Andreas var forleden forbi Danmarks Medie- og Journalisthøjskole for at tale om hvordan studerende kan tænke sociale medier ind i kommunikationen. De optog en video, som du kan se her:

Rådgiver hos Socialsquare Henrik Moltke fortæller her om hvorfor hemmelighedholdelsen af de såkaldte ACTA-forhandlinger kan blive et problem, hvis man vil lave forretninger på det frie og åbne – sociale – internet.

Socialsquare var blandt de allerførste herhjemme til at bygge og realisere en succesrig idéplatform da vi i samarbejde med Skanderborg Kommune skabte Idéoffensiv. Det var i 2007, hvor malingen på inspirationskilden, Dell Ideastorm, stadig var våd.

En af de ting, Socialsquare gerne vil lave i 2010 er en crowdfunding platform. Crowdfunding er et forholdsvis nyt fænomen som kombinerer tankegodset bag crowdsourcing og idéplatformen: at bruge nettet til at tøjle den distribuerede kreative kapacitet der ligger i menneskemænger, så de bedste idéer kommer forrest i køen, og dermed får chance for at blive til virkelighed – og tilføjer (mikro) finansiering til formlen. Det drejer sig typisk -men ikke nødvendigvis – om projekter og idéer på et tidligt stadie, efter formlen:  Jeg foreslår en idé, du giver penge (eller giver udtryk for at du gerne vil give penge). Hvis tilpas mange andre også ønsker at støtte idéen, kan jeg gå igang med at realisere den – med en eller anden form for mere eller mindre formel “kontrakt” med mine støtter.

Det er altså ikke investering i traditionel forstand hvor risikovillig kapital skydes ind i projekter ofte på vegne af et firma eller en institution, mod et højt afkast hvis projektet lykkes. Det drejer sig individer der tilsammen vælger at støtte et andet individ – man kan kalde det distribueret finansiering uden mellemmand, men der er ikke tale om p2p-lån (som i mange lande er ulovlige). Det er heller ikke donationer, som mange kender fra månedlige bidrag til velgørenhedsorganisationer, som så bruger pengene på projekter efter eget valg, eller mikrokreditter.

Den grundlæggende idé bag crowdfunding er at kombinere emergens med deltagelse og finanseriering – altså at de bedste idéer stemmes op i kraft af andre brugeres deltagelse og involvering. Forvirret? Her er et par konkrete eksempler:

Kickstarter – få en flyvende start på dit kunst/kultur/småfirma-projekt

En af pionererne på området er New York startup-firmaet Kickstarter, der har fået stor opmærksomhed på trods af at platformen stadig er i beta, og på nuværende tidspunkt kun kan bruges hvis man har modtaget en invitation. Kickstarter henvender sig til unge kunstnere, entreprenører og kreative der endnu ikke er etablerede økonomisk, men som gerne vil realisere et givent projekt.

“Vi vil gerne have at begge parter modtager værdi”, forklarer Perry Chen fra Kickstarter, i et interview til Japansk TV, “Jeg giver dig nogle penge, og du giver mig noget tilbage – men du definerer selv hvad det er”.

New York Wave — Kickstarter.com on Vimeo.

I modsætning til donationer får deltagerne i et projekt, ofte afhængig af beløbsstørrelsen de har støttet det med, priviligeret adgang til projektet og dets ophavsmænd mens det står på, og oftest et fysisk eksemplar af f.eks. en bog eller film. Det betyder også at man man som støtte har en vis form for ejerskab over projektet, selvom dette på ingen måde er formaliseret – projektets ejermand bestemmer selv og beholder rettigheder.

Som noget særligt har Kickstarter en særlig “alt-eller-intet”-politik som betyder at penge kun skifter hænder hvis et minimum-beløb indfries. Man giver altså kun penge hvis der er nok andre der også gør det – en strategi som Kickstarter forklarer således:

It’s less risk for everyone. If you need $5,000, it’s tough having $2,000 and a bunch of people expecting you to complete a $5,000 project.

It allows people to test concepts (or conditionally sell stuff) without risk. If you don’t receive the support you want, you’re not compelled to follow through. This is huge!

