Det skal man for at opnå et flow af ambient intimacy.

Det lyder lidt langhåret – og det er det måske også. Derfor lige et lille tegneserie-svinkeærinde inden jeg forsøger at gå lidt mere ind i de to begreber.

For handler alt det der på internettet ikke mest af alt om ligegyldige mennesker fra ligegyldige steder i verden, der har ligegyldige skænderier online?

(Tak til Jakob Vedel Lisbjerg fra Harddisken for at pege på den)

Der er sikkert noget om snakken: Der er meget støj og tilsyneladende meningsløshed på nettet.

Men frem for at fokusere på meningsløsheden, vil jeg hellere fokusere lidt på, hvornår det rent faktisk giver mening for folk at bruge tid på nettet.

Det vil jeg gøre med hjælp fra to begreber, som jeg lærte på reboot i forrige uge. Det drejer sig om begrebet flow som Stowe Boyd snakkede om, og om begrebet ambient intimacy som Leisa Reicheld introducerede.

Flow

Flow er Stowe Boyds betegnelse for en ny bevidsthed, som er karakterisk for folk, der formår at bruge digitale medier til at opretholde og styrke personlige netværk. En bevidsthed, han ser som noget, der er for opadgående og en positiv tendens.

Mange forstår ikke det positive i denne tendens, fordi det kan ligne, at folk bliver forvirrede og ufokuserede, når de hele tiden skal opretholde relationer og følge med i informationer gennem mange digitale strømme. Men, påpeger Stowe Boyd, det er sjældent det mest ønskværdige, at folk hver især fokuserer på hver sin opgave hver for sig.

Ulempen ved det præcise fokus er, at man ofte glemmer for meget udenom. Hvis folk derimod har den rette opmærksomhed på et netværk, vil netværket ofte kunne løse opgaver bedre og mere effektivt i fællesskab, end hvis folk kun agerer hver for sig. Derfor kan der være god grund til at prioritere opmærksomhed på netværket før fokus på egne opgaver.

Men det kommer ikke bare af sig selv. Den opmærksomhed, der skal opbygges blandt aktørerne i et netværk, kommer ikke bare, så snart man klikker “accept” til den ene eller anden invitation til en netværkstjeneste. Det kræver træning. Stowe Boyd sammenligner det med at jonglere eller med kampsport: Her handler det paradoksalt nok ikke om at fokusere. Det handler rettere om at affokusere sig ind i et større opmærksomhedsfelt. Det handler om at finde det rette flow.

Lidt sådan finder han mening i folks store tidsforbrug på nettet: Man skal ikke fokusere hårdt på hvert eneste blogindlæg, hver eneste IM, hvert eneste link, hver eneste invitation, hver eneste Jaiku-besked, hver eneste YouTube-video etc. Man skal træne sig i at opbygge og opretholde et opmærksomhedsfelt – et flow. Og så kan man rumme meget mere end man nogensinde ville kunne fokusere på aktivt.

Ambient Intimacy

En anden forklaring på, hvorfor det giver mening for folk at bruge tid på nettet, byder Leisa Reicheld på med begrebet ambient intimacy, hvad man vel på dansk kan oversætte til “omsluttende intimitet”.

Meget af det, der publiceres af billeder eller blogindlæg og udveksles i chat eller sms kan virke ligegyldigt. Det kan være svært at finde en klar intention eller mening med budskaberne.

Men, påpeger Leisa Reicheld, det forholder sig ikke sådan, fordi det rent faktisk er ligegyldigt, hvad der foregår. Det handler rettere om, at folk i disse netværksmedier hovedsagligt opererer i den fatiske sprogfunktion. En fatisk ytring er en ytring, der har til formål at markere/opretholde en social relation mellem mennesker. I modsætning til en ytring der har til formål at informere eller overbevise (som så ville falde under henholdsvis den refererende eller konative sprogfunktion).

Vi møder masser af fatiske ytringer i den fysiske verden hele tiden – hilsner, høfligheder, sikken et dejligt vejr, det er i dag, osv. Den fatiske sprogfunktion er essentiel for, at vi som mennesker kan gebærde os og holde sammen socialt. Og derfor giver det al mulig mening, at denne funktion har en væsentlig rolle, når folk færdes socialt på nettet.

Om flow og ambient intimacy ligefrem kan retfærdiggøre alle tilsyneladende meningsløse skænderier på nettet, tvivler jeg på. Men de hjælper til en forståelse for, hvorfor det giver mening at bruge nettet til andet, end hvad der rent logisk og rationelt giver mening.

