7. april 2017

Find vej i den digitale transformation og tag digitalt lederskab.

Tag på kursus i digitalt lederskab hos Socialsquare.
Vi planlægger i øjeblikket nye datoer for vores kursus. Skriv dig op, så kontakter vi dig når der er nyt om hvor og hvordan.

INTRODUKTION
LÆR AT ELSKE DEN DIGITALE FORANDRING. DEN GÅR NEMLIG IKKE VÆK!

Lederskabet er ikke hvad det har været. Digitalisering skaber i disse år markante forandringer på tværs af virksomheder og institutioner. Fra nye produkter og tjenester, der rammer skift i forbrugernes adfærd til nye organisationsformer, arbejdsprocesser og forretningsmodeller, der skal sikre virksomheders fortsatte relevans i et hastigt udviklende marked.

Men frem for alt tjener digitalisering som forstørrelsesglas på et uomgængeligt vilkår for moderne virksomheder; at forandring snarere er reglen end en ubekvem undtagelse. Det placerer en grundlæggende usikkerhed i hjertet af virksomhedens strategiplaner og målstyring.

Hvis man skærer ind til roden af den digitale transformation, så handler det om, hvordan og med hvilke midler organisationer kan gøre den usikkerhed til et produktivt vilkår, der kan drive innovation af produktet, arbejdsprocesser og forretningens værdikæde. Det er ikke længere nok at tænke nyt, man skal også tænke nyt – på nye måder. Det kræver at vi udvikler et digitalt lederskab.

På dette kursus tager vi fat i det digitale lederskab ved at stille skarpt på 3 centrale fokusområder: produkt-, organisations- og forretningsudvikling som hver især bliver udfordret i en digitaliseret verden og som kræver nyt af os som ledere af teams, projekter, processer eller af organisationer.

Digitalt-først virksomheder fra Netflix over Tesla, Google og til Airbnb leverer inspirerende perspektiver. Mens nytænkende etablerede virksomheder, private som offentlige, viser hvordan omstillingen kan gribes an, hvor der må ofres og satses for at genvinde fodfæste i den digitale tidsalder.

SESSION 1
FARVEL TIL PLANER OG KRAV. GODDAG TIL HYPOTESER OG EKSPERIMENTER

Den digitalisering vi har set de seneste år, har langt overvejende handlet om at flytte kendte analoge løsninger overpå nettet – med den næste udviklingsbølge er løsningerne og i nogen grad også problemerne ukendte. Det kræver en omstilling.

Nu drejer det sig om at komme tættere på kunder, borgere og brugere, og sætte dem i centrum. Her slår rigide kravspecifikationer og den klassiske projektmodel ikke længere til. Udover at planlægge og styre skal man også kunne eksperimentere og lære. Man skal kunne arbejde med data – både de bløde og de hårde. Og man skal kunne validere viden hurtigt og effektivt.

Denne session introducerer dig til designtænkning, service design og mere lean tilgange til at skabe bedre løsninger, samtidig med at man minimerer risikoen for at lave noget som ingen vil bruge.

Udbytte: Deltagerne går fra sessionen med konkrete værktøjer til at tage med hjem i organisationen i forhold til at lede processer, der bygger på designtænkning og metoder til at arbejde mere brugervendt, eksperimenterende og med læring fra data.

SESSION 2
PÅ VEJ MOD EN AGIL ORGANISATION

Fra startup miljøerne kan man lære hvordan det er blevet en afgørende konkurrencefordel af være agil og eksperimenterende i udviklingen af organisationen og de tjenester man leverer.

Men hvordan gør man det i fx en mellemstor virksomhed eller en politisk styret organisation? Hvordan kan vi skabe mere værdi og øget effektivitet gennem brug af nye agile og åbne ledelsesteknologier når vi samtidig skal efterleve mere traditionel målstyring?

Sessionen tager afsæt i Socialsquares erfaringer med at hjælpe organisationer til at benytte agile måder at organisere sig på og trækker på teorier omkring Holacracy, agil coaching, produktejerskab og Scrum. Vi stiller skarpt på konkrete ideer og metoder til at afholde møder samt drive strategiske processer for at sikre fremdrift og læring samtidig med at man har styring med sine programmer og porteføljer.

