• Martin: The Future of the Internet IV | Pew Research Center’s Internet & American Life Project - A survey of nearly 900 Internet stakeholders reveals fascinating new perspectives on the way the Internet is affecting human intelligence and the ways that information is being shared and rendered.
• Martin: Social Networking for Business : a collaboration engineering guide in the 2.0 era | Bertrand Duperrin’s Notepad - A first sight, social networks are very easy : people, interactions, relationships, a hudge potential of value and, at the end, incredible and unexpected results. Unfortunately, for many reasons I won’t list here, what happens on the web does not happen within organizations in the same way.
• Andreas L: social objects for beginners | gapingvoid - The Social Object, in a nutshell, is the reason two people are talking to each other, as opposed to talking to somebody else. Human beings are social animals. We like to socialize. But if think about it, there needs to be a reason for it to happen in the first place. That reason, that “node” in the social network, is what we call the Social Object.
• Andreas L: Five User Experience Trends I’ll be Watching in 2010 / nForm / Blog - Predictions. They're invariably wrong, but we still love to make them. Five trends that may shape the web in the coming year.
• Andreas L: Dan Lewis James: Social network design principles - It seems to boil down to personality and creating community cohesion. Which is much more of a human endeavour rather than a design or development one. Hunch displays a very human centered approach to it’s design, utilising well known human behaviour patterns and deploying them throughout the network as interactive features, combined with a genuine set of beliefs and values it’s the current benchmark for successful networks.
• Andreas L: Gartner Reveals Five Social Software Predictions for 2010 and Beyond - Gartner offers five key predictions for social software
• Martin: A special report on social networking: A world of connections | The Economist - Online social networks are changing the way people communicate, work and play, and mostly for the better, says Martin Giles
• Martin: SxDSalon: A group blog on social interaction design - A group blog on social interaction design for social media by practitioners - Social interaction design, or SxD, is the design of experiences mediated by social tools and involving multiple users/ When people use social tools, they develop social practices that serve individual users, satisfy social needs, change with the number of participants, lead to new kinds of publics.
• Martin: Gravity7: Social Interaction Design by Adrian Chan - Social media will continue to penetrate the enterprise in 2010. And if past discussions are any indication, we should be able to look forward to a healthy discussion around similarities and differences between consumer-facing social media, and social media as deployed behind the firewall.
• Martin: Stanford Social Innovation Review : Articles : Design Thinking for Social Innovation (November 18, 2009) - Designers have traditionally focused on enhancing the look and functionality of products. Recently, they have begun using design tools to tackle more complex problems, such as finding ways to provide low-cost healthcare throughout the world. Businesses were first to embrace this new approach—called design thinking—now nonprofits are beginning to adopt it too.
• Martin: 8 Things to Avoid When Building a Community - Simply having a presence on various online networking platforms won’t work in the social media sphere. The key is spending time to build relationships to not only engage with site users, but to get them to interact with each other. While a lot has been said about how to do it, there are also ways to kill off an online community effort. Here are some pitfalls that online organizations should avoid when trying to foster engagement

En af de ting, Socialsquare gerne vil lave i 2010 er en crowdfunding platform. Crowdfunding er et forholdsvis nyt fænomen som kombinerer tankegodset bag crowdsourcing og idéplatformen: at bruge nettet til at tøjle den distribuerede kreative kapacitet der ligger i menneskemænger, så de bedste idéer kommer forrest i køen, og dermed får chance for at blive til virkelighed - og tilføjer (mikro) finansiering til formlen. Det drejer sig typisk -men ikke nødvendigvis - om projekter og idéer på et tidligt stadie, efter formlen:  Jeg foreslår en idé, du giver penge (eller giver udtryk for at du gerne vil give penge). Hvis tilpas mange andre også ønsker at støtte idéen, kan jeg gå igang med at realisere den - med en eller anden form for mere eller mindre formel “kontrakt” med mine støtter.