Forrige uge tilbragte Social Square et par dage på reboot – en årlig begivenhed, som Thomas står bag, og som søger at samle engagerede, digitale sjæle der beskæftiger sig med en verden i forandring.

Jeg har skrevet et par tanker om et par af de mange indtryk ovre på notesbloggen. Og både Trine-Maria og Thomas dokumenterede flittigt deres tilstedeværelse med billeder.

Virksomheder skal tage blogs seriøst.

Det var budskabet, da BusinessWeek i maj 2005 udsendte temanummeret Blogs Will Change Your Business. Pointen var, at hvad enten virksomhederne vil det eller ej, snakkes der livligt i blogosfæren. Og det betyder mere og mere for kunder og interessenter, hvad de hører gennem blogs. Hvis man som virksomhed vil vide, hvad folk mener, og måske have en indflydelse på det, så er man nødt til at lære at gebærde sig i blogosfæren på dens egne præmisser. Eller på BusinessWeek-sprog: “Catch up … or catch you later”.

Budskabet er ikke blevet mindre relevant i de to år, der er gået siden, og mange virksomheder har efterhånden fået øjnene op for blogosfæren. Om ikke andet så for, at den findes.

Er blogovervågning vores redning?

Med denne tendens opstår et interessant spørgsmål: Kommer der et behov for at købe sig til overvågning af blogs, ligesom mange virksomheder i dag køber sig til medieovervågning?

For et par uger siden berettede TechCrunch om et nyt firma ved navn �??MediaSense Blog Measurement�?� som vil tilbyde PR-virksomheder at holde øje med, hvad der bliver sagt om deres kunder i blogosfæren. TechCrunch tror ikke meget på projektet, fordi blogosfæren simpelthen fungerer efter en helt anden logik end konventionelle massemedier – og derfor er der behov for en helt anden tilgang til, hvordan man overvåger:

Media monitoring services still play an important role in supporting PR, but this old school model comes from a day before the Internet where national media monitoring via a third party was essential, simply because there wasn�??t an alternative, and in many cases, for print, radio and TV there isn�??t an all inclusive alternative today. And yet blogs and consumer generated media are the children of a new age, an online age where information is accessible online anywhere in the world at the touch of a button.

Der er brug for at holde øje med blogs, ja, men problemet er, at det ikke giver mening at lave en overvågning baseret på de kommunikationsled, der betyder noget for massemedier. Som artiklen slutter med at spørge retorisk:

Isn�??t the whole point of engaging with and participating in a Web 2.0 world one to one communications, removing the middle tier of information dissemination?

Enig!

Der er helt klart fremtid i blogovervågning. Jeg tror bare ikke, der bliver det store behov for færdige overvågningsprodukter, der er analoge til konventionel medieovervågning.

Jeg tror mere, der bliver behov for blogovervågning som en aktiv strategi, og som en kundskab, der bliver forventet af videns- og kommunikationsmedarbejdere.

Det nyeste nummer af eJour byder på en interessant lille undersøgelse af webkommunikationen i danske kommuner. Konklusionen er, at kommunerne kommunikerer TIL, ikke MED borgerne.

En interessant observation er f.eks.:

Af de 98 kommuner havde hele 30 kommuner kun en fælles mail-adresse. Her må borgerne da rigtigt føle, at de kommer tæt på både de folkevalgte og embedsmændene, der skal administrere deres skattekroner!

Og der er ikke mange lyspunkter, kun enkelte, f.eks.:

En enkelt kommune har en blog: Hatten af for borgmester Jan Trøjborg, Horsens Kommune, som åbenbart har set, hvordan han kan kommunikere med sine bysbørn.

Spring ud i det, kære kommuner!

Michael Hviid Mikkelsen, digitaliseringschef i Kolding Kommune, giver i artiklen udtryk for, at man i hans kommune godt er klar over, at der mangler dialogmuligheder, men de tøver med at indføre nye dialogværktøjer, fordi de først er nødt til at finde ud af, hvad det er, borgerne vil have.

Med fare for at læse for meget ind i nogle løsrevne citater, så synes jeg dette er en problematisk tilgang til webbaseret dialog. Noget der i mine øjne er en stor del af problemet.

