med det felt man nu betegner platformøkonomi.

Kort sagt dækker det over digitale forretningsmodeller, der baserer sig på at understøtte værdiskabende udveksling mellem dem, der benytter platformen. Tænk alt fra Google og Amazon til Kickstarter, Upwork, Wikipedia – eller danske tjenester som GoMore og Socialsquare’s egen: Give&Take. Med andre ord tilbyder platformen en relativt åben og deltagerbaseret infrastruktur, der matcher et udbud med efterspørgsel, dem med noget at tilbyde med dem, der har behov for netop det.

Hvis man virkelig skal forstå det nye og skelsættende her, så er det værd at sammenligne med hvordan man traditionelt har betragtet værdiskabelse. Nemlig som noget, der opstår og akkumuleres lineært. Det er en pipeline tankegang. Begreber som “supply-chain” eller “value-chain” hører samme verden til. På hver sin side af værdikæden er der henholdsvis en producent og en konsument. Værdien skabes i en outbound bevægelse.

Men det er og bliver en verden af igår. For med platformstrukturen sker der noget markant nyt. Selve platformen producerer ikke det færdige produkt, men skaber værdi ved at forbinde eksterne ressourcer og behov – det vil sige understøtte og koordinere et bredere økosystem af bidragende aktører.

På den måde opstår og bevæger værdien sig anderledes. Den er ikke outbound men snarere inbound, eller måske i virkeligheden begge dele, samtidigt. Den skabes real time i samspillet mellem platformen og en række eksterne brugere, kunder, leverandører mv. Som Esko Kilpi, finsk forsker og entreprenør, sagde fra hovedscenen “value creation shifts from where we produce to where we use”. Det handler ikke bare om at få flest mulige brugere, men også om, at det er i brugen vi lærer hvad der virker, og hvad der ikke virker.

Det ændrer også hvordan vi forstår værdien af arbejde. Hvis det skaber værdi, så kan det ikke længere foregå pakket ind i organisationen, eller skjult bag siloer, for produktivitet, der foregår på afstand af brugeren er værdiløs. Det gælder både udad og på tværs af organisationen. Work is solving problems – with the user or customer.

Lee Bryant, anerkendt thought leader samt stifter af det digitale konsulenthus Post-Shift, fortsatte i Kilpis spor men tog det et skridt videre. For platformen er ikke bare en forretningsmodel, det er også et spørgsmål om selve organisationen.

“We need to become conscious in terms of the operating system of our organizations and institutions”. Bryant mindede derefter om at det var på tide at genbesøge Steward Brands klassiske forandringsmodel. For mens teknologi forandrer sig relativt hurtigt, og nye forretningsmodeller hurtigt følger i kølvandet, så er det afgørende at selve den organisatoriske infrastruktur, styring og kultur undersøtter det nye.

Edit SQ BLOG Ouishare Fest 2016 - Google Docs-1

 

Når selve organisationen betragtes som en platform, så bevæger vi os mod responsive og agile modeller, der kan imødekomme står variation i behov fra det økosystem man indgår i. Glem mellemlederne, de bliver erstattet af robotter, så længe deres primære opgave er at koordinere og uddelegere. I stedet vil vi opbygge ikke bare selvstyrende teams, men selvstyrende virksomheder i virksomheden.

Det mest øjenåbnende eksempel for tiden er givetvis Haier, en global kinesisk virksomhed, der udvikler og sælger forbrugerelektronik.

 

Edit SQ BLOG Ouishare Fest 2016 - Google Docs-2

 

Det mest øjenåbnende eksempel for tiden er givetvis Haier, en global kinesisk virksomhed, der udvikler og sælger forbrugerelektronik.
Haier udforsker hvordan de kan organiserer sig så altid kan mobilisere ressourcer on demand og skaber de rette løsninger for deres kunder. Hvor medarbejdere i det klassiske hierarki passivt afventer instrukser bliver de nu til organisatoriske selvstyrende interfaces, der kan trække på en række ressourcer gjort tilgængelige på den organisatoriske platform. En del af disse er eksterne i form af løst koblede medarbejdere, der sidder over hele verden. På den måde illustrere det overgangen fra en centraliseret til en distribueret arbejdsstyrke. Fx er Haiers afdeling for R&D i hårde hvidevare redesignet. Idag består den af 1500 ansatte, altså R&D interfaces, der benytter sig af omkring 50.000 e-lancers til at løse stort set alle opgaver.

