5. maj 2017

Hvor er ledelse på vej hen i en verden transformeret af digitalisering?

mini konference 22 juni 13.00 -18.00

Tag digitalt lederskab
Hvordan ser ledelse ud i en tid hvor data og algoritmer trænger ind i arbejdsredskaber, værktøjer, produkter, markeder og organisationer? Hvordan bliver ledelse påvirket af AI som potentielt kan træffe beslutninger på et mere informeret grundlag end vi? hvordan leder man når forretning bliver til platform? Bliver robotter eller co-botter en del af ledelsen? Skal vi se organisationer mere som netværk end holdepladser for menneskelig agens?

Spørgsmålene er nogen gange større og mere komplekse end svarene i disse dage. Og mens vi ser uendelige muligheder i digitalisering, så er ledelse også udfordret og problematiseret. I en verden hvor agilitet og forandring bliver en permanent tilstand, hvor læring og hastighed tæller lige så højt som planer og stabilitet er det tid til at stoppe op og stille spørgsmålet; hvor er ledelse på vej hen? Hvad kommer efter ledelse i den måde vi forstår og tænker det i dag?

Vær med den 22 juni.

når vi spørger Hvad er lederens rolle i en digital fremtiden?
Hvad er lederens rolle i fremtiden? Er ledelse på vej væk, når alle skal gøre det? Eller er det nu mere en nogensinde før vigtigt med ledere og lederskab der står fast i et brusende hav af teknologisk og markedsmæssig forandring.

Den 22 juni sætter vi buzzwords og tendenser på pause for at udforske og stille de kritiske og problematiske spørgsmål med håbet om at finde nye svar eller bare bedre spørgsmål. Vi sætter spændende tænkere, praktikere, skeptikere og optimister på scenen til en række paneldebatter omkring ledelse i en digital verden.

TEMAER

Farvel strategi, goddag kontinuerlig læring

Software spiser strategi. Strategi bliver opfattet som kongedisciplinen inden for moderne ledelse. Men er det måske selve det strategiske mindset, og dermed den måde man udtænker og gennemfører strategi på, der bliver udfordret, hvis ikke disrupted(!) i disse år.

Holder hypotesen om at strategi som vi kender det bliver spist af den måde man driver softwareudvikling på? Fra top-down strategisk planlægning til eksperimenter, iterationer og kontinuerlig læring. Hvordan kan man tage et nyt opdateret strategisk mindset til sig – og hvad skal man sørge for ikke at miste undervejs?

Startup vs. grown up?

Når forandring er en konstant, bliver det vigtigere end nogensinde at skabe agile og responsive organisationer, der kan flytte og tilpasse sig hurtigt. Mange hylder i disse år startups som formlen for hvordan man skaber noget nyt med en dynamisk nålestik operationer. Men startups er ikke små kopier af den store organisation, og omvendt er etablerede organisationer ikke store udgaver af en startup.

Hvordan balancere man stabilitet over dynamik? Det “corporate” overfor det anarkistiske?
Hvordan leder man og skaber agile og lærende organisationer? Hvordan bliver ledelse i sig selv agil? Hvilke udfordringer bringer agiliteten med sig? og hvad er idealet for den agile leder og det responsive lederskab?

Re-org: Ledelse og lederskab, gentænkt eller opløsning af ledelse?

Open space
Hvordan skaber vi moderne organisationer, der er på omdrejningshøjde med de muligheder og udfordringer, der skabes sammen med den teknologiske udvikling.

I denne session åbner vi op for alle kan være med til at diskuttere den helt store, ja nærmest eksistentielle udfordring som ledelse og lederskab står i.
Hvad bliver formålet med ledelse fremover? Hvordan kan og skal vi innovere på ledelse? Hvilke nye ledelseskapaciteter (eller kapaciteter for ledelse) vil blive værdifulde fremover? Og hvor skal de nye kompetencer læres og trænes?

Vi spørger og prøver at finde svar på hvad skal vi stoppe med, fortsat gøre og hvad skal vi begynde på.