Den 4. industrialisering – Forandringer er ikke en konsekvens, men betingelsen for at være med

15. december - Martin Sønderlev Christensen, Partner, Socialsquare

15. december 2016

Vi kommer ikke udenom også at fokusere på de teknologiske aspekter af digitaliseringen. Vi har tidligere argumenteret for, at mens teknologi ændrer sig hurtigt, ændrer de menneskelige behov sig meget langsomt. Men i disse år forandrer og udvikler teknologien sig så radikalt og fundamentalt, at det naturligvis også har en indvirkning på de behov vi har – og som vi kan forestille os at få.

Seneste har vi på dansk grund set SIRI-kommissionen, som har taget initiativ til en undersøgelse og diskussion af hvad kunstig intelligens betyder for morgendagens job og samfund. Muligheder og udfordringer, står side om side.

Når vi, både som privatpersoner og som mennesker i organisationer, i dag oplever, at tingene går stærkere – så er det fordi det faktisk går stærkere end tidligere. For at forstå dette kan vi starte med Moores lov om eksponentialitet i forhold til computerens regnekraft. Det er efterhånden en gammel traver.

Men den eksponentielle udvikling kommer netop dét vi har kigget på i mange år lige pludselig mod os. Og hvad tidligere var svært at vurdere er nu ikke til at undervurdere.

Teknologi “augmentere” os – det vil sige forøger, forlænger og forstærker vores fysiske og mentale kapacitet. Analoge teknologier forlænger eller øger vores muligheder for fysisk udfoldelse. Digitale og kommunikative teknologier har i særlig grad at gøre med forlængelsen af vores mentale og kognitive apparat i forhold til at kunne kommunikere eller sende information i større mængder og over afstand. Med den digitale og teknologiske udvikling bliver denne augmentering kun stærkere og bliver mere integreret.

Vi er gennemgået en række teknologiske tidsaldre, hvor denne augmentering har taget til. Fra det 18. århundredes teknologier omkring damp og maskinelt produktionsudstyr over starten af det 20 århundredes elektricitet og masseproduktion, til den slutning af det 20. århundredes elektroniske og informationsteknologiske tidsalder. Nu står vi overfor en cyber-fysisk revolution, hvor teknologierne bliver “embedded” i vores fysiske omverden og hvor industrien begynder at sammensmelte internet og den digitale “cyber”-konstruerede virkelighed oven på eller ind i fysiske produkter og produktionsformer. Vi taler nu om den 4. industrielle tidsalder.

Global Agenda, World economic forum What is the fourth industrial revolution?https://www.weforum.org/agenda/2016/01/the-fourth-industrial-revolution-what-it-means-and-how-to-respond/

Den 4. industrielle tidsalder er kombinationen af maskinel teknologi og informationsteknologi – og kan ses om en samlet betegnelse for anvendiggørelsen af begreber som mindre, kraftigere og billigere sensorer, kunstig intelligens, “Internet of Things”, 3D-printere, Big Data og ”machine learning”. Dette sætter kendte produktionsformer under pres, men skaber samtidig en uendelig række af nye muligheder for både den måde vi producerer, distribuerer og konsumerer på. Vi kan altså forvente markante forandringer i forhold til form på, optimering af og udvikling af produktionsapparatet – og vi vil se helt nye produkter og måder at konsumere disse på. I høj grad vil vi som ledere, medarbejdere, forbrugere og borgere få helt nye produkter og service at arbejde med. Forandring sker gennem udviklingen af intelligente og automatiserede processer, hvor sensorer og algoritmer kan monitorere produktionen og forbedre og forandre kundeoplevelsen.

I dag kæmper vi mod at almindelige mennesker tager taxachaufførernes arbejde – i fremtiden vil vi køre i en taxa uden menneskelige chauffører. Den 4. industrielle revolution vil også føre en 4. tidsalder for produkter og services med sig. En 4. industriel værdikæde og til et 4. industrielt arbejdsmarked – der ikke kun vil bestå af vindere. Uber har allerede erklæret og testet af, at de er klar til at introducere autonom transport. I morgen vil det være robotterne og AI’en vi vil skulle slæbe i retten – eller formodentligt de mennesker, som sætter robotterne i verden.

Man kan se dette som et skift fra et produktfokus, hvor det enkelte produkt var “alene” til et platform-fokus, hvor produkterne er forbundne. Et skift hvor kerneproduktet bliver forøget af et digitalt lag, som en service og bliver en del af et økosystem af andre produkter og services – og dermed kan spille sammen med andre forretninger og være udgangspunkt for nye.

Industry 4.0: Building the digital enterprise PWC https://www.pwc.com/gx/en/industries/industries-4.0/landing-page/industry-4.0-building-your-digital-enterprise-april-2016.pdf

Digitalisering gør, hvad digitaliseringen altid gør. Den åbner op for adgang til mange, skærer mellemmænd væk og distribuerer data og informationer fra et centraliseret punkt til et distribueret netværk.