Det er altså ikke investering i traditionel forstand hvor risikovillig kapital skydes ind i projekter ofte på vegne af et firma eller en institution, mod et højt afkast hvis projektet lykkes. Det drejer sig individer der tilsammen vælger at støtte et andet individ - man kan kalde det distribueret finansiering uden mellemmand, men der er ikke tale om p2p-lån (som i mange lande er ulovlige). Det er heller ikke donationer, som mange kender fra månedlige bidrag til velgørenhedsorganisationer, som så bruger pengene på projekter efter eget valg, eller mikrokreditter.

Den grundlæggende idé bag crowdfunding er at kombinere emergens med deltagelse og finanseriering - altså at de bedste idéer stemmes op i kraft af andre brugeres deltagelse og involvering. Forvirret? Her er et par konkrete eksempler:

Kickstarter - få en flyvende start på dit kunst/kultur/småfirma-projekt

En af pionererne på området er New York startup-firmaet Kickstarter, der har fået stor opmærksomhed på trods af at platformen stadig er i beta, og på nuværende tidspunkt kun kan bruges hvis man har modtaget en invitation. Kickstarter henvender sig til unge kunstnere, entreprenører og kreative der endnu ikke er etablerede økonomisk, men som gerne vil realisere et givent projekt.

“Vi vil gerne have at begge parter modtager værdi”, forklarer Perry Chen fra Kickstarter, i et interview til Japansk TV, “Jeg giver dig nogle penge, og du giver mig noget tilbage - men du definerer selv hvad det er”.

New York Wave — Kickstarter.com on Vimeo.

I modsætning til donationer får deltagerne i et projekt, ofte afhængig af beløbsstørrelsen de har støttet det med, priviligeret adgang til projektet og dets ophavsmænd mens det står på, og oftest et fysisk eksemplar af f.eks. en bog eller film. Det betyder også at man man som støtte har en vis form for ejerskab over projektet, selvom dette på ingen måde er formaliseret - projektets ejermand bestemmer selv og beholder rettigheder.

Som noget særligt har Kickstarter en særlig “alt-eller-intet”-politik som betyder at penge kun skifter hænder hvis et minimum-beløb indfries. Man giver altså kun penge hvis der er nok andre der også gør det - en strategi som Kickstarter forklarer således:

It’s less risk for everyone. If you need $5,000, it’s tough having $2,000 and a bunch of people expecting you to complete a $5,000 project.

It allows people to test concepts (or conditionally sell stuff) without risk. If you don’t receive the support you want, you’re not compelled to follow through. This is huge!

It motivates. If people want to see a project come to life, they’re going to spread the word.

Crowdfunding og velgørenhed gennem sociale netværk

En anden variant, der ligger tættere på traditionelle donationer, er CharityWater hvor enkeltpersoner kan starte kampagner og samle støtte gennem sociale netværk. Når projektet er afsluttet, bruges pengene til at bygge brønde, der giver rent vand f.eks. i Afrika. Projektets styrke er at enkeltpersoner bliver små velgøreheds-”hubs” og kan fokusere energi på at rejse penge igennem venner og venners venner - samtidig med at være del af et større, og mere abstrakt projekt.

The story of charity: water - The 2009 September Campaign Trailer from charity: water on Vimeo.

En lignende model bruges af hollandsk-baserede 1% club hvor medlemmer giver 1% af deres indkomst (eller tid) til projekter i udviklingslande. Klubben er en markedsplads for de bedste udviklingsprojekter. Såsnart projektet har modtaget nok støtte blandt medlemmerne udløses den krævede sum, og man kan så følge med i projekternes profilsider hvor stakeholders opdaterer med video, billeder og links mm. Hvis projekterne er gode til at holde brugernes interesse med hyppige updates, er det muligt at fundraise endnu en omgang. 1% Club har i første omgang sat 5.000 euro som øvre grænse for projekter, der dog kan hæves til 10.000 i anden omgang. 1% Club giver ikke projekter der svigter støttepersonernes forventning om opdateringer mulighed for at samle penge sammen to gange.