Organisationen bliver på den måde designet til at facilitere koordinering og udveksling mellem de tusinder af interfaces og eksterne parter, der deltager på platformen. Næste skridt for Haier er at forfølge platformstanken helt derud, hvor de enkelte interfaces etablerer sig som selvstændige virksomheder indenfor Haiers økosystem.

Desuden er Haier også, som Bryant påpegede, et eksempel på at vores forståelse af skalering og vækst kræver revision. Den konventionelle udlægning fokuserer på at akkumulere flest mulige aktiver. Når vi vokser er det fordi antallet af interne aktiver vokser – medarbejdere, omsætning, enheder osv. Fokuserer man fremover ensidigt på disse ting, så risikerer man at blive overhalet af udvikling. For det handler ikke om hvad man ejer, hvor mange ressourcer man har til rådighed internt, men snarere om hvad man kan gøre eller hvad man kan blive i stand til at udføre.

I platformøkonomien er performance derfor ikke på samme måde afhængig af virksomhedens interne ressourcer, men i langt højere grad i styrken af det økosystem, den indgår i. “Connected products need connected companies” lød det Michel Bauwens, forfatteren til The Wealth of Networks.

Strategisk giver det en markant ny orientering. Det handler nu ikke længere om at opnå en konkurrencefordel ved at kontrollere, optimere og beskytte interne ressourcer, så meget som det fremover gælder om, at orkestrere eksterne ressourcer samt engagere dynamiske økosystemer med mange forskellige aktører – fra slutbrugerne, til medarbejdere og leverandører.

3 projekter du kan holde øje med.

OpenBazaar er er et open source og blockchain baseret alternativ til almindelig e-handel som vi kender det fra Amazon eller Ebay. Som bruger downloader man en klient, hvorfra man kan oprette annoncer eller søge på bestemte varer.

 

Edit SQ BLOG Ouishare Fest 2016 - Google Docs 🔊

Fordi det er en decentraliseret peer-to-peer løsning undgår man alle mulige handelsbetingelser sat af en central platform, ligesom man kan betale med BitCoin, og undgår gebyrer på kreditkort eller Paypal, og ikke mindst gebyrer til platformen selv. Sikkerheden garanteres via multi-signatur-kontrakter, der involverer andre brugere, men uden du behøver kende identiteten på den du handler med.

Fairmondo er et af de førende eksempler på den spirrende bevægelse omkring platform cooperativism. Kort sagt platforme, der ejes og styres af deres brugere, og hvor profitten omfordeles efter bidrag. Betragt det som en modreaktion til “the-winner-takes-all” udviklingen drevet af konglomerater som Amazon, Uber eller Airbnb.

Tyske Fairmondo vil skabe et deltagerdrevet internationalt kooperativ, der som platform kan være vært for en lang række forskellige lokale digitale markedspladser, hvor peers kan handle (ofte miljøvenlige) produkter med hinanden. Buying for good.

Enspiral, der startede i New Zealand, er idag en global startup-platform, hvor professionelle bidrager med deres ideer og kompetencer til at udvikle og starte nye virksomheder, der bygger open source tjenester. Netværket sammenknytter alt fra programmører og designere til forretningsudviklere, advokater og revisorer.

Projekter koordineres via sociale online værktøjer, fysiske co-working spaces rundt omkring i verden samt enspiral summits flere gange om året. Alle bidragydere deltager i kollaborative beslutningsprocesser omkring budgettering, finansiering og nye investeringer. Enspiral står bla. bag de sociale beslutningsværktøjer Loomio og Co-budget. More people working on stuff that matters – det er sådan de forklarer sig selv.

//Christian Ingemann

 

Vi virker i virkeligheden

Socialsquare bliver en del af Reload

...læs om vores fælles vision på http://nye.reload.dk, eller fortsæt blot til vores normale hjemmeside her.