Endnu en intern wiki til wikiindsamlingen. I Mediehuset Ingeniøren består deres intranet udelukkende af en wiki. Da de for godt 2 år siden skulle finde et internt værktøj, besluttede de hurtigt at se bort fra de traditionelle intranetpakkeløsninger. “Vi vendte blikket mod det store udland”, fortæller redaktionschef Rolf Ask Clausen og fortsætter. “Her så vi, at organisationer i stigende grad begyndte at bruge wikier effektivt til intern kommunikation”.

Klarer alle funktioner

I dag bliver wikien brugt til alle interne arbejdsprocesser, ligesom den er en udbygget og dynamisk informationskilde for hele virksomheden. “Den store fordel er, at informationen altid er tilgængelig og nem at finde igen. Det er den, fordi det er så nemt for alle at opdatere løbende. Og så er det et godt værktøj til udvikling af historier, udgivelsesplaner, ordlister og så videre. Masser af værdifuldt indhold”.

Svært at få alle med

Men selvom de er glade for wikien på Ingeniøren, tror Rolf Ask Clausen, at den har større potentialer, end de udnytter. “Jeg synes wikien er en af de vigtigste opfindelser de sidste 10 år med et helt enormt potentiale. Men jeg tror, der er mange virksomheder, som ikke helt er klar endnu”. Hos Ingeniøren har den store udfordring været at få alle folk med på vognen: “Der er stor forskel på, hvor net-mindede folk er. Nogen kender formatet og tager det hurtigt til sig. Andre har svært ved at se ideen. De synes, det er for nørdet og har svært ved at engagere sig. Jeg tror billedet vil ændre sig meget de næste fem år �?? hvad enten det angår wikier eller lignende teknologier i virksomheder”.

3 gode råd

Rolf Ask Clausen har følgende gode råd til virksomheder, der vil prøve kræfter med en intern wiki:

1. Find nogle ildsjæle, der kan sparke det i gang.
2. Skab commitment. Sørg for at medarbejdere forpligter sig til at bruge wikien �?? gerne med regler for, at visse ting kun må ske der.
3. Show, don’t tell. Spar på de mange luftige peptalks og brug i stedet kræfter på at udvikle wikien, så folk kan opleve, hvordan det virker i praksis.

Nu ligger datoerne fast for endnu to gratis fyraftensmøder om weblogs i virksomheder og organisationer:

onsdag den 24. oktober
torsdag den 22. november
begge dage kl. 15-17

Se mere og tilmeld dig her. Og spred gerne linket til folk, der kunne være interesserede i at lære lidt om weblogs i forhold til deres organisation.

Møderne er som sædvanlig gratis. Dog gør vi opmærksom på, at de ikke længere er pivåbne :-) På grund af den store interesse, vil vi fremover primært tilgodese målgruppen – som er virksomheder og organisationer i det private og offentlige. (Studerende, journalister og reklamebureauer kan bare ringe på 27 29 17 04, så laver vi en anden aftale).

I vores søgen efter wikier i danske virksomheder er vi stødt på Bankdata, som siden februar i år har brugt en intern wiki med stor success. Vi har taget en snak med en af personerne bag projektet, Enterprise Arkitekt Mogens Bramm, om hvad de har gjort af erfaringer med wikien.

En intern wiki til it-faglig videndeling

Formålet med at starte en wiki var at skabe en langt bedre it-faglig videndeling i Bankdata �?? en virksomhed med 450 ansatte. Der var selvfølgelig nogle ganske effektive værktøjer at kommunikere med blandt medarbejderne i forvejen �?? især e-mail og Lotus Notes. “Men det blev tit alt for meget en-vejs-kommunikation, og vi havde lyst til at prøve noget mere dialogisk, hvor det var nemmere for flere at komme til orde”, beretter Mogens Bramm.

Han havde selv nogle erfaringer med en wiki fra en tidligere arbejdsplads, og han foreslog derfor at de oprettede en intern wiki. I dag tæller wikien omkring 1000 sider. Det meste er i leksikonformat om it-faglige emner, men den bliver også brugt til at koordinere mindre projekter og til diskussioner. Mogens Bramm skønner, at ca. 200 af virksomhedens medarbejdere bruger wikien dagligt, og at der nok er 10-20 rigtig aktive brugere, som står for det meste af indholdet.

450 søgbare hoveder

I forhold til målet om at dele viden, har wikien været en succes: “Det bedste er, at 450 menneskers hoveder nu er blevet søgbare for viden. Og en forudsætning for det er selvfølgelig, at folk generelt har været begejstrede for at dele ud af deres viden i wikien”, fortæller Mogens Bramm. Derudover har wikien vist en stor styrke i en periode, hvor der er blevet ansat mange nye mearbejdere. Den er en god informationskilde som supplement til personalehåndbogen, og den giver meget hurtigt nye medarbejdere et indtryk af, hvem der ved hvad i virksomheden.

