Deleøkonomisér din virksomhed.

22. December - Christian Ingemann, Partner, Solobeta

22. december 2016

Den såkaldte deleøkonomi er vokset fra sin uskyldige barndom. Den var præget af vidtløftige spekulationer om, hvordan denne nye darling skulle indvarsle en mere solidarisk og bæredygtig økonomi. Hurtigt viste det sig dog, at deleøkonomi i sin mest udbredte form ermarkedsøkonomi – og det på godt og ondt.

I dag kan man gå tre veje: Den første er at kritisere eller sågar latterliggøre begrebet “deleøkonomi”, fordi det oftest anvendes for aktiviteter, der ikke indebærer nogen form for reel deling. Snarere taler vi om udlejning, videresalg eller salg af serviceydelser mellem privatpersoner. Sharewashing kaldte man det blandt andet. Den anden er at blive entreprenant og forsøge at kopiere giganterne ved at lave regionale udgaver af de etablerede tjenester – ganske vist tilsat et lille twist. Vi er Airbnb for dit, vi er Uber for dat!

Indrømmet, jeg har tidligere gjort mig i den første tilgang, og har aldrig regnet den anden for særligt farbar. Men der er en tredje vej. For hvad nu hvis det mindst interessante er om deleøkonomi er et slidt buzzword eller en bestemt type forretningsmodel. Hvis det mest interessante er at deleøkonomi peger på et samling strategiske pejlemærker og taktiske overvejelser, der kan hjælpe ens virksomhed eller organisation med at skabe nye løsninger på de udfordringer vi deles om.

botsman

Det bringer os ind i den femte evolutionsfase, hvor deling (eller adgang) ikke udelukkende orienterer sig mod at løse individuelle behov, men udvides til at omfatte en delt interesse i at løse fælles behov. Det er forskellen på at få adgang til en boremaskine, hvilket løser dit umiddelbare behov for et hul i væggen, til en situation, hvor flere parter bidrager til løsninger, hvis værdi rækker ud over summen af deres individuelle ønsker.

Den digitale udvikling har gjort det muligt for en større kreds af interessenter at bidrage til løsninger. Med deleøkonomien får man mulighed for at orientere de løsninger mod nogle fælles formål, der rækker udover individuelle behov. Det fælles kan knytte sig til alt fra en gruppe samarbejdspartnere eller medarbejdere, til en borger- eller medlemsgruppe, og i bredere forstand fx. til byens beboere.

I den forstand bliver deleøkonomi tæt beslægtet med social innovation, men samtidigt med et fintunet blik for, hvordan man effektivt og smartere aktiverer, udnytter og fordeler ressourcer gennem digitale platforme.

Drivkraften bag deleøkonomiske initiativer bør være ønsket om at “frisætte” og organisere ressourcer, så de kan tjene nye værdiskabende formål for andre – og dermed for én selv. De skal frisættes fordi de ofte kan være indespærret. For eksempel i det traditionelle ejerskab, der også giver formel råderet og dermed eksklusiv kontrol. Men i videre forstand kan ressourcer også frisættes fra organisationens strukturelle siloer, dens styringsmekanismer og ikke mindst fra dens “sådan har vi altid gjort”

Kort sagt byder der sig potentialer for, hvis man vil “deleøkonomisere” sin virksomhed eller bestemte dele af den. Her præsenteres 3 udvalgte spor, hvilket bestemt ikke er udtømmende, men illustrative for det potentiale, der ligger på området, når man sætter parentes om Uber, Airbnb og the usual suspects.

Deleøkonomisér gennem klynger.  

Inspirationen hér kan komme fra initiativer, der etablerer partnerskaber i form af klynger, der både løser et problem for de involverede parter og skaber en positiv forskel for det omkringliggende samfund. Det bringer deleøkonomien væk fra den traditionelle B2C2C-konstellation (eller rettere: en centraliseret platform for peer-to-peer udvekslinger) og ind i en B2B-arena.

Især i Danmark er udviklingen langt fremme på dette område. For eksempel Ressource City – en grøn industriklynge med fokus på genanvendelse af affald med henblik på upcycling og produktinnovation. Ved at udvikle en fælles digital platform for at synliggøre, spore samt tilgå hinandens rest- og biprodukt, og hvor der tilknyttes eksperter i renovering, reparation og upcycling, kan klyngens medlemsvirksomheder opnå ressourceoptimering og forretningsudvikling på samme tid som de nedsætter klimabelastningen i deres produktion.

screen-shot-2016-12-22-at-10-44-35-am

Et andet godt eksempel er Kalundborg Symbiosis, der kan lidt af det samme men i en større skala, der involverer lokale industrivirksomheder og myndigheder. Her tjener en deleøkonomisk dimension til at etablere en platform, hvor én virksomheds rest- og biprodukter bliver en anden virksomheds råvarer. På den måde styrker deleøkonomiens fokus på hvordan ressourcer kan frisættes og mødes med flere interessenters behov den cirkulære økonomi – som er en væsentlig drivkraft bag disse klyngebaserede samarbejdsformer.

Deleøkonomisér gennem ejerskab.

Selvom deleøkonomiens tidlige slagord var adgang frem for ejerskab har en ny bevægelse set dagens lys, der ikke viger bort fra ejerskabet, men gentænker det. Under betegnelsen platform-kooperativer bliver brugerne af den enkelte tjeneste også medejere af den, og opnår dermed øget indflydelse på dens virke samt del i dens eventuelle fortjeneste. På den måde vil man modvirke en tendens til at det såkaldte community af brugere bliver konkurrenter på platformen, men snarere opnår en fælles interesse i at lykkedes og styrke den enkelte tjeneste.