Crowdfunding som kampagneværktøj

En anden approach kommer fra Pepsi, der sammen med magasinet GOOD har startet Refresh Everything kampagnen. Refresh er en klassisk idéplatform kombineret med legater på mellem 5 og 250.000 USD som Pepsi giver til de bedste - og mest populære idéer som gør noget “godt”, indefor en række sociale og kulturelle kategorier. Det er så op til projektmagerne at give projekterne omtale og buzz gennem sociale netværk som Facebook og Twitter. Det er derfor en intelligent måde for Pepsi at få en masse omtale i association til projekter, som deltagerne kan relatere direkte til - i modsætning til den traditionelle fondsstruktur. Begge parters udbytte og forventninger er transparente, og samfundet som hele gavnes (i hvert fald på papiret) af kampagnen - i modsætning, vil mange sige, til en traditionel reklamekampagne som “kun” skal stimulere folks lyst til at drikke Pepsi fremfor en konkurrent.

Som eksemplerne illustrerer er mulighederne for at benytte netværkets kraft til kampagner, velgørenhed eller idégenerering enorme. Har du andre gode eksempler på crowdfunding, så vil vi meget gerne høre om dem i kommentarfeltet.

(OPDATERING: Crowdfunded journalistik: se Spot.Us. Crowdfunded musik: se sellaband.com, artistshare.com og slicethepie. Crowfunded fodboldklub: se Ebbsfleet United).

Socialsquare er klar til at udvikle koncept og platform på din virksomheds crowdfunding projekt. Hvis du vil arrangere et møde om, så kontakt Henrik eller Andreas.

(Image credit: (c) El Pais Online - http://lacomunidad.elpais.com/eurotopia/2009/10/20/crowdfunding)

Der uploades flere hundrede tusinder nye videoer til YouTube hver dag — i den tid det tager dig at læse dette uploades omkring 24 timers video. Og YouTube har dermed lagt kimen til, at video er blevet en kommunikationsform for alle. I indslaget spår Andreas, at online video som YouTube i stadig højere grad kommer til at erstatte det gammeldags TV. Ikke mindst fordi online video gør det muligt at bruge video som svar i en fortsat samtale, som parodier eller genfortolkninger, eller som et sideløbende kommentarspor til større begivenheder.

Efterhånden som flere og flere netbrugere bruger video som aktivt kommunikationsredskab, bliver det nødvendigt, at virksomheder og organisationer også lærer at bruge video til at kommunikere og være i øjenhøjde med sine stakeholders. Et godt eksempel på et firma, der gør dette, er danske Aarstiderne med deres Madbio. Hvis du vil vide mere om, hvordan din organisation kan bruge video i jeres formidling, så kontakt Andreas.

Der deles derudover hver måned 3 milliarder billeder på Facebook – et tal de regner med stiger fordi de lige har indført et nyt, nemmere system til upload af billeder!

Ud af de 400 Mio. brugere er der 35 Mio. som skriver statusopdateringer hver dag!

Og hver dag bliver 20 Mio. mennesker fan af en af de ca. 3 millioner sider (mange af dem oprettet af virksomheder – heraf 800.000 fra lokale mindre virksomheder). I gennemsnit bliver en Facebook bruger fan af 4 nye sider hver måned.

Facebooks egne tal er her

Flere informationer og links til kilder hos Digitalbeat

Og nu vi er ved Facebook, så er her også lige en stribe forslag til, hvordan man IKKE skal bruge Facebook (Via Birgit fra @minmave på Twitter!)

Vor egen Thomas Madsen-Mygdal var blandt konkurrencens dommerne, der udvalgte de tre vinderprojekter, der hver især blev belønnet med 100.000 kr, som kan bruges til at købe data fri, hjælp til udvikling af applikationer eller lignende.

Umiddelbart mest lovende er Michael Friis‘ projekt om en “Politisk Data API” - et system, som indsamler politiske data fra samtlige 98 kommuner, og giver bedre overblik over, lokalpolitiske forhold, som f.eks. hvad partierne stemmer for og imod i de enkelte kommuner. Dette projekt vil være en videreudvikling Friis’ eksisterende site Folkets Ting, der allerede giver overblik over politisk data fra Folketinget. Dette giver nye muligheder for borgerne til at organisere og berige offentlige høringsdata og dermed skabe mere bevågenhed og transparens omkring de politiske processer.

[Billede fra The Economist's fine artikel om ny brug af offentlige data på nettet]

Men samtidig viser vinderprojekterne også, hvor forskellige interesser og behov, der sætter innovative tiltag i gang - såsom behovet for data om placeringen af offentlige toiletter. IT- og Telestyrelsen har allerede en samling med over 800 offentlige datakilder, hvoraf kun en lille del er tilgængelig i et maskinlæsbart format. Det bliver en stadig udfordring for det offentlige at vurdere og prioritere, hvilke offentlige data, der rummer innovationspotentiale og værdi, der gør det værd at gøre dem tilgængelige på nettet.

For øvrigt: Hjemmesiden Tal til masserne! har en række gode eksempler på, hvordan store mængder data kan visualiseres på fantasifulde måder, der giver en ny dimension til at sætte data i spil…

Der var mange agendaer - spørgsmålet om det danske sprogs fremtid på ebog-markedet, problem omkring formater, ophavsret ogDRM, aviser og bladenes rolle - og så skulle Apples iPad også lige vendes. Medbragte dimser, hvor Kindlen dominerede, blev sendt rundt i lokalet. Derefter delte vi os op.



En Kindle DX under nøje undersøgelse. Foto af LineP

*Min* gruppe gik i kødet på spørgsmålet om forretningsmodeller - herunder åbne og lukkede af slagsen og hvordan kan man tjene penge på e-Bøger kom hurtigt op. Vi skal ikke begå samme fejl som musikbranchen (underforstået: bruge de første mange år på at bekæmpe udviklingen) kom som et mantra fra entreprenørerne - men blev ikke istemt fra de etablerede spillere.

De garvede veteraner fortalte at der ikke umiddelbart er penge at tjene penge på klassikere som f.eks. Holberg, HC Andersen og Kierkegaard - selvom de er digitaliseret, og beskyttelsestiden er udløbet og de derfor frit kan  lægges på e-readere. Folk får kun læst de første sætninger (se iøvrigt min ven Fred Benensons Emoji Dick) og det skaber ikke omsætninger. Andre nævnte at frie eller gratis bøger kan skabe omtale og mersalg på andre titler og bruges som markedsføring. Koncensus var at det primært de populære og ophavsretsbeskyttede titler der skal drive markedetfrem - og da der ikke kan laves om på ophavsretten er det aftaler der kommer til at bane vejen for at vi kan få løsninger der appelerer til køberne.

Argumenter som “folk vil gerne betale - men  ikke betale mellemmanden” blev svaret med “hvordan får vi så folk til at betale for vores arbejde?” fra repræsentanter fra forlagssiden. (Flashback til pladebranchen anno 2001?). Marie Bilde fra Gyldendal Digital fortalte at de har arbejdet hårdt på at digitalisere og gøre klar til udfordringen. MB nævnte at EPUB formatet har mange fordele, og at Gyldendals har fokuseret på infrastruktur og “bagud distribution”- hvilke titler er umiddelbart nemme at få ud, hvad er der rettigheder til? Man har man indgået en aftale for de næste 2 år med  forfatterforeningerne hvor der er en vis skepsis og ængstelse for “at bøgerne deles, at vi forærer det hele væk”. Gyldendal har besluttet sig for at vandmærke ebøgerne som et minimum af kopibeskyttelse og virker generelt forberedte på at rykke når markedet begynder at tage fart.