Pas på med at bruge wikien til alt

Den største udfordring for Bankdatas wiki har været at definere præcis, hvad den skal bruges til. “Wikien er lidt som en schweizerkniv”, siger Mogens Bramm og uddyber, “det er et smart lille værktøj som kan bruges til alt muligt, og som er enormt let for medarbejderne at gå til. Så let, at man nogen gange bruger schweizerkniven til opgaver, hvor man faktisk i forvejen har et specialiseret værktøj. Det skal man passe på med”.

Overraskende lidt behov for kontrol

Mogens Bramm lægger vægt på, at de har søgt at undgå et redaktionelt ejerskab på wikien. Selvfølgelig har nogen skullet skubbe på fra start, men derudover har det været vigtigt, at folk følte et fælles ejerskab og ansvar for wikien. Eksempelvis kan alle frit ændre tema på forsiden, hvis de mener de har noget at sige, som er relevant for resten af virksomheden. Overordnet er det imponerende, hvor lidt kontrol og central vedligeholdelse, der har været brug for, og hvor let det har været for så mange medarbejdere at tage wikien til sig: “Mange af de yngre kender formatet fra Wikipedia og andre wikier, så de kom hurtigt i gang og var gode til at hjælpe de ældre medarbejdere, der fandt det hele mere nyt og forvirrende. På den måde har wikien nærmest solgt sig selv”.

Open source-teknik, der er let at administrere

Bankdata bygger deres wiki på JSP-wiki, som er en javabaseret og open source. De har installeret et tillægsprodukt, der har gjort det muligt at køre login på systemet sammen med Bankdatas eksisterende system. På den måde var alle ansatte automatisk oprettede som brugere, og der kom ingen problemer med flere forskellige logins forskellige steder. Derudover har der ikke været behov for de store tilpasninger, og teknikken har fungeret upåklageligt.

4 gode råd

Mogens Bramms fire bedste råd til andre virksomheder og organisationer, der gerne vil i gang med en wiki:

1. Sørg for på forhånd at formulere de forretningsmæssige formål tydeligt.
2. Hav noget indhold parat fra starten. Det er svært at få folk engageret, hvis der bare ligger en tom skal.
3. Udarbejd en etikette for wikien, så der er klare linier for, hvordan medarbejdere skal bruge wikien, og så der tages højde for de nødvendige sikkerhedsmæssige aspekter osv.
4. Giv alle en god introduktion. Og det handler ikke kun om en teknisk introduktion til værktøjet, men også om hele ideen med en wiki, det fælles ejerskab og ansvar, som kan være nyt for mange.

Mange kender efterhånden til wikier og anerkender, at de kan være et godt værktøj til at skabe, udvikle og samarbejde om viden. Og i den internationale presse og blogosfære synes jeg jævnligt, jeg støder på succeshistorier om virksomhedswikier – og profetier om, at lige om lidt har alle virksomheder en wiki…

Men hvor er historierne om wikier i danske virksomheder og organisationer? Dem mangler jeg lidt. Derfor vil vi i Social Square gerne byde alle til at hjælpe med at opbygge en liste over professionelle wikier i Danmark.

Det foregår selvfølgelig i en wiki – ligesom den efterhånden fyldige liste med professionelle danske blogs (som måske nok snart kunne trænge til en organiserende/kategoriserende hånd, ja, men som efterhånden er en ganske nyttig resource for folk med interesse for virksomhedsblogging).

Et problem er selvfølgelig, at hvor langt de fleste blogs er noget virksomheder sætter i søen for at styrke eksterne relationer, så bliver wikier formodentlig oftere brugt som internt samarbejdsværktøj – usynlige for offentligheden. Dog håber jeg, at vi på trods af det kan få samlet nogle gode eksempler og erfaringer sammen.

Bruger din virksomhed en wiki? Eller kender du nogen, der gør? Så håber vi det er noget du vil dele med os her.

Under overskriften “24 kvinder prikker til vanetænkningen” præsenterer Bent Hansen (medlem af regionsrådet i Region Midtjylland og en af skribenterne på regionens blog) en positiv reaktion på regionens Anna Amalia-projekt, som Social Square har været med til at lave.

Han indleder med en god iscenesættelse af projektets udgangspunkt:

Det er ikke hverdagskost at sidde ved et bord på gaden og diskutere erhvervsudvikling. Men det er heller ikke en helt almindelig form for erhvervsudvikling at invitere 24 kvinder til at afholde idésaloner �?? med inspiration fra Tyskland i 1700-tallet.