Fremtiden er her allerede, sagde sci-fi ikonet og forfatteren, Wiliam Gibson, den er bare ikke ligeligt fordelt. Det er naturligvis også sandt for den 4. industrielle revolution.
Fremtiden er her allerede – men den er faktisk ret ligeligt fordelt, gennem de mange smarte devices, som allerede er i hænderne og i lommen på os. Dette muliggør jo udvidelsen af et lag services, der kan eksekveres i forhold til, hvor vi er, hvem vi er, hvornår og hvor ofte vi er der, hvordan vi har det etc. Dette skaber muligheder for at lave nye typer services i forbindelse med traditionelle produktkategorier. Og det giver mulighed for at gøre processer og produkter endnu mere effektive, simplere og billigere – når disse betingelser er til stede, sker innovation ubetinget.

For industrivirksomheder betyder dette f.eks., at de produkter man sender på markedet eller det produktionsapparat man skal leve af, kan levere væsentlige data om “sig selv” og kan optimeres “på afstand” i forhold at blive mere effektive. Det gælder biler, busser, skibe, vindmøller, containerskibe, maskiner i fabriksmiljøer, elevatorer, bygninger – ja hele byer etc. Disse kommer i den nærmest fremtid også på nettet med identiteter, som kan udveksle data med andre maskiner eller mennesker. Analyseinstituttet Gartner har tidligere estimeret at der i 2020 vil være 6,4 milliarder forbundne “ting” på nettet og hovedparten af disse vil være i brug i forhold til consumer sektoren. http://www.gartner.com/newsroom/id/3165317

Ligesom den tidligere industrielle revolution bragte elektrisk lys ind i mange hjem og udvidede arbejdstiden på fabrikken og livet i vores hjem, opgraderer den 4. industrielle revolution mulighederne for at styre lys på nye måder, måle hvor meget strøm man bruger, optimere i forhold til dagslys, arbejdssituation, vejret. etc. Og samler man disse data på tværs af mange husholdninger, kan man opsamle data om adfærd og planlægge energiindkøb bedre og levere optimering til forbrugerne. Disse simple “applificeringer” af f.eks. internetopkoblede lyspærer som f.eks. Philips Hue er et meget konkret eksempel på principperne i produkter fra den 4. industrielle revolution.

I den nærmeste fremtid betaler vi måske ikke for el-pæren, men for et abonnement på data eller services relateret til vores energiforbrug. Vi køber måske ikke længere vaskepulver, for vaskemaskinen kan selv bestille det når det er nødvendigt. Vi betaler måske ikke længere ved kassen i supermarkedet (a la Amazon GO), men checker blot ind og ud og tager vores varer. Vores bil kan opdatere sig selv og kører på værksted, når der er problemer. Vi bliver automatisk faktureret for vores forbrug af forsikring i forhold til, hvor meget vi har kørt, hvor og hvor stærkt. Lægen henvender sig selv på baggrund af vores sundhedsdata og vi bliver opereret af robotter. En jurist eller sagsbehandler er måske en algoritme eller chatbot.

Det er alt sammen fremtidsmusik i vores ører, men måske er den ikke så langt væk – og på en måde er den her allerede.

Den 4. industrielle revolution vil også give yderligere grobund for nye økonomier. Når deling bliver “indbygget” i vores huse, biler etc. vil det ikke længere være et praktisk problem og det vil omdefinere vores idé om ejerskab af ting. Det vil redefinere vores idé om og krav til data og privacy som privatpersoner, borgere og medarbejdere – og de kendte forretningsmodeller, der bliver drevet af kendte værdikæder, vil blive redefineret.

I fremtiden skal virksomheder vænne sig til at tænke produkter og services som forbundne og indlejrede via internet services. Og forbrugere vil i stigende grad forvente dette. De nye agile organisationsformer og datadrevne arbejdsprocesser, vi taler om i denne julekalender, er ikke en konsekvens af den 4. industrielle og digitale udvikling, men en betingelse for at være med.

Er du og din virksomhed klar til dette?

Øvelse

Der er mange overvejelser der melder sig med perspektiverne i den 4. industrialisering – og konsekvenserne af IA, robotter og digitaliseringen generelt. Men du kan jo starte med at tage denne test udviklet af BBC.

Will a robot take your job?

http://www.bbc.com/news/technology-34066941

inspiration

Kunstig Intelligens – Morgendagens Job og Samfund
Som en del af Siri Kommissionens arbejde har Teknologisk Institut udarbejdet en analyse for IDA. Rapporten sætter fokus på kunstig intelligens i en dansk sammenhæng. http://ida.dk/content/kunstig-intelligens-morgendagens-job-og-samfund

Industry 4.0: Building the digital enterprise PWC https://www.pwc.com/gx/en/industries/industries-4.0/landing-page/industry-4.0-building-your-digital-enterprise-april-2016.pdf

Global Agenda, World economic forum What is the fourth industrial revolution?https://www.weforum.org/agenda/2016/01/the-fourth-industrial-revolution-what-it-means-and-how-to-respond/

Giv dig selv og dine kolleger en julegave.

Tag på kursus i Digitalt lederskab
Digitaliseringen kræver nyt mindset, nye værktøjer og nye kompetencer. På kurset tager vi fat i digital lederskab ved at kigge på 3 centrale fokus områder: produkt- , organisations- og forretningsudvikling som hver især bliver udfordret i en digitaliseret verden og som kræver nyt af os som ledere af teams, projekter, processer eller af organisationer.

FÅ ET DRYS INSPIRATION I DIN INDBAKKE.

Hver dag - hele Julen.