It motivates. If people want to see a project come to life, they’re going to spread the word.

Læs mere om Kickstarter i denne artikel fra GOOD Magazine: Diary of a Social Venture Start-up: Lessons from Kickstarter

Crowdfunding og velgørenhed gennem sociale netværk

En anden variant, der ligger tættere på traditionelle donationer, er CharityWater hvor enkeltpersoner kan starte kampagner og samle støtte gennem sociale netværk. Når projektet er afsluttet, bruges pengene til at bygge brønde, der giver rent vand f.eks. i Afrika. Projektets styrke er at enkeltpersoner bliver små velgøreheds-”hubs” og kan fokusere energi på at rejse penge igennem venner og venners venner – samtidig med at være del af et større, og mere abstrakt projekt.

The story of charity: water – The 2009 September Campaign Trailer from charity: water on Vimeo.

En lignende model bruges af hollandsk-baserede 1% club hvor medlemmer giver 1% af deres indkomst (eller tid) til projekter i udviklingslande. Klubben er en markedsplads for de bedste udviklingsprojekter. Såsnart projektet har modtaget nok støtte blandt medlemmerne udløses den krævede sum, og man kan så følge med i projekternes profilsider hvor stakeholders opdaterer med video, billeder og links mm. Hvis projekterne er gode til at holde brugernes interesse med hyppige updates, er det muligt at fundraise endnu en omgang. 1% Club har i første omgang sat 5.000 euro som øvre grænse for projekter, der dog kan hæves til 10.000 i anden omgang. 1% Club giver ikke projekter der svigter støttepersonernes forventning om opdateringer mulighed for at samle penge sammen to gange.

Crowdfunding som kampagneværktøj

En anden approach kommer fra Pepsi, der sammen med magasinet GOOD har startet Refresh Everything kampagnen. Refresh er en klassisk idéplatform kombineret med legater på mellem 5 og 250.000 USD som Pepsi giver til de bedste – og mest populære idéer som gør noget “godt”, indefor en række sociale og kulturelle kategorier. Det er så op til projektmagerne at give projekterne omtale og buzz gennem sociale netværk som Facebook og Twitter. Det er derfor en intelligent måde for Pepsi at få en masse omtale i association til projekter, som deltagerne kan relatere direkte til – i modsætning til den traditionelle fondsstruktur. Begge parters udbytte og forventninger er transparente, og samfundet som hele gavnes (i hvert fald på papiret) af kampagnen – i modsætning, vil mange sige, til en traditionel reklamekampagne som “kun” skal stimulere folks lyst til at drikke Pepsi fremfor en konkurrent.

Som eksemplerne illustrerer er mulighederne for at benytte netværkets kraft til kampagner, velgørenhed eller idégenerering enorme. Har du andre gode eksempler på crowdfunding, så vil vi meget gerne høre om dem i kommentarfeltet.

(OPDATERING: Crowdfunded journalistik: se Spot.Us. Crowdfunded musik: se sellaband.com, artistshare.com og slicethepie. Crowfunded fodboldklub: se Ebbsfleet United).

Socialsquare er klar til at udvikle koncept og platform på din virksomheds crowdfunding projekt. Hvis du vil arrangere et møde om, så kontakt Henrik eller Andreas.

(Image credit: (c) El Pais Online – http://lacomunidad.elpais.com/eurotopia/2009/10/20/crowdfunding)

Igår var jeg til #Kindlesalon, et uformelt arrangement som Dorte Toft og den utrættelige Kim Bach havde stablet på benene. Rigtig mange mennesker var mødt op. The usual suspects, men også en masse nye ansigter fra bogverdenen og en intens, nysgerrig atmosfære blandet med sund pionérånd.

Der var mange agendaer – spørgsmålet om det danske sprogs fremtid på ebog-markedet, problem omkring formater, ophavsret ogDRM, aviser og bladenes rolle – og så skulle Apples iPad også lige vendes. Medbragte dimser, hvor Kindlen dominerede, blev sendt rundt i lokalet. Derefter delte vi os op.



En Kindle DX under nøje undersøgelse. Foto af LineP

*Min* gruppe gik i kødet på spørgsmålet om forretningsmodeller – herunder åbne og lukkede af slagsen og hvordan kan man tjene penge på e-Bøger kom hurtigt op. Vi skal ikke begå samme fejl som musikbranchen (underforstået: bruge de første mange år på at bekæmpe udviklingen) kom som et mantra fra entreprenørerne – men blev ikke istemt fra de etablerede spillere.

De garvede veteraner fortalte at der ikke umiddelbart er penge at tjene penge på klassikere som f.eks. Holberg, HC Andersen og Kierkegaard – selvom de er digitaliseret, og beskyttelsestiden er udløbet og de derfor frit kan  lægges på e-readere. Folk får kun læst de første sætninger (se iøvrigt min ven Fred Benensons Emoji Dick) og det skaber ikke omsætninger. Andre nævnte at frie eller gratis bøger kan skabe omtale og mersalg på andre titler og bruges som markedsføring. Koncensus var at det primært de populære og ophavsretsbeskyttede titler der skal drive markedetfrem – og da der ikke kan laves om på ophavsretten er det aftaler der kommer til at bane vejen for at vi kan få løsninger der appelerer til køberne.

Argumenter som “folk vil gerne betale – men  ikke betale mellemmanden” blev svaret med “hvordan får vi så folk til at betale for vores arbejde?” fra repræsentanter fra forlagssiden. (Flashback til pladebranchen anno 2001?). Marie Bilde fra Gyldendal Digital fortalte at de har arbejdet hårdt på at digitalisere og gøre klar til udfordringen. MB nævnte at EPUB formatet har mange fordele, og at Gyldendals har fokuseret på infrastruktur og “bagud distribution”- hvilke titler er umiddelbart nemme at få ud, hvad er der rettigheder til? Man har man indgået en aftale for de næste 2 år med  forfatterforeningerne hvor der er en vis skepsis og ængstelse for “at bøgerne deles, at vi forærer det hele væk”. Gyldendal har besluttet sig for at vandmærke ebøgerne som et minimum af kopibeskyttelse og virker generelt forberedte på at rykke når markedet begynder at tage fart.

Johanne Worsaa fra boghandlerforeningen vil gerne sætte boghandlerne i stand til at sælge eBøger og spurgte “hvordan sikrer vi at boghandlerne har en plads”? Ideerne omfatter tilstedeværelser på nettet hvor de fysiske boghandler kan sælge bøger, samt forskellige måder at sælge ebøger i de fysiske. Her blev det tyske Libreka nævnt, og amerikanske modeller med skrabelod og vouchers (som man kender det fra iTunes store). Men idag er boghandlerne ikke nået langt.

Så faldt snakken på priststruktur. Gyldendal begynder på 80% af vejledende udsalsgpris, mens andre spillerere tror på 80% af nettoprisen (hvor man fraregner omkostninger – til fysisk distribution? burde det ikke være mere?) og derfor havner tætte på 60%. Dansk Supermarked vil gerne sælge ebøger, så konklusionen her var DER BLIVER KONKURRENCE – hvilket er et sundt tegn. Flere har forsøgt at kontakte Amazon med henblik på at komme ind på det marked uden held. Man havner i et callcenter i inden, som det blev udtrykt. En anden spurgte hvorfor det er interessant at eje bøgerne? Kunne man forestille sig at leje bøger og betale for den tid man bruger dem, eller modeler som Spotify? Her nævnte jeg at Amazons model mest minder om leje, eftersom man kun køber licens til at bruge dem, ikke ejer bogen – som PR-selvmålet omkring Orwells 1984 illustrerede. Det er et krav fra forbrugere, tilføjede Jonas Friisberg at man kan få adgang til sine bøger uafhængigt af hvilken device, man bruger. Bookworm og Barnes and Noble’s mulighed for at låne bøger til venner, eller at læse bøgerne online i fysiske butikker (?) blev her nævnt som eksempler. Steffen fra Publizon tror ikke på Amazons forretningsmodel på den lange bane, og ser f.eks. cloud computing (at man kan “gemme” sine bøger i skyen, og altså ikke skal have dem med sig) samt muligheden for at købe enkelte kapitler som en mangel på markedet.