Og han lægger ikke skjul på sin begyndende skepsis – eller sin efterfølgende begejstring:

Jeg må indrømme, at jeg kikkede en ekstra gang, da jeg blev præsenteret for den nye arbejdsform. Men resultatet har overgået mine vildeste fantasier.

Se hele indlægget på Bent Hansens blog.

The Institute for the Future of the Book har lanceret CommentPress – et såkaldt “theme” til den populære blogpubliceringsplatform WordPress (som også socialsquare.dk kører på).

Det lyder teknisk – og det er det egentlig også. Men det skal det ikke være her: for meningen med CommentPress er i mine øjne interessant helt overordnet for, hvor og hvordan blogs kan bruges.

Blogs er på mange måder båret af to lineære logikker: Indlæg præsenteres lineært kronologisk med det nyeste først, og kommentarer præsenteres kronologisk under de enkelte indlæg. Dette fungerer godt for rigtig mange blogs – og blogosfærens nu mange hundrede millioner blogs er i sig selv en god indikation om, at der er noget om snakken.

Men dette “klassiske” blogformat er ikke nødvendigvis det mest oplagte til alle situationer. Og CommentPress er et forsøg på at lave et værktøj, hvor det er nemmere at knytte kommentarer til enkelte dele i en tekst, og hvor hovedindholdet ikke er så bundet af kronologi som på de fleste blogs.

Blog en bog?

Lad mig prøve at beskrive det lidt mere konkret: Hvis man for eksempel skal skrive en bog, kan det være helt oplagt at bruge en blog til at skrive udkast til kapitler, som man så kan få kommentarer på. Det kom der en del godt ud af med Social Squares bog Weblogs. Problemet er bare, at kapitler i bøger ofte er lidt lange at have som blogindlæg, og at den kronologi som delene publiceres i på bloggen, ikke nødvendigvis er særlig relevant for bogens struktur i sidste ende.

Denne problematik tog The Institute for the Future of the Book op med deres første eksperiment med CommentPress, som netop var at skrive en bog – Gamer Theory af McKenzie Wark. Forfatteren publicerede et udkast, overskueligt delt op i kapitler og underafsnit. Her kunne man så bladre rundt og kommentere direkte på de enkelte afsnit. Og kommentarerne blev vist ved siden af den tekst der blev kommenteret på – lidt ligesom hvis man skrev dem i margen på et udskrevet udkast.

Egentlig ikke specielt kompliceret eller revolutionerende. Men det fungerede så godt, at de efter publikationen både har ladet det oprindelige udkast med kommentarer være tilgængeligt – samtidig med at man har indsat en revideret version i samme skabelon – så folk kan kommentere på det (se version 1.1 og 2.0).

Instituttet har også et par andre interessante eksperimenter med teknologien – bl.a. en tekst der skal undersøge begrebet tomhed, og et udskrift af en tale af Bush med løbende kommentarer og diskussion i siden til talens enkelte dele.

Kan man så kalde det en blog?

De ting, man kan bruge CommentPress til, ligger helt sikkert i grænselandet af, hvad vi normalt ville definere som egentlige blogs. Men det er et grænseland, der er værd at undersøge. Jeg ser især potentialer i forhold til at udforme større samlede tekster – bøger, artikler, partiprogrammer, værdikodeks for en virksomhed, lovforslag, debatoplæg, etc. Der er mange, der med fordel kunne overveje et lignende format i deres arbejde med tekster. Blog eller ej.

Wikipedia er uden tvivl kongeeksemplet på, hvad en wiki kan bruges til. Men det er i mine øjne også et ekstremt eksempel med elementer, som man ikke nødvendigvis behøver bekymre sig om, hvis man som virksomhed eller organisation overvejer at eksperimentere med en wiki. Det behøver ikke være så komplekst – for ofte vil gruppedynamikken på en mindre wiki være noget simplere. Lad mig prøve at uddybe det lidt.

Wikipedia vs. Conservapedia

Jeg kom til at tænke på denne sondring indenfor wikier, da jeg i sidste uge genhørte indslaget i Harddisken om Conservapedia, hvor jeg medvirkede. (Til dem, der ikke er stødt på det før, er Conservapedia kort fortalt et forsøg på at lave et kristent, konservativt alternativ til Wikipedia.)

Vi snakkede om, hvordan troværdigheden på Conservapedia kan sammenlignes med den troværdighed, der opbygges på Wikipedia. Der er helt klart sammenlignelige elementer, som vi også kommer ind på i programmet. Men der er også væsentlige forskelle. Og jeg tror det er relevant for mange at være opmærksomme på, hvordan troværdigheden på en wiki som Conservapedia skiller sig ud fra den på Wikipedia.