Man tror, at man skal lære alt om borgernes behov og så købe en forkromet løsning, der kan tilfredsstille alle disse behov. Men så ender man tit med noget, der skal ventes for længe på, og som ikke rigtig bliver brugt alligevel, fordi der mangler det ene eller andet, og fordi det nu er for sent at lave om.

Jeg tror først, man finder ud af, hvad borgerne har brug for, når de begynder at bruge. Derfor gælder det i høj grad om at sætte nogle projekter i søen med mange åbne ender, og med tid og ressourcer sat af til at rette ind og lave om alt efter hvad der viser sig at være behov for.

Forhåbentlig kan en analyse som eJours være med til at skabe lidt mere vilje til at få prøvet nogle ting af og få inviteret borgerne med ind i dialogen om, hvordan de vil kunne komme i dialog med kommunerne.

Mandag Morgen skulle i dag offentliggøre en undersøgese af danske blogs, som konkluderer, at den politiske højrefløj står stærkere end venstrefløjen i blogosfæren, og at de etablerede partier slet ikke udnytter blogmediets potentialer og derved mister vigtig eksponering især hos yngre vælgere.

Især sidstnævnte konklusion er bemærkelsværdig og virker i mine øjne rammende: blogosfæren som symbol på, hvordan der i stigende grad kommunikeres og navigeres i informationer nu om dage, er gået mange partiers (såvel som mange andre traditionelt, hierarkiske organisationers) næse rent forbi.

Og løsningen er ikke bare at partierne skal have nogle weblogs på deres websites og til deres politikere. Der skal nogle mere gennemgribende omstruktureringer til i forhold til hvordan der kommunikeres og interageres mellem politikere, medlemmer og potentielle vælgere.

Jeg stødte på nyheden i Information (man skal have abonnement for at læse det hele – men forfatteren er Ritzau, så mon ikke nyheden er at finde i andre aviser også? Har dog ikke lige kunnet finde en hurtig, gratis web-reference;-). Vil glæde mig til at få skaffet og kigget nærmere på hele analysen.

Mandag den 7. maj kl. 15-17 holder vi som tidligere nævnt et gratis fyraftensmøde om wikier og hvordan de kan bruges i virksomheder og organisationer. Der er stadig plads til, at du kan komme og være med til at diskutere:

Hvad er en wiki?

Hvem i en organisation skal være drivkræfterne, hvis man vil bruge en wiki?

Er en wiki altid åben?

Hvad er de bedste eksempler på professionel brug af wikier?

Er en wiki en form for CMS?

Er wiki en forkortelse af Wikipedia?

Hvor stor er risikoen for vandalisme og spam på en offentlig wiki?

Bliver det ikke noget værre rod, når alle bare kan redigere?

Hvad med indhold som man helst ikke vil have at folk piller ved? Eller som ikke alle må se?

Kan en wiki betale sig?

Spørgsmålene er mange, og det skal nok blive lærerigt. TILMELD DIG HER.

Og tag gerne spørgsmål med fra chefen – som her:

Denne måneds Wired – Get Naked and Rule the World – har et tema om den stigende tendens til åbenhed og transparens i større virksomheder – det chefredaktør Chris Anderson kalder radical transparency.

Nummeret byder blandt andet på en læseværdig artikel om Microsofts Channel 9-projekt – Microsofts videoblog-initiativ, der for mange er beviset på, at en virksomhed, mange så som et fuldkommen lukket (og ondt) imperium, sagtens kan åbne op og vinde på det. I øvrigt en case, vi også i Social Square ynder at bruge som eksempel på, hvordan virksomheder kan åbne op og vise menneskelighed.

Ud over at artiklen er en god fortælling af Channel 9-historien, byder den på en interessant drejning mod slutningen. Forfatteren Fred Vogelstein beretter, at han under sine korrespondancer med Microsoft ved en fejl modtog en e-mail med en journal som Microsoft fører over reportere som skriver om Microsoft. Vogelsteins egen sag fyldte 5500 ord med et hav af informationer om hvordan han gebærder sig som reporter, og hvordan man bør forsøge at tackle ham fra Microsofts side. Han slutter:

The irony is thick. While working with me on a story about its newfound openness, Microsoft and its PR agency were furiously scurrying behind the scenes to control the message. One thing about transparency is clear: It’s harder than it looks.