Til sidste kom vi ind på nye formater og nye muligheder, hvor Nick Caves Bunny Monro projekt  (med video / lyd og iphone app) og den såkaldte “enhanced” bogoplevelse også er spændende – men de fleste forfattere ser stadig sig selv primært som SKRIVENDE.

Seneste nummer af Fremtidsorientering – Institut for Fremtidsforsknings medlemsblad – stiller spørgsmålet HVEM EJER FREMTIDEN?

Sådan spørger vi (..) og sigter til den lovbestemte immaterialret, som skal hindre andre mennesker end ophavsmanden i at bruge den idé, det system, den metode, det produkt, det værk eller den opfindelse, han mener at eje retten til at udnytte eksklusivt.

Jeg har forfattet en artikel om Creative Commons, som tilbyder en standard for lovligt at dele indhold på nettet – en model som vinder i popularitet blandt især amerikanske virksomheder og organisationer. Herhjemme hersker der en del - til tider mærkelige – misforståelser, som artiklen forsøger at punktere;

Creative Commons er “en slags moderne kommunisme”

Creative Commons fungerer ikke i Danmark

Creative Commons er imod eller underminerer ophavsretten

Man kan gøre lige, hvad man vil med materiale, der er under Creative Commons-licens

Creative Commons sætter grænser for ophavsmandens egen brug

Læs mere her eller download hele HVEM EJER FREMTIDEN?, som i emnets ånd er frit tilgængelig, og må deles, ja endda remixes så længe du overholder CC-licensen. Så hvorfor ikke afholde en lille konkurrence:

Kan du få liv i PDF´en? - Socialsquare giver tre flasker rødvin eller FREE BEER til den mest kreative remix af Fremtidsorientering! Kindle-formattering, Nintendo DX, Emoji, l33t – send dit forlag til Henrik

Den danske kulturarv er en del af vores fælles bevidsthed og samtaler, men det er vanskeligt for det brugerdrevne opslagsværk Wikipedia at illustrere dem. Selvom mange værker er udløbet så de ikke længere er dækket af ophavsretten, er der ofte tilknyttet rettigheder til selve fotografiet som gør det umuligt for Wikipedia at bruge det. Andre gange er billeder simpelthen ikke tilgængelige.

Det vil vi hos Socialsquare gerne bidrage til at ændre – og håber du vil hjælpe os ved at fotografere udvalgte værker og kulturinstitutioner – når Socialsquare på fredag huser en uformel sammenkomst for fotonørder, Wikipedianere og andre som gerne vil vide mere om Wikipedia og Creative Commons. Creative Commons er den ophavsretsmodel som Wikipedia bruger til at holde opslagsværket frit og åbent for alle. Kom forbi Socialsquare på fredag!

Her følger invitationen fra Wikimedia Danmark:

Wikipedia (op)tager kulturnatten

Wikimedia Danmark og Creative Commons Danmark afholder fotojagt

Tid: fredag d. 9 oktober fra kl 15-??

Sted: Socialsquare, Vesterbrogade 67, 1., 1620 København V (indgang via Westend) – kort

Ideen er at fotografere flest muligt af en række på forhånd udvalgte motiver for dermed at illustrere en række danske Wikipedia-artikler. De bedste fotografer vil modtage en beskeden præmie. Alle deltagende bedes stille dagens “fangst” til rådighed under Creative Commons BY http://creativecommons.org/licenses/by/2.5/dk eller BY:SA licenser http://creativecommons.org/licenses/by-sa/2.5/dk/, som gør det muligt for Wikipedia og andre at bruge billedet. Alt dette forklares ved en kort briefing ca. kl. 15.30

Der vil derefter være mulighed for at møde Wikipedianere, samt erfarne brugere af fotodelingstjenesterne Flickr og 23 samt folk fra Creative Commons. Der vil være FREE BEER til rimelig pris og almindelige foto-nørd-hygge.