To typer troværdighed

Den troværdighed, jeg ser som bærende på Wikipedia (som vi beskriver og argumenterer for i vores speciale), binder sig til en form for universel afsender – en idé om summen af alle mere og mindre aktive brugere, en slags idé om “hvem som helst”. Den troværdighed, der bærer Conservapedia, er anderledes og eksisterer indenfor et meget afgrænset meningsfællesskab. Den er på mange måder mere konventionel – som troværdighed ellers fungerer indenfor forholdsvis homogene grupper.

Eksplicit skriver Conservapedia sig op imod Wikipedia – men som jeg ser det, handler det ikke om at overbevise alle om, at Conservapedia er mere rigtigt end Wikipedia. Det handler om at lave et alternativ til dem, der allerede er enige i det kristne, konservative verdenssyn som styrer Conservapedia.

Conservapedia er på den måde ikke særlig troværdigt for udenforstående – men det er ikke et egentligt formål at overbevise udenforstående.

Relevans for virksomheder og organisationer?

Grunden til, at jeg mener, denne sammenligning kan være relevant for virksomheder og organisationer, er, at det ofte vil være oplagt at tage wikier i brug på områder hvor man i forvejen har nogle store, generelle enigheder. Det vil ofte være oplagt at bruge en wiki på en måde der ligner Conservapedia frem for en måde der ligner Wikipedia. Ikke på indholdsniveau – men på et strukturelt niveau.

Sat lidt på spidsen kan man sige, at både afsender og modtager på Wikipedia er hele verden. I de fleste andre wiki-tilfælde vil både afsender og modtager i første omgang være en afdeling, en projektgruppe, et politisk parti eller en anden mere afgrænset og forholdsvis homogen gruppe.

Hermed ikke sagt at vi ikke kan lære meget af Wikipedia. Det kan vi. Det kan bare være lidt overvældende at tage Wikipedias universelle logik som udgangspunkt. Og i mange tilfælde tror jeg det kan være nemmere at komme i gang hvis man fokuserer på at starte med en wiki som redskab indenfor en mere overskuelig gruppe. Så kan man arbejde ud derfra.

Som annonceret i vores sommerhilsen i tirsdags holder Social Square ferielukket nogle uger. Der bliver derfor næppe den store blog- eller svaraktivitet før starten af august. God sommer!

Giver det mening for et parti at bruge nettet i skabelsen af sin politik? At inddrage borgere ad andre veje end gennem medlemsskaber, afstemninger og traditionel partiorganisering?

Nej, må det klare svar være, hvis man skal tro Politiken og nogle eksperter, de har spurgt. Forleden lød det således i manchetten til en artikel om Ny Alliances forsøg på at få input fra borgere via nettet:

At Ny Alliance bruger internettet til at udvikle en ny politik sammen med borgerne er en urealistisk strategi, siger eksperter.

Der kan nok være grund til at kritisere Ny Alliances strategi. Det giver eksempelvis god mening – som artiklen antyder – at 26.000 ulæste e-mails indikerer, at Ny Alliance ikke har resourcer til at behandle den input, de har efterspurgt.

Men at antyde at problemet simpelthen er, AT Ny Alliance bruger nettet, er i mine øjne håbløst. Hvad med at se på HVORDAN de bruger nettet? Eller hvordan de kunne bruge det?

Det er klart, det kan give problemer med en opfordring til at komme med ideer og tanker til politikken via e-mail, og et løfte om at alle bidrag vil blive studeret nøje (det var budskabet i det nyhedsbrev, jeg modtog fra NA for to uger siden, med titlen “Så starter politikudviklingen. Første tema: Skolen”).

Men er problemet her ikke e-mail rettere end nettet? E-mail er et håbløst, lineært format, der egner sig fint til asynkron en-til-en-kommunikation og til meddelelser fra en til mange – men ikke ret meget andet.

Hvis man til gengæld giver borgerne/brugerne bedre mulighed for at følge/diskutere/organisere hinandens input og politikernes tanker, kunne det sagtens blive mere overskueligt og brugbart. Og der findes masser af net-værktøjer som kunne være til meget bedre hjælp her end gode gamle e-mail…

Vi flytter vores fysiske tilstedeværelse fra de ellers rare omgivelser på Vimmelskaftet. I stedet skal vi nu prøve lykken i dejlige lokaler (eller rettere, et stort, dejligt lokale:) sammen med matter og 23 på Nørrebro. Fra nu af er vores adresse:

Social Square ApS
Baggesensgade 4C, 1. sal
2200 København N

Et hurtigt kig på de nye omgivelser:


Et sidste kig på det tømte kontor:


Og den sidste lone rider tilbage på V41 – Hans i køkkenet: