Den Perfekte Prototype

10. December - Martin Sønderlev Christensen, Partner, Socialsquare

10. december 2016

I den spæde internetalder vi kaldte “Web 2.0” snakkede man meget om begrebet “den permanente beta” – altså, at et digitalt produkt, der aldrig kom ud af sit beta-stadie fordi det aldrig var færdigudviklet. På mange måder er dette blevet et modus operandi for succesfulde digitale produkter. Dengang var det dét, at idéen om, at produktet var så interessant og brugerne var så engagerede, at de ville tolere eksperimenterende funktioner selvom produktet ikke var færdigt. Flickr.com, i dag et hensygnende Yahoo-porteføljeprodukt, var et elsket eksempel på “den permanente beta”, hvor man bevidst arbejdede med at iscenesætte produktet i bevægelse for at skabe loyalitet hos brugerne.

I dag er ideen om beta’en blevet en fast del af mindsettet hos digitale virksomheder, hvor man kontinuerligt arbejder med produktiterationer, eller hvad man kunne kalde “perfekte prototyper”.

Nu er prototypen blevet idealet både for produkt, forretning og organisation, og evnen til at kunne prototype succesfuldt bliver i disse år det som adskiller digitale ledere fra følgere og/eller tabere.

Succesfulde virksomheder som Google, Facebook, Netflix, Spotify og Amazon flytter dagligt gennem produktiterationer, tester det af på kunder gennem A/B-splittests, sætter nye “prototyper” i søen og kigger på data om performance, markedet og adfærd. På den måde er ideen om “et produkt”, “en færdig form” eller “i drift” forladt for længst. I stedet arbejder man konstant med de eksisterende og nye prototyper. Disse leveres som nye bud på produktets næste form og kan flytte virksomhedens og markedets opfattelse af produkterne og finde nye områder for at øge eller skabe produktkategorier.

http://thenextweb.com/shareables/2013/01/21/spotted-sergey-brin-wearing-google-glass-specs-as-he-blends-in-on-nyc-subway/

Billedet ovenfor er på flere måder interessant. Det er Sergey Brin, Googles Founder i subway’en under New York med et sæt Google Glasses på – for at teste produktet af. Glass var en prototype som Google tog ret langt i forhold til at teste markedet af og for at definere en helt ny kategori. Interessant er det også at Sergey Brin vælger selv at teste sit produkt af for at lære hvordan det virker. Han kunne have sendt tusinder af Google-ansatte afsted, men vælger selv at gøre det for at teste produktet af. Google Glasses fejlede som bekendt, men Google har fået en række læringer og teknologiske landvindinger ud af forsøget – på den måde en “perfekt prototype”.
Google sætter mange prototyper i søen og det er på mange måder blevet virksomhedens varemærke. Tag bare Google Cardboard, som er Googles forsøg på at prototype sig ind på VR-markedet med en mindre tech-approach. Eller Googles selvkørende bil som på mange måder forsøger at prototype en anden idé om en 100% selvkørende bil. Google har desuden en lang historie af produkter som er fejlet, det er en del af “den perfekte prototype”. De fejlende produkter kan lære virksomheden andre ting om hvad, der kan virke.

Prototype betyder “første form eller art” – altså de første skridt mod noget nyt. Det er ikke bare det at tegne noget på et stykke papir eller lave noget i pap og vise det til nogle kollegaer. Det handler om bevidst og kontinuerligt at arbejde med prototyper både på nye og eksisterende produkter ud mod marked og kunder.

I populærkulturen forsøger man også at prototype fremtiden gennem fortællinger, der udforsker, hvordan fremtiden med produktet eller servicen ser ud. Filmen “Her” kan tjene som et godt eksempel på en mere “kritisk prototype” eller designfiktion, der satte en idé om et liv med en fremtid med en kunstig intelligens i gang.