Fotojagten begynder klokken 15 og varer til vi blive trætte og går hjem.

Der vil desuden blive lejlighed til at lære hvordan man bidrager til Wikipedia og snakke med frivillige fra Wikipedia og Creative Commons.

Kontaktperson: Henrik Moltke

Foto: The Little Mermaid af Diana Lili M, CC BY-SA

Techdirt has an interesting piece on the economics of “free” combined with Creative Commons licensing. The work in question is Nina Paley’s film Sita Sings the Blues:

Some copyright holders of the music used in the film put positively insane terms on the use of their music. This made no sense, considering that the music (from the 1920s) was mostly unlistened to these days — and the only thing the movie would likely do is increase demand for people to get legitimate versions of the music. Eventually, Paley worked out a plan to release the film under a Creative Commons license and put in place a business model like the ones we’ve talked about for years: give away the infinite, sell the scarce.

In this 20 minute presentation, Nina Paley shares her experience and the interesting, basic fact – the more she shared, the more she made!

In my recent presentation on Creative Commons and the sharing economy I brought up Nine Inch Nails and Trent Reznors innovative business model, using – amongst a variety of ingredients – free licensing, turning the album Ghosts I-IV into a bestseller. In this presentation, given by Techdirt’s Mike Masnick at MidemNet earlier this year, NIN’s strategies – before and after Ghosts IV – are analyzed and broken down to the following formula:

The core of the presentation is the following simple “formula” that is the basis for making money in the music business (and, I’d argue, many other businesses) in the digital era:
Connect With Fans (CwF) + Reason To Buy (RtB) = The Business Model ($$$$)

I warmly recommmend kicking back, hitting full screen and watching this 15 minute presentation from start to end – even if you’re not a NIN fan, or even interested in the future of music business.

More at Techdirt

On april 14th Socialsquare hosted a meeting on Creative Commons and open business. Henrik Moltke presented various business models (Nine Inch Nails’ Ghosts I-IV , wiki-based books, Magnatune and the Tone / KODA collaboration in Denmark) and shared his personal experience with distributing – and monetizing – the documentary Good Copy Bad Copy freely. The slides are available in various formats here.

IT-lawyer Martin von Haller Grønbæk followed up with an introduction to open licensing. Towards the end, some participants expressed an interest in focusing more on the business side of free licensing, on more thorough analysis, metrics and context. We want to accomodate this discussion, and encourage you to get in contact with Henrik if you / your organisation want to be part of a follow-up workshop, seminar or meeting. Open business is a new phenomenon (especially in Denmark) and a fertile ground for experimentation. We, at Socialsquare, want to be a prominent part of it

We share like never before. We link/download/blog/copy-paste constantly, and we get annoyed when we can’t get it, right here, right now. To those of us who call ourselves net natives, this is obvious: on the internet, copying is as natural as breathing in real life. So, why turn potential customers away and force them to turn to semi-illegal services, when you can capitalize – both socially, morally and financially – by opening up? Why not share parts or all of your content under fair terms – and make money on other products or services? Why not embrace the participatory internet?

A common misconception among Danish organisations is that if copyright is good, more copyright is better – even if it means that your customer will not find your photo on Wikipedia, your music in a mashup, or your expensive commercial on YouTube or Vimeo. We believe the 21st century is about sharing, trust and collaboration. Is your organisation ready?

Join us for conversation about Creative Commons, an alternative to “all rights reserved” that allows you to adjust your copyright for more participation and less friction – while at the same time reserving “some rights”. We demonstrate open business models, discuss potential legal and problems, and talk about the phenomenon dubbed “open business”.

Your hosts: Henrik Moltke (advisor, Socialsquare), Martin von Haller Grønbæk (lawyer and partner, Bender von Haller Dragsted)

The meeting is free and takes place at 16.00 on Tuesday April 14th at Socialsquare’s offices on Vesterbrogade 67, 1 (entrance through Westend). Since we have a limited number of seats we urge you to sign up. Preference will be given to organisations and businesses.

We’ll serve light refreshments to stimulate discussion.