Johanne Worsaa fra boghandlerforeningen vil gerne sætte boghandlerne i stand til at sælge eBøger og spurgte “hvordan sikrer vi at boghandlerne har en plads”? Ideerne omfatter tilstedeværelser på nettet hvor de fysiske boghandler kan sælge bøger, samt forskellige måder at sælge ebøger i de fysiske. Her blev det tyske Libreka nævnt, og amerikanske modeller med skrabelod og vouchers (som man kender det fra iTunes store). Men idag er boghandlerne ikke nået langt.

Så faldt snakken på priststruktur. Gyldendal begynder på 80% af vejledende udsalsgpris, mens andre spillerere tror på 80% af nettoprisen (hvor man fraregner omkostninger - til fysisk distribution? burde det ikke være mere?) og derfor havner tætte på 60%. Dansk Supermarked vil gerne sælge ebøger, så konklusionen her var DER BLIVER KONKURRENCE - hvilket er et sundt tegn. Flere har forsøgt at kontakte Amazon med henblik på at komme ind på det marked uden held. Man havner i et callcenter i inden, som det blev udtrykt. En anden spurgte hvorfor det er interessant at eje bøgerne? Kunne man forestille sig at leje bøger og betale for den tid man bruger dem, eller modeler som Spotify? Her nævnte jeg at Amazons model mest minder om leje, eftersom man kun køber licens til at bruge dem, ikke ejer bogen - som PR-selvmålet omkring Orwells 1984 illustrerede. Det er et krav fra forbrugere, tilføjede Jonas Friisberg at man kan få adgang til sine bøger uafhængigt af hvilken device, man bruger. Bookworm og Barnes and Noble’s mulighed for at låne bøger til venner, eller at læse bøgerne online i fysiske butikker (?) blev her nævnt som eksempler. Steffen fra Publizon tror ikke på Amazons forretningsmodel på den lange bane, og ser f.eks. cloud computing (at man kan “gemme” sine bøger i skyen, og altså ikke skal have dem med sig) samt muligheden for at købe enkelte kapitler som en mangel på markedet.

Til sidste kom vi ind på nye formater og nye muligheder, hvor Nick Caves Bunny Monro projekt  (med video / lyd og iphone app) og den såkaldte “enhanced” bogoplevelse også er spændende - men de fleste forfattere ser stadig sig selv primært som SKRIVENDE.

SuperBest bloggen
Først talte jeg med Politiken om SuperBests blog. Historien er kort fortalt at de umiddelbart efter en krise (kødskandalen, hvor de blev afsløret i at sælge gammelt kød) åbnede en blog. Her skrev de 4-5 indlæg og fik en masse sure kommentarer. Derefter lukkede de bloggen igen.

På bloggen skrev direktøren blandt andet:

De seneste to måneder har været de hårdeste, vi nogensinde har oplevet i SuperBest. Og vi har gjort en masse for at sikre, at ingen ansatte i vores kæde – hvad enten de er købmænd, slagtere, ledere eller kioskansatte – fremover er i tvivl om, at håndteringen af fødevarer selvfølgelig altid skal være helt i top i alle vores butikker.
Men vi ved godt, at kundernes tillid ikke kommer af sig selv. Der er kun én vej, hvis vi igen med stolthed skal kalde os Danmarks bedste fødevaremarked: Hårdt arbejde.

Mit bud er, at når det gælder blogging, så har SuperBest ikke gjort sig klart, hvad “hårdt arbejde” dækker over? :-)

Når man åbner en blog i forbindelse med en krise, må man være klar til at kunderne endevender alt hvad man siger og gør - og i et supermarked er det nok forventeligt at de fleste oplevelser stammer fra det lokale varehus og ikke fra en oplevelse af det samlede “brand”.