Fra et markedsmæssigt perspektiv kan man se, at platformen Kickstarter.com er det perfekte eksempel på denne udvikling. Kickstarter.com lever af at give virksomheder mulighed for at sætte prototyper i verdenen og har fået stor succes ved netop at kunne facilitere en helt ny måde at kommunikere og lancere idéer til verden på – hvad enten det handler om at lave en ny bog eller et højteknologisk produkt. Og mange brugere køber ind i produkterne eller prototyperne på en meget mere passioneret måde end hvis produktet blev sat på markedet i sin færdige form.

For et digitalt produkt er det nærmest naturligt at udvikle sig konstant, for et fysisk produkt er det måske anderledes. Men her kan man se f.eks. Tesla, der leverer et fysisk produkt som en “perfekt prototype”, hvor der kan releases ny software således, at bilen kan nye ting eller performer bedre over tid. Det fysiske produkt bliver ved med at skabe værdi ved at kunne opdateres. Tesla er “den perfekte prototype”, der bevæger sig på tværs af grænserne for en branche.

Hvad er prototypens rolle?
Prototyper handler ikke bare om at kaste halvfærdige idéer ud i vælten. Det er en strategisk og bevidst indsats for at afsøge noget. Men prototyper kan have flere forskellige foki.

Skabe nye ideer
Prototyper kan være en god metode eller mindset til at generere nye idéer. Det at tillade sig selv og sin organisation til at prøve noget af og forsøge finde nye idéer, kan være forfriskenden og noget mange innovate virksomheder forsøger at sætte form på. “Pretotyping” er en anden vinkel på dette, hvor man bevidst forsøger, hurtigst muligt og med meget få omkostninger, at skabe og teste idéer af.
Google har stor succes og fået meget opmærksomhed med deres 5-days Design Sprints, hvor de arbejder gennem fastlagte iterationer frem mod en ny løsning på et problem, som konkret testes af. Det er en rigtig god metode til at komme frem til det første afsæt, og generere typisk også en klar “retning” for produktet, men processen er også lidt farlig fordi den meget hurtig låser sig fast på løsning og derfor bliver det oftest løsningen og ikke problemet, der guider processen.

Markeds- og forretningsprototype.
En prototype kan også have formålet at forberede kunder og markedet på “what could be” for at se hvordan kunderne reagerer. Kickstarter.com er som nævnt en platform for, og en tendens i forhold til, dette. Her handler det om at kunne fortælle en historie eller sætte en idé i verden på en så konkret måde, at man kan få noget konkret og validt feedback tilbage. Mange startups starter med at annoncere et værditilbud uden egentligt at have noget produkt på hylden, men går til kunderne f.eks. via en “launchpage” – en side der fortæller om “hvad, der kommer”. Typisk for at signe brugere op således, at man kan starte en dialog med disse. Senest har f.eks. Danske Bank’s Mobile Life lanceret tjenesten june.dk på en sådan måde, hvor man allerede før man har et produkt, sætter det i verden for at tiltrække sig brugere at gå i dialog med.
En helt tredje udgave eller idé med prototyper i en verden, hvor det handler om at komme først på markedet er at teste modstandere og konkurrenter af. Uber er vel kongeeksemplet på en aktør, der ikke bare tester produkter af, men også tester grænserne i samfundet og de etablerede spillere af. Her handler det om at prototype de juridiske frameworks eller skubbe til de institutionelle grænser for at skabe huller i markedet. Særligt platformsbaserede forretninger prototyper jo ikke bare produktets features, men hele den infrastruktur, som skal til for at få forretningen til at fungere.