Udbytte: Deltagerne vil få konkrete værktøjer og metoder til at kunne starte og lede agile teams, processer og mødeformer.

SESSION 3
GENTÆNK DIN FORRETNING. OPBYG EN PLATFORM-STRATEGI.

Den digitale økonomi kaster nye forretningsmodeller af sig, der henter inspiration fra deleøkonomi, crowdsourcing & social innovation.

For tiden toner platformen frem som en dominerende model, der der viser sig uhyre effektiv til at matche ressourcer og behov – fra giganter som Google og Airbnb til mere regionale aktører som GoMore og Be My Eyes.

I denne session fokuserer vi på, hvordan platformen som forretningsmodel giver nye muligheder for at skabe, distribuere og indfange værdi sammen med en udvidet kreds af partnere og interessenter. Ikke fordi alle i fremtiden skal blive en platform, men fordi alle kommer til at indgå i platformenes økosystem.

Udbytte: Vi dykker ned i The Platform Design Toolkit og gennem simple øvelser kortlægges, hvordan vi med en platform-strategi kan udvikle vores værdikæde, opnå bedre ressourceudnyttelse og styrket innovationskraft.

SESSION 4
LEDELSE AF DEN DIGITALE TRANSFORMATION

Med afsæt i de tre foregående sessioner indkredses, hvad der bliver de centrale fokuspunkter for digitalt lederskab når det skal sættes i spil i din organisation. Vi stiller skarpt på lederens rolle, strategiske orientering og ikke mindst de konkrete handlemuligheder som vi hver især ser for os.

MIDDAG
MIDDAG OG NETWORKING FRA KL. 18.00 – 21.00

Vi inviterer efterfølgende på middag og netværk.

Magnus Christensson

SOCIALSQUARE, CEO, Partner
Magnus har mere end 10 års erfaring i at drive strategisk digitalisering, produkt- og forretningsudvikling for en række af de største organisationer i Danmark. Ekspert i organisatorisk udvikling og forankring af forandring i organisationer både på ledelsesniveau og ud i organisationen.

Martin Sønderlev Christensen

SOCIALSQUARE, Partner
Med en ph.d. grad i social computing og mere end 10 års erfaring i at rådgive er Martin en af Danmarks førende eksperter i udviklingen af sociale platforme, design thinking og lean UX. Han rådgiver virksomheder i at agere strategisk i deres digitalisering af produkt, forretning og organisation.

Christian Ingemann

SOLOBETA, Partner
Rådgiver og underviser i den digitale økonomis udvikling og tendenser. Christian kortlægger større teknologiske skred for at forstå, hvordan det påvirker den enkelte organisation - dens struktur, dens værdikæde og den måde man arbejder på.
En dag fyldt med input, plads til refleksion og netværk. Formen var uformel, åben og inkluderende og gav anledning til god debat om aktuelle udfordringer i egen organisation. Kurset balancerede fint mellem inspiration og konkrete værktøjer.
Ida Bigum Specialkonsulent, Københavns Kommune
Oplæg på højt fagligt niveau, kombineret med øvelser og debat, der bringer digital lederskab i øjenhøjde. Yderst relevant for alle professionelle, der har erkendt, at vores digitale verden kræver nye bud på ledelse og styring.
Thomas Kunov Udviklingskonsulent, IDA

Tidligere deltagere

Hvem?

  • Digitale projekter eller digitalisering af organisationen er en del af dit ansvarsområde. Hvad enten du er direktør, leder, forandringsagent eller konsulent kommer du til at tage ny viden, nye redskaber og nye kontakter med herfra
  • Du søger at opnå et højere niveau af digital kompetence – med blik for de strategiske muligheder såvel som relevante redskaber for din organisation.
  • Du ønsker at dele erfaringer og netværke med en varieret gruppe af ambitiøse mennesker fra forskellige sektorer og brancher

Vi planlægger i øjeblikket nye datoer

skriv dig op, så giver vi besked, når der er noget nyt.

For mere information

Kontakt:
martin@socialsquare.dk – 3119 1769