Fordelen er så, at man som organisation eller virksomhed har mulighed for at forsvare, forklare, undskylde og deltage i samtalen om éns egen virksomhed. I modsætning til alle middagsselskaberne, hvor kunderne også siger grimme ting. udtrykker mistro, men hvor man som organisation ikke er inviteret med i snakken. SuperBest valgte at lukke igen og altså at melde sig ud af samtalen - og det er en stratregisk beslutning, som flere har svært ved at forstå.

Læs artiklen om SuperBests lukkede blog hos Politiken

En anden henvendelse kom fra Tipsbladet og her gik snakken på fordele og ulemper ved at lukke af for Twitter og Facebook for spillerne. I udlandet har blandt andet Manchester United lukket af for de sociale netværk efter et par uheldige episoder.

I Danmark viste det sig heldigvis at være en ikke-historie, for alle de fodboldklubber Tipsbladet talte med, var klar over at fordelene ved at lade spillerne bygge relationer til fans er større end ulemperne :-)

Læs om fodboldklubbernes holdning til Facebook og Twitter.

I februar synes jeg det ville være sjovere at blive interviewet om, hvad alle fordelene er - og hvad det er for et potentiale organisationer smider væk, når de vælger at lukke af og ikke at turde dialogen!

Rapporten fremhæver naturligt nok IT og bredbånd som stadigt vigtigere dele af fundamentet for Danmarks fremtidige vækst og udvikling, og opstiller en lang række forslag til, hvordan det offentlige kan understøtte dette fremadrettet.

Rapportens mest interessante forslag var en række en forslag til, hvordan den offentlige sektor kan blive en platform for innovation. Dette sker ved, at den offentlige sektor åbner og udstiller data, grænseflader og infrastruktur på en sådan måde, at den private sektor kan tilgå disse på egen hånd og bruge dem til at udvikle og udbyde tjenester og løsninger, som borgerne kan benytte.

Dette kan f.eks. udmønte sig i en side som Find Vej, der kombinerer frit-tilgængelig kort-data fra Google Maps med offentlig data fra bl.a. Fødevarestyrelsens smiley-ordning og den kollektive traffiks stoppesteder i et såkaldt mash-up.

Ved at gøre data tilgængelig på denne måde kan man skabe grundlag for “permissionless innovation”, hvor virksomhederne ikke først skal lokke data ud af det offentlige for at kunne lave en løsning, men i stedet kan gå i gang i gang med at eksperimentere uden at spørge om lov først.

Denne idé kommer - ligesom så meget andet på nettet - fra USA, hvor denne brug af offentlige data kaldes for Government 2.0 - eller bare “Gov 2.0″. Denne idé er opstået i mødet mellem 3 tendenser:

• Åbne fleksible teknologier (open source, åbne standarder og maskinlæsbare strukturerede data) udgør
fleksible byggeklodser, som kan bruges i sådanne mash-ups.
• Web 2.0 er samlebetegnelsen for sociale nettjenester som Facebook eller Youtube, hvor det er brugernes kreativitet, deling og sociale interaktioner, der udgår indholdet, mens leverandøren stiller platformen til rådighed.
• Brugerindflydelse og gennemsigtighed har altid været en grundpille i demokratiet i form af borgerhøringer, rigsrevision og folkeoplysning. Internettet tilbyder helt nye virkemidler til at skabe denne offentlige transparens borgere, virksomheder og organisationer.

I Socialsquare har vi længe arbejdet med Gov 2.0-tendensen i Danmark — bl.a. har vi hjulpet adskillige danske kommuner med at skabe borgerinddragelse på nettet. Vi ser stort potentiale i denne form for innovation, og glæder os til at se resultaterne af IT- og Telestyrelsens konkurrence om at få sat Offentlige Data i Spil, der offentliggøres d. 4. februar.

Måske ender det ligefrem med, at vi får en offentlig data-portal som de har det i både Storbritannien, Australien og USA?

(via http://hkotadia.com/archives/1624)