Vi står ved en historisk milepæl, hvor der er bedre værktøjer uden for organisationen, end der er indenfor organisationen.
De seneste år har sociale medier sneget sig ind i organisationen ad bagvejen. Facebook, Twitter, LinkedIn og et hobetal af andre platforme er blevet en del dagligdagen – og vi har taget dem med på arbejde. Nogle gange tænker vi over, hvorfor tingene ikke fungerer inden forfirewall’en som de gør udenfor. Det er ofte lettere at finde andre i organisationen gennem LinkedIn, end det er gennem intranettet. Det er nemmere at lave en gruppe, dele et dokument og samarbejde uden om organisationens værktøjer.

Det betyder jo ikke, at vi ikke har brug for organisationer, men at organisationer presses – ikke nødvendigs indefra eller oppefra – men udefra og nedefra. Spørgsmålet er ikke længere, om organisationer skal anvende sociale teknologier. Men hvor? Hvordan? Med hvilket formål?

Nu er det næste skridt at gå fra sociale medier til sociale værktøjer, der understøtter og fremmer virksomhedens kerneværdier og forretningsmål. Kunne vi kalde det den sociale organisation? Ja, hvor ikke. Men hvordan ser sådan en ud? Hvordan ser samarbejde, forretning, videndeling og kommunikation ud, når vi gør den social?

Vi vil gerne inviterere til gå-hjem-møde, hvor vi vil diskutere, hvad den sociale organisation er.
Vi præsenterer en række bud på, hvorfor det giver mening og hvilke værdi det skaber og hvad der er svært. Og så vil vi sammen prøve at mappe muligheder og udfordringer når vi sætter socialt foran alt.

Fra socialsquare vil du møde Martin Sønderlev Christensen, Magnus Christensson, Thilde Vesterby, Jeppe Kabell. Og ligeså vigtigt vil du møde en masse andre, som er interesseret i at gøre organisationer sociale.

Før sommeren rigtig tog fat, afholdte vi konferencen Social Media at Work.

Det var en super spændende dag fyldt med gode, konkrete cases, dybe samtaler, netværk og fokus på, hvordan vi får sociale medier til at give mening og blive en succes i organisationer. Fokus lå især på spørgsmålet om, hvorfor det ikke altid bare sker af sig selv. Vi taler ikke længere kun om sociale medier og kommunikation, men om nye måder at innovere, samarbejde og drive forretning på.

Vi har lagt alle talerne ud på vores videosite. Se eksempelvis:

Euan Semple (tidligere knowledge management director hos BBC) om, hvad der sker, når organisationer skal adoptere sociale medier og hvilke kulturelle misforståelser, der ofte står i vejen for at organisationer kan få succes med sociale medier.

Torben Bundgaard fra Novo Nordisk fortælle om, hvordan Novo Nordisk – med Socialsquare som partner – har arbejdet med at bruge sociale medier til at udvikle engageret intern kommunikation, ideudvikling og talentrekruttering eksternt.

Adriana Lucas, der giver sit bud på, hvordan fremtiden kunne se ud for “open social business”, hvor virksomheder og deres kunder ikke kun skaber samtaler, men opbygger relationer, som leder til transaktioner. Adriana taler også om, hvordan virksomheder kan arbejde med åbne, brugerskabte data, infrastruktur og platforme, således at kunderne får gavn af det.

Se alle talerne her :
http://video.socialsquare.dk/channel/639236/social-media-at-work-social

Du kan også læse et sammendrag fra konferencen her:
http://socialsquare.dk/2010/06/08/en-dag-med-social-foran-alt/

Foranlediget af den sidste uges snak og artikler om, hvorvidt og hvordan virksomheder skal blande sig på nettet, når kunderne skriver om dem, fik jeg lige lyst til at bidrage med et par tips til virksomheder, der overvejer om de skal eller ikke skal blande sig:

1. Fortæl hvem I er
Medarbejdere der blander sig, skal være ærlige. De skal fortælle hvilken virksomhed de kommer fra – og de skal fortælle, hvad de hedder og hvad de laver i virksomheden.

Hvis en medarbejder så ikke synes det er rart, at identificere sig tydeligt, så er det nok, fordi I som virksomhed ikke skal blande jer i lige præcis den her debat.

2. Vær venlige og høflige
Lad være med at skrive til nogen, hvis det ikke oprigtigt er for at være venlige og hjælpsomme. De fleste blvier glade for et tilbud om hjælp eller service.

Skriv aldrig til nogen, fordi I synes, de er irriterende eller siger ting, der ikke passer til jeres brand-personality. Skriv aldrig når I er sure eller føler jer forurettede. Hvis I vil skændes med kunderne, så brug telefonen eller i grelle tilfælde en jurist.

3. Vær konkrete
Fortæl hvad det er I vil, med den henvendelse I foretager. Synes I historien lyder mærkelig og vil I bare gerne snakke med kunden om problemet, fordi I har brug for flere oplysninger? Er problemet af en sådan karakter, at I ved, I kan løse det? Vil I tilbyde en anden løsning end den eksisterende.

Jo mere konkrete I kan være, jo mindre forvirring opstår der. Problemet med virksomheders deltagelse i debatter bliver meget hurtigt deres motiver – så bare vær konkret om, hvad jeres motiv er. Det skader ikke at skrive, at I altid er ked af at læse om kunder der er frustrerede og at I gerne vil prøve at hjælpe.

4. Lad være med at overreagere
Overvej om I ville skrive et brev eller sende en mail – eller ringe kunden op – baseret på de oplysninger, der er i historien? Hvis ikke I ikke kunne drømme om at bruge nogle af de andre metoder I har til at servicere kunderne, så skal I måske overveje helt at lade være med at skrive noget.

Og husk at det jo ikke ALT, hvad kunderne skriver om jer på nettet, der er tikkende bomber under jeres forretning! :-)

5. Just don’t do it
Lad være, hvis det ikke giver mening. Lad være hvis I ikke har nogle venlige og høflige medarbejdere som ved, hvordan man skriver god dialog. Lad være, hvis I ikke har lyst. Lad være hvis jeres service eller produkt alligevel ikke har tænkt sig at blive bedre. Lad være, hvis I ikke tror I selv kunne blive bedre og klogere ved at indgå i debatten.

Case: Telia-medarbejder skriver til kunde på Facebook – fordi han er glad for at have vundet sag over Telia

Lad os lige gennemgå dagens historie fra Politiken. En kvindelig Teliamedarbejder har sendt en privat meddelelse til en kunde via Facebook. Tilsyneladende fordi han I en statusmeddelelse glæder sig over, at han vandt en ankesag mod Telia. Se sagen her – hos Politiken.

Fortalte hun hvem hun er? Nej, men det var let at finde ud af. (vi har jo allesammen Google!)

Var det venligt og høfligt? Nej – det var lidt skolemester-agtigt og belærende.

Var det konkret? Nej – det er mig stadig en gåde, hvorfor Telia ville ind i den debat?

Var det en overreaktion? Jeg tror det. Det er irriterende at tabe sager og det er irriterende at vide, at selskabet som regel får ret – men det er efter min mening en overreaktion at mene, at man så lige skal forklare det til en kunde, som rent faktisk vandt!

Skulle de have ladet være? Ja det mener jeg egentlig havde været nemmere for alle parter. Men ok så havde Politiken jo ikke haft stof til dagens historie om det forfærdelige internet med de frygtelige konsekvenser! :-)

Har du flere gode råd til virksomheder? Så smid dem gerne i kommentarfeltet.

Min ven Henrik Moltke (tidligere i Socialsquare – nu hos Mozilla i Paris!) har interviewet Doc Searls om hans VRM-projekt på Berkman Center, Harvard.

Vendor Relations Management – er et begreb der vender princippet om at virksomheder skal have styr på deres kunder om – og forsøger at give kunderne bedre værktøjer og mere magt over deres relationer til virksomheder.

Henrik har lavet en kort, flot og tankevækkende video med et par af Doc Searls pointer:

Doc Searls on Intention Economy, Emancipay and Project VM from Henrik Moltke on Vimeo.

Jeg er fascineret af VRM, men jeg har også svært ved at forestille mig redskaberne? Vil jeg gøre mig selv åben for budskaber fra forskellige virksomheder fordi jeg står overfor at skulle købe en kop kaffe eller et måltid mad i en fremmed by? Eller vil jeg bruge tid på at gøre mig attraktiv som telefon-kunde, hvis jeg ønsker at skifte teleudbyder? Hvordan laver man et system eller en applikation, som gør det lettere både for mig og for mine potentielle “vendors”?

Der er gode pointer om, hvad VRM er i forhold til CRM på projektets eget website.

De konservative har udgivet en video, der hedder “Undgå Græske Tilstande”

Det undrer mig såre, at de konservative mener, at det landet har brug for, for at komme videre er en klassisk skræmmekampagne?

Jeg læser for tiden Daniel H Pinks bog “Drive – the surprising truth about what really motivates us” – og i en video fra ham, er der sjovt nok ingen henvisninger til skræmmekampagner som motiverende for noget som helst – tværtimod er det ord som “engagement”, “autonomi” og “formål”, der går igen:

Så hvis de konservative forsøger at motivere os til at stemme på dem eller til at deltage i politik, engagere os i sagen, så tror jeg desværre ikke deres kampagne bliver nogen stor succes?

Ida Blomsterberg, der til daglig er studerende og kommunikationsrådgiver for et folketingsmedlem, var med på Socialsquares konference Social Business – Social Media at Work. Her er hendes indtryk fra dagen:

Forøg værdien af din virksomhed gennem sociale medier

- sådan lød hovedbudskabet fra både eksperter og de talere, der delte ud af egen erfaring ved konferencen »Social Business – Social Media at Work« i København 2. juni 2010.

Europas Bedste professionelle social web’ers var samlet for at udveksle og lære nye greb på de sociale værktøjer. Med i alt tretten eksterne talere var der mange muligheder. Der var forskellige spor at vælge imellem, så den enkelte deltager kunne specialisere sig indenfor sit felt.
At dømme efter tweets’ene under konferencen var oplæggene værd på lytte til: Der blev meta-twittet, citeret og retweetet 160 gange i løbet af de 8 timer, konferencen løb.

Hvordan går man fra buzzwords til virkelighed?

Her følger tre forskellige tag på, hvordan man involverer og engagerer kunder, medarbejdere og stakeholders via socialitet. Der findes både gratis og dyre løsninger, men fælles for alle oplægsholdere på dagen var, at værdien af at arbejde med socialitet er enorm for virksomheder, der gerne vil i dialog med deres omverden.

Bekostelig men effektiv innovation

Matteo Rizzi præsenterede SWIFT, der har udviklet Mindtagger, som er et internt, socialt taggingværktøj, man som medarbejder kan tagge sig selv med. Med det nye værktøj kan medarbejdere finde hinanden gennem ”self tagging” af arbejdsområder. Mindtagger er især relevant, når man er ny i en stor virksomhed, idet Mindtag browseren indeholder opgave-tags, så man kan vælge de opgaver, der viser hvad hver især arbejder med.

Kombinationen af tags gør det muligt for alle i organisationen at søge og finde matchende kompetencer, kontaktpersoner, medarbejdere, osv. På den måde bryder man tavsheden, og den viden, der allerede eksisterer i organisationen, bliver brugt samtidig med, at man sparer enorme ressourcer.
Rizzi’s vigtigste pointe var, at organisationer kan nyde godt af at tappe den eksisterende kollektive viden, som virksomhedens øko-system består af — gennem sociale værktøjer.

The social future is free. Som i gratis og ubunden. Nu er mindtagging udviklet. Mon ikke der snart vil være en open source version tilgængelig?

The future is free – virksomheder får værdi af at beskytte kundens rettigheder

Adriana Lukas arbejder og tror på en fri fremtid. Hun arbejder med Vendor Relationship Management, som skal beskytte køberes oplysninger i internethandel med virksomheder.

En gang månedligt booker Lukas værelse på et hotel i NYC. Hver gang booker hun det samme værelse, og hver gang skal hun udfylde samme et skema og besvare de samme spørgsmål.