For tiden springer flere interessante eksempler i øjnene. For eksempel Fairmondo der er en kooperativ version af eBay, hvor sælgerne på den digitale markedsplads også er medejere af platformen. Eller Juno, der slår sig op på at være en chauffør-drevet udgave af Uber (50% ejerskab til chaufførerne, 10% gebyr på kørsler) – og som dermed ser en interesse i at bruge kooperativmodellen til at sikre bedre jobsikkerked, højere indtjening og mere loyale brugere.

En mere sofistikeret model ses hos LaZooz, der bedst kan sammenlignes med Uber eller nok snarere GoMore, altså en samkørselstjeneste, der benytter teknologi til at synliggøre og koordinere lokale ressourcer. Men de adskiller sig ved at være et kooperativ, der benytter en kryptovaluta (“zooz”), og benytter en såkaldt fair share model, hvor alle frit kan bidrage og blive honoreret ud fra den “vægt” som medlemmerne kollektivt vurderer de enkelte bidrag har. Det betyder at både chauffører, passagerer, programmører og designere – alle dem, der bidrager til at skabe værdi på platformen – opnår økonomisk indtjening.

De nye deleøkonomiske eksperimenter med delt ejerskab og dertilhørende indtjeningsmodeller kan især tjene som inspiration for medlemsbaserede organisationer, der overvejer supplerende tjenester, der skal engagere deres community som bidragydere.

Deleøkonomisér gennem teknologi

Som vi tidligere har beskrevet i denne serie af juleposts er der tendens til at flere virksomheder ønsker at åbne op og gøre sig tilgængelige for samarbejdspartnere ved at stille API’er, web-services eller datasæt til rådighed. Set fra et deleøkonomisk perspektiv handler det ikke længere kun om at benytte “deling” til at forbinde mennesker omkring udveksling af ressourcer, men om deling mellem maskiner og programmer.

På den måde kan en virksomhed “frisætte” ressourcer, der kan indgå i andres værdikæde og for eksempel udgøre byggesten til nye produkter og tjenester. Her kan mange forretningsmodeller og incitamenter være på spil, men generelt ligger der en interesse i blive eksponeret for nye kunde- og brugergrupper, fordi man bliver delbar gennem andres platforme og de økosystemer de indgår i.

Især inden for kulturområdet, men også for den offentlige forvaltning, ligger der et stort potentiale i at skabe afledt samfundsværdi ved at bygge tjenester, der fx. tilgængeliggør kulturarven eller forbedrer den kollektive trafik.

I en tidligere låge beskrives en del af disse eksempler.

Deleøkonomisér gennem værktøjer.

Ofte falder det uden for de gængse diskussioner, men vi må forholde deleøkonomien til virksomhedens eller institutionens interne landskab af ressourceudveksling. For her ligger et stort potentiale til at frisætte og aktivere ressourcer, både de fysiske og immaterielle. Her fokuserer vi på de immaterielle, det vil sige information, viden og kompetencer mv. der kan gøres tilgængelige på tværs af organisationen så de kommer i spil, der hvor de tjener både virksomhedens og de enkelte teams formål.

På den lange bane kan det være et spørgsmål om, hvordan man strukturelt har organiseret sig, men på kortere sigt er der en række oplagte kollaborative værktøjer, der øger produktiviteten ved at lette udfordringen med at kommunikere, dele og samarbejde på tværs af afdelinger og processer.

For tiden er et udbredt alternativ til e-mail redskabet Slack, der er en kommunikationskanal, en chatbot, der gør det nemt at koordinere, dele dokumenter, links osv. Tilsvarende gør fx Google Docs det muligt at skabe mere synkrone arbejdsprocesser ved at arbejde og kollaborere omkring delte dokumenter. Eller når det kommer til planlægning af aktiviteter, hvor man ønsker en mere dynamisk og agil proces, byder værktøjer som Trello eller Pivotal Tracker sig til.

Vi har tidligere beskrevet en del flere eksempler her.

Refleksion

Spørg jer selv, hvordan et deleøkonomisk perspektiv kan styrke jeres virksomhed?

Hvor ligger der et potentiale for at lave et tiltag eller en service, der retter sig mod en fælles interesse og skaber værdi udover at tilgodese enkeltstående behov?

Hvordan kan I frisætte og aktivere ressourcer ud af virksomheden – sammen med partnere, kunder eller medlemmer?

Hvordan kan I frisætte og aktivere ressourcer indenfor og på tværs af organisationen – hvilke systemer og værktøjer kan i bruge?

inspiration

  • For nyligt udkom projekt Deleby med et magasin, der viser bredden samt giver inspiration til deleøkonomi i en dansk kontekst.
  • Potentialer når deleøkonomi møder social innovation. 

Giv dig selv og dine kolleger en julegave.

Tag på kursus i Digitalt lederskab
Digitaliseringen kræver nyt mindset, nye værktøjer og nye kompetencer. På kurset tager vi fat i digital lederskab ved at kigge på 3 centrale fokus områder: produkt- , organisations- og forretningsudvikling som hver især bliver udfordret i en digitaliseret verden og som kræver nyt af os som ledere af teams, projekter, processer eller af organisationer.

FÅ ET DRYS INSPIRATION I DIN INDBAKKE.

Hver dag - hele Julen.



Vi virker i virkeligheden

Socialsquare bliver en del af Reload

...læs om vores fælles vision på http://nye.reload.dk, eller fortsæt blot til vores normale hjemmeside her.