Chefredaktør Anderson udtrykker ligeledes forbløffethed over at noget så lukket og gammeldags PR-strategisk forgår bag Microsofts ellers åbne døre. Han skriver: “they got pretty much the story they wanted”, og fortsætter med at undre sig over hvilken indflydelse Microsoft har haft på Wireds historie: “This was also, as it happens, the story I wanted–or was it just the story I thought I wanted because I was so effectively spun by Microsoft’s PR machine? The mind reels…”

Jeg synes måske, de gode Wired-folk gør et lige lovlig stort nummer ud af deres overraskelse over Microsofts strategiske overvejelser bag murene. �?benhed i en organisation som Microsoft behøver vel ikke betyde, at man lægger al strategisk forholden sig til mere konventionelle medier på hylden. Eller hvad?

Og kan Channel 9 og Microsofts generelle åbne forhold til medarbejdere der (anonymt eller ej) blogger ikke stadig ses som gode eksempler på, hvordan en virksomhed med fordel kan åbne en del kanaler op til omverdenen?

En ting har Vogelstein givetvis ret i: �?benhed er ofte sværere, end det ser ud til. Men betyder det, at åbenhed og PR-strategi er uforenelige størrelser, sådan som han i mine øjne antyder? Det tvivler jeg på. Kunsten må være at få de to til at gå hånd i hånd. Og egentlig synes jeg efter at have læst denne historie, at Microsoft virker til at lykkes med det ret godt. At den uheldige e-mail ikke gør mere skade er i mine øjne et meget godt tegn på dette.

Medmindre, selvfølgelig, at Microsoft afsendte denne uintenderede e-mail med vilje – som en slags strategisk, postmoderne åbenheds-PR-stunt… Hvem ved?

Skærtorsdags påskeudgave af P1s Harddisken bød på et interview med mig om det kristne, konservative, amerikanske wiki-leksikon Conservapedia.

For som Henrik Føhns indleder – kan man stole på et leksikon som hævder at alle kænguruer stammer fra Noahs ark? Nogen kan – ender jeg vist med at konkludere.

Indslaget kan høres på Harddiskens hjemmeside. Hele udsendelsen genudsendes søndag kl. 14:30 eller kan hentes som podcast. Lidt flere tanker kan findes ovre på min notesblog.

De fleste internetbrugere er efterhånden stødt på Wikipedia, og en del har en ide om wiki-konceptet, som ligger bag den massive og frivilligt skabte vidensamling.

Men hvad kunne en wiki betyde for netop din virksomhed eller organisation?

Hvordan kan noget så lukket som de amerikanske efterretningstjenester tilsyneladende have succes med at bruge noget så åbent som en wiki? Hvorfor gik det galt da LA Times prøvede at lade deres leder forme i en åben wiki?

Det og mere skal vi diskutere på med et gratis fyraftensmøde den 7. maj 2007 – tilmelding kan ske her.

Vi vil på mødet forsøge at komme dybere ind i hvad en wiki er og kan. Hvor kan en wiki være et frugtbart værktøj for virksomheder og organisationer eksternt såvel som internt? Og hvad er en wiki ikke god til?

Diskussionen skal selvfølgelig ske med udgangspunkt i relevante eksempler. Forslag til oplagte eksempler er meget velkomne i kommentarfeltet herunder. Især danske – de fleste vi støder på er fra USA…

Et billede kan sige mere end 1000 ord, så kom og hør, hvordan en strøm af billeder på nettet kan fortælle historien om din organisation.

Social Square afholder sammen med 23 et åbent, gratis fyraftensmøde for virksomheder og organisationer, der gerne vil vide mere om visuel kommunikation og billeddeling på nettet.

DET SKER ALLEREDE ONSDAG D. 21. MARTS KL. 15.00�??17.00

Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmeld dig her – så sender vi en adresse og en deltagerliste til dig.

Tanker bag mødet

Der er i øjeblikket megen fokus på organisatorisk brug af weblogs �?? altså deling af viden med tekst. Organisatorisk brug af billeddeling har ikke fået samme store opmærksomhed, men måske er det ikke al formidling, der kræver ord? Billeddelingstjenesten 23 har de sidste 12 måneder i samarbejde med en række virksomheder udforsket mulighederne for organisatorisk brug af billeddeling internt og eksternt i organisationer. Hvordan kan man vise kvalitet af produkter? Hvordan kan man arbejde med kundernes egne billeder af virksomheden? Hvordan kan man visualisere det man laver?

Dagsorden

- Hvad er billeddeling?
- Hvordan kan virksomheder bruge billededeling internt og eksternt?
- Hvad gør andre virksomheder? (caseeksempler fra Danmark og udlandet)
- Spørgsmål og diskussion