Forbrugeren bør kunne tilføje indhold til data. Fx: jeg kommer kl. 19.30, jeg vil have udsigt mod…, jeg tåler ikke mælkeprodukter, jeg vil have adgang til internet og de tv-kanaler, mv. Dette vil spare virksomheder for dyre gætterier i form af markedsresearch og analyse – og kunden fra spild af tid, mens kunden får god service og bliver en glad og tilfreds og garanteret trofast kunde. Det er win/win, hvis virksomheder rent faktisk indsamlede relevante data, som viser hvad kunden ønsker, og således kunne øge serviceniveauet. Derfor har Adriana Lukas startet Mine! projektet og promoverer VRM

Markeder er samtaler, samtaler består af mennesker —  mennesker, der har en slags forhold.  Organisationer taler ikke, folk gør. Og hvis man introducerer samme mekanismer i samtale i sociale organisationer som IRL, kan indsamling af data bruges til at outsource hukommelsen, siger Adriana Lukas.

At menneskeliggøre organisationer vil både hjælpe kunder og virksomheder. Fx på det førnævnte hotel. Hvis du talte med samme receptionist en gang om måneden, og du havde de samme specifikke ønsker hver gang, ville du sikkert tænke, at receptionisten var lidt tilbagestående, hvis han ikke kunne huske dig efter den 12. gang, du talte med ham. Men det accepterer vi i digital kommunikation. Og virksomheder vil vinde enormt, hvis de fulgte kravet om at menneskeliggøre deres sociale webs egenskaber. Fordi social web også handler om at få folk tættere på hinanden.

Gratis glæder og merværdi gennem sociale medier

Connie Westergaard fra Wonderful Copenhagen fortalte om succesen med at gøre sin organisation social. WoCo startede med at allokere 10 min. af Connie Westergaards tid dagligt til at forøge fanantallet på Facebookprofilen efter devisen, ”Vær, hvor kunderne er”, og efter et par måneder gik WoCo fra at have 900 medlemmer til 11.200. Ud af dem er ca. 2000 københavnere, der fungerer som ambassadører for byen og WoCo og svarer på vegne af byen, når turister spørger om råd. Dette sparer ikke alene WoCo tid. Det giver også københavneren ejerskab til sitet og turisten et autentisk tip.

Connie Westergaard sender breaking news ud til medlemmerne af siden, før hun laver pressemeddelelser, så Facebookbrugerne får noget ud af at være medlemmer, ligesom hun arrangerer konkurrencer for dem og belønner dem med gaver, som WoCo får fra sine samarbejdspartnere. Alt sammen noget der er med til at brande København som en levende by, hvor der sker noget. Hun bruger i dag 30 min. dagligt på Facebooksiden, men kan ikke altid holde sig fra at deltage i debatten, når hun har fri fra arbejde.

Social Business-konferencen var spækket med spændende iagttagelser og nye perspektiver på social web. Samtalen fortsætter på #sbcph10 – kom og vær med. Og hold øje med, hvornår Socialsquare igen inviterer til konference.

Kompleksitet er et grundvilkår – og jeg tør ikke sige om det nogensinde har været anderledes? (Henrik Dahl påstår at alle generationer før vores har haft deres egen version af højt tempo – og da han jo er meget klog, skal det jo nok passe!)

Men altså – kompleksitet er et grundvilkår. Mange af vores problemstillinger griber ind i hinanden og mange af vores løsninger, bliver ikke bedre af, at vi forsøger at reducere kompleksiteten ved at ignorere de nye muligheder og de nye valg vi stilles overfor. (Før vi fik Facebook skulle vi ikke tage stilling til om medarbejderne må være på i arbejdstiden og vi skulle ikke forholde os til om Facebook-siden bør være officiel og hvem der skal skrive på den og om hvad?)

I mange organisationer (og nok særligt lige for tiden, hvor der skal spares og omstruktureres) burer man imidlertid sig selv inde i projektrum, hvor man skærer fra og klipper til og fjerner elementer, der er ubekendte – alt sammen for at skabe mere overblik og lave mindre skræmmende projekter.

Desværre bliver resultatet ofte, at når man stikker hovedet ud af projektrummet 4 måneder senere, så er de faktorer, som man valgte ikke at inddrage fordi de var ukendte – og som man ikke turde omfavne, fordi de var svære at håndtere og tidkrævende – bare vokset og har antaget nye former.

Så måske vi i anledning af krisebevidstheden skulle indføre lidt længere rodefaser, lidt flere perspektiver, lidt mere kaos – og lidt mere mod til at omfavne den komplekse verden, vi lever i. Så er det jo heller ikke sværere – det hele er jo bare nogle småbitte blå kugler der triller rundt i evigt kredsløb? :-)

(Jeg ville gerne kreditere ophavsmanden for den animerede gif – men jeg kan ikke gøre det bedre, end at jeg sporede den til sitet her – med stærkt irriterende musik – så er du advaret!)

Jeg har lige læst Henrik Dahls indlæg på K-forum om en række dårligt designede/uduelige produkter, som han synes det kunne være udfordrende at lave PR for.

Det inspirerede mig til at overveje, hvad PR-afdelingens rolle er.

Kommunikations PR
Klassisk opfattes PR-afdelingen som dem der kender kunderne/interessenterne og pakker produkterne ind i gode historier som kunderne kan lide – og det betyder så, at når der er noget ved produktet som er irriterende, så nedtoner man det jo bare i fortællingen (ja det er irriterende at vores slikposer ikke kan åbnes, men så laver vi bare kommunikation om lørdags-hygge, om slik uden kunstige farvestoffer osv.!)

Strategisk PR
I strategisk PR får PR-afdelingen så rollen som en funktion, der bruger sin indsigt til at påvirke virksomhedens fremadrettede aktiviteter. (Når posen ikke kan åbnes og det opleves af X ud af Y i en fokusgruppe som et stort problem, så er PR-afdelingen medansvarlige i et projekt, hvor der kigges på indkøb af poser, design af nye, maskiner til poselukning mm.)

Social PR
Hvis man derimod forestiller sig en PR afdeling, som ser relationer som sociale (denne PR-afdeling består af bloggere, bestyrere af Facebook-sider, Twitter-profiler og ansvarlige for virksomhedens fortælling på nettet, både som den fortælles udefra og ind, men også som den fortælles af kunderne), så får PR-afdelingen en tredje rolle – som dem, der sætter gang i en dialog – også om det der er svært at fortælle.

PR har med de sociale redskaber fået muligheden for at blive en enhed, som både indsamler viden om interessenter, kunder mm. – men som også lægger frem, hvad problemet er set fra virksomhedens side og som inviterer interessenterne til at være med til at løse problemerne.

Jeg er jo ikke naiv – jeg tror ikke, at vi kan komme til at elske alle produkter lige højt – men jeg er sikker på at mange virksomheder ikke ved nok om de problemer, vi oplever som forbrugere af deres produkter – og at PR-afdelingens muligheder for faktisk at finde ud af det – og gå i dialog om irritationsmomenterne er langt bedre i dag, end de var tidligere!

Hvorfor kommer politikerne konstant på glatis, når de bare gerne vil have en masse venner og være populære på Facebook?

Jeg tror det er fordi de hænger fast i en temmelig gammeldags opfattelse af at websites er kanaler. De tror – fejlagtigt, at når de åbner en fanside på Facebook eller en Twitter-kanal, så har de fået endnu en platform, hvor de kan tale om det, der optager dem – og nægte at udtale sig om det de ikke mener, er relevant.

Sådan virker sociale netværk bare ikke. Det vi søger på Facebook, Twitter og i netværk, hvor vi deltager, er engagement, dialog og respekt for både spørgsmål og svar.

I dag læste jeg (på Lars Hvidbergs blog på Berlingske Tidende) at sagen om, at Mette Frederiksen har sit barn i privatskole, startede med at én af hendes følgere på Facebook (en muldvarp af anden politisk observans) stillede spørgsmål til hendes holdninger til folkeskole/privatskole – hvortil hun svarede: “Det er rigtigt, at vores datter går på en lilleskole. Det har været et svært valg at træffe. Men det har jo da intet som helst at gøre med min opbakning til folkeskolen.”

Den udmelding fik så en skribent fra netavisen 180grader til at skrive et indlæg om den dobbeltmoral han mener, præger det synspunkt – og vupti så var historien ude i den danske medie-mølle.

Udfordringen for politikerne er, at det som måske ser meget tilforladeligt ud i en skriftlig kanal (pressemeddelelse eller debatindlæg til avisen) ikke altid fungerer i sociale netværk – fordi kommunikationen er åben i den anden ende og fordi det er de åbne samtaler, man skriver under på, når man opretter en profil og siger ja til at blive venner med andre på Facebook.

Derfor synes jeg også det er piv-ærgerligt, at det i dag er kommet frem at Helle Thorning Schmidt har fjernet spørgsmål om Socialdemokraternes skatteudspil fra sin egen profil og samtidig fået lukket spørgerens profil (hun har meldt spørgeren til Facebook!). Socialdemokraterne henviser til at spøgeren ødelagde debatten ved at stille samme spørgsmål mange gange, men de overser, at det ikke er det, sagen handler om.

På Facebook siger man ja til samtalen. Hvis man så ikke vil svare på konkrete spørgsmål, så siger man det – og hvis der er noget man ikke ved, så siger man det – og hvis der er noget man lige skal tænke over eller regne på, så siger man det. Og hvis der er nogle af ens fans eller venner der taler i en tone som er uacceptabel, så siger man fra!

Når de i stedet vælger at censurere eller forsøge at lukke debatten med hurtige kommentarer, så kommer de til at fremstå som om de ikke tør debatten, som om de ikke har svarene og som om de ikke ved, hvad de egentlig laver på Facebook?

Der findes heldigvis politikere som gør det formidabelt på Facebook – for eksempel Søren Pind fra Venstre (ham skal man være ven med) og Ida Auken fra SF (hende kan man blive fan af). De er begge tilgængelige, de tager debatten og de siger fra, når tonen bliver for dum – og de indrømmer tilmed begge 2 af og til, at der er noget, de ikke kan svare på – eller bare ikke mener noget om.

Og hvis det ikke er nok for de danske politikere at lade sig inspirere af de 2 rollemodeller (der er sikkert flere – kom gerne med nogle bud på, hvem der gør det godt på Facebook og hvorfor!), så kender jeg da et rådgivningsfirma som gerne tager ud og laver nogle kurser for politikere med den slags behov – mit nummer er 27291704! :-)

Social Business – Social Media at Work

Nærværende artikel er skrevet af gæsteblogger Ida Blomsterberg. Ida er specialestuderende og rådgiver desuden en folketingskandidat i brugen af sociale medier samt branding og sproglighed.

Medielandskabet er forandret, og forbrugeren har vristet talerøret fra de professionelle. Virksomheder vælger enten at være synlige og énvejskommunikerende på nettet, eller de kommer ind i kampen og lærer af, deler med og lytter til kunderne og deres potentiale som medskabere af virksomhedens budskab. To internationale social web-eksperter kommer og deler ud af deres guldkorn og en række organisationer deler ud af deres erfaringer. Kom og klæd dig og din virksomhed på til at blive social, når Socialsquare og J.Boye inviterer til konference: Social Business – Social Media at work. Se programmet her.

Samtalen er startet – vil du tale med?

I dag er kommunikationsfolk i alle typer af organisationer konfronteret med en bred vifte af nye internetbaserede kommunikationsredskaber. Kommunikationssituationen har ændret sig mod det demokratiske: Alle kan deltage, og deltagerne vil selv være med til at bestemme, hvad der bliver talt om. På konferencen taler vi om, hvorfor det er vigtigt, at virksomheden blander sig i snakken, så den kan få brugeren, aktivisten, medarbejderen eller kunden til at hjælpe, dele og arbejde med sig – i stedet for imod. Social web er med til at åbne virksomheder op, så kunderne kan være medskabere og være med til at genere indhold, fx videreudvikle produkter. På den måde får kunderne både får et ejerskab til produkterne og lyst til at købe dem.

Adriana Lukas er webentusiast, stifter og partner i flere social web projekter og én af to hovedtalere ved Social Business – Social Media at work

Adriana Lukas rådgiver virksomheder i både Europa og USA om, hvordan man integrerer sociale medier – såsom blogs, RSS, wikis og tags – i kommunikationen både eksternt i forhold til PR og online markedsføring, og internt i forhold til medarbejderkommunikation. Hendes fokus ligger både på den dynamik, der ligger i brugen af social web i en virksomhed, og om brugen af de teknologier, der kan stimulere samarbejde, kreativitet og i sidste ende innovation. På konferencen vil hun fokusere mest på den eksterne kommunikation i social web sammenhæng, hvor Euan Semple, den anden hovedtaler, vil tale om den interne.

Adriana Lukas tager udgangspunkt i, at markeder er samtaler, og at virksomheder der taler med, og har en åben virksomhed, har alt at vinde. Derfor arbejder hun også med VRM (Vendor Relationship Management), der er leverandørens pendant til CRM (Customer Relationship Management) og beskriver et sæt værktøjer, teknologier og tjenester, der hjælper enkeltpersoner med at nærme sig det marked, de arbejder indenfor og med at administrere de tilhørende leverandørrelationer. Til gengæld har leverandører – der forstår at benytte disse redskaber, teknologier og tjenester – mulighed for at opbygge bedre relationer til deres kunder. Målet med VRM er at forbedre forholdet mellem efterspørgsels- og udbudssiden af markedet. VRM tilbyder ”efterspørgerne” nye og bedre måder at forholde sig til udbuddet på. På den måde skærper udbyderne konkurrencen, og resultatet for slutkunden bliver dermed bedre.

I en mere abstrakt betydning har VRM potentiale til at forbedre de mekanismer på det marked, man bevæger sig indenfor. Det udstyrer kunderne med redskaber, så de fungerer uafhængigt i deres forhold til deres leverandører og andre parter på leveringssiden af markedet.

Euan Semple er social web konsulent og den anden hovedtaler på Social Business – Social Media at Work

Euan Semple hjælper blandt andet virksomheder med organisatorisk gennemsigtighed gennem sociale medier. Det betyder, at medarbejderne kan finde hinanden i organisationen, lære fra hinanden, udnytte erfaring og bruge de relationer de opbygger til at effektivisere og forbedre virksomhedens evne til at være innovativ.

På konferencen vil han blandt andet tale om de organisatoriske konsekvenser der er ved at integrere sociale medier i virksomheden. Selvom intern og ekstern kommunikationen i social web i virksomhedssammenhæng er tæt forbundne, vil han holde fokus på den interne del. Desuden er hans fokus rettet i mod de individuelle, kulturelle og magtmæssige motiver, der ligger bag en intern social web-strategi i virksomheden.

Han adresserer en tilbagevendende forhindring for udbredelsen af social web hos mange af sine kunder. Teknologien er ikke den største hurdle; det er kontroltabet på indholdssiden, folk er bange for. Frygten for det nye og ukendte repræsenterer i virkeligheden den største udfordring, mener Euan Semple. Det er en naturlig og meget menneskelig adfærd at frygte, noget man ikke forstår, og kan man ikke overskue, hvad ens handlinger kan føre til, kan det føles meget skræmmende at føre sin virksomhed ind i det. Euan Semple gør stadigvæk en dyd ud af at huske sig selv på, hvor skræmmende det kan føles.

Monolog har banet vejen for samtale

Sociale medier er ikke et spil, der bliver spillet fra sidelinjen. Dem der deltager vinder kampen – alle andre vil enten skulle indhente det forsømte eller gå fuldstændig glip af kampen.

Der er sket et fundamentalt skift i vores kultur. Et helt nyt landskab af medspillende aktører er opstået, hvilket giver et nyt økosystem, der understøtter informationens socialisering mellem aktørerne – nye samtaler faciliteres og opstarter lokalt, men har global gennemslagskraft.

Så kom og deltag – gør din organisation til en del af samtalen.

Succes med social web kræver et virkeligt ønske om innovation

Konferencen Social Business – Social Media at Work handler om, hvordan virksomheder kan være sociale. Ud over de to hovedtalere, vil en række organisationer  - heriblandt Novo Nordisk, Oxfam (UK), Wonderful Copenhagen og Roskilde Festival dele ud af deres erfaringer med social web. Det at begynde at være på netværk og forståelsen af, hvorfor folk indfanger, skaber, optager og udveksler information og viden, er essensen af de sociale handlinger – i og udenfor webben. Hvis virksomheder, som virkelig ønsker innovation, og ikke bare siger de gør, overfører disse menneskelige egenskaber til deres sociale strategi, kan de for alvor drage nytte af social web.

Social Business er opstået i et samarbejde mellem Socialsquare og J. Boye

Se programmet og tilmeld dig her.

Praktisk info

2. juni 2010 kl. 9.30-16.30 i Charlottehaven, Hjørringgade 12C, 2100 København Ø

Pris: 4,995 DKK. ( Socialsquares kunder opnår 50 % rabat: 2,497 DKK.)