Produktprototype
Holder produktidéen? Her kan vi iscenesætte den forventede oplevelse eller “outcome” af et eventuelt produkt ved at lancere et produkt som ikke er færdigt. Netop for at se hvordan kunderne reagerer på prototypen på et stadie, hvor det ikke koster alt for meget for virksomheden at tage fejl. I startup-verdenen taler man om et MVP (Minimal Viable Product), hvor man med en meget tidlig udgave af produktet, dog har nok produkt til at skabe værdi. Man kan lave en konkret prototype på et produkt – enten digitalt, hvor man kan skabe den oplevelse af hvordan produktet fungerer, eller konkret, hvor man bygger en prototype af produktet i fysisk form, for at se hvordan brugere tager det i brug. Her er det produktets form og funktion der testes af. Og modsat f.eks. mere konkret usability testing så handler det mere om at få brugere til at validere eller med-udvikle produktet, end om de kan ramme knapperne.

Organisationsprototype
En anden, og ofte overset, rolle en prototype kan spille er, at den også tester organisationen af i forhold til om man rent faktisk kan levere det lovede produkt samt hvilke krav det stiller til organisationen af kunne gør dette. Man kunne kalde dette en organisationsprototype, hvor man øver eller tilpasser organsiation på at være i dialog med nye kunder på nye måder, eller hvor de nye forretnings- eller produktionsgange bliver tydelige og prøvet af samt hvilke kompetencer, der skal i spil eller udvikles for at kunne få den forretning eller udvikle det produkt, man kan se mulig. En væsentlig udfordring for mange etablerede organisationer er at kunne gå ud med noget som ikke er færdigt, ofte er det et forfængelighedsspørgsmål, der bunder i en nulfejlskultur. Vi hører ofte organisationer ytre: “Vi er gode til at fejle internt, men vi kan og må ikke fejle overfor vores kunder”. Prototyper kan og vil fejle, hvis ikke de kunne dette ville der jo være et reelt produkt. Denne kulturændring skal i sig selv indøves og i sig selv prototypes.

Man kan også se dette mindsæt synke ind i organisationer, hvor meget mere flydende ledelseformer, processer og samarbejdesmodeller bliver udbredt. Holacracy, som vi arbejder med i Socialsquare, er i sig selv idéen om, at en organisationen ikke har en færdig form, men permanent skal udvikles og tilpasses – en prototype.

Overvej at få et prototype mindset

  • Godt nok er perfekt – overvind forfængeligheden og gå ud med noget som ikke er færdigt, men er godt nok.
  • Gør det for at lære – hvis man kan overbevise sig selv og sin organisation om, at læring er det vigtigste, er det at fejle ikke en omkostning, men en minimering af risiko.
  • Kom ud af bygningen – Sid ikke og nørkl med dine prototyper. Kom ud af bygningen og test dem af – spørg, observer og lyt.
  • Fjern egoet fra regnestykket – Forsøg ikke at sælge din egen idé for meget, men lyt og observer, hvad brugere og markedet rent faktisk fortæller dig.
  • Investér i det – Prototyper er ikke bare tegninger på en serviet, der er billige at lave – jo mere man kan investere i tid og materiale, jo mere kan man få ud af det.
  • Arbejd i korte og hurtige iterationer – for at få så meget ud af tiden bør man arbejde i små, korte og intensive “sprint”, hvor der er kort mellem forsøg og læring.
  • Forsøg at få så mange iterationer som muligt – jo flere omgange du kan få ud af din prototypeindsats jo bedre.
  • Pivotér eller hold fast – Vær klar til at skifte retning (pivotere), men ikke for hurtigt. Overvej også om du har fået nok viden eller hold fast og bliv ved med at lede efter validering.

Giv dig selv og dine kolleger en julegave.

Tag på kursus i Digitalt lederskab
Digitaliseringen kræver nyt mindset, nye værktøjer og nye kompetencer. På kurset tager vi fat i digital lederskab ved at kigge på 3 centrale fokus områder: produkt- , organisations- og forretningsudvikling som hver især bliver udfordret i en digitaliseret verden og som kræver nyt af os som ledere af teams, projekter, processer eller af organisationer.

FÅ ET DRYS INSPIRATION I DIN INDBAKKE.

Hver dag - hele Julen.