Disrupt og lev

1. december - Martin Sønderlev Christensen, Partner, Socialsquare

1. december 2016

I 2016 blev det populært at have et had til begrebet disruption – måske fordi det er blevet så normalt at tale om det, at selv den nyslåede VLAK-regering har planer om at nedsætte et disruption-råd. Men er det så slemt, at vi har et navn for den kraftfulde forandring eller omvæltning vi står midt i?

“Disrupt” betyder forandring hvor eksisterende, traditionelle eller vanlige strukturer brydes af nye og mere effektive af slagsen. Er der ikke brug for dette? Måske skal vi i stedet se på, hvordan kan vi forstå disruption som noget naturligt og noget godt. Og hvad skal der praktisk til for at komme videre. Disruption er ikke bare noget som smarte startups gør, men noget alle kan og må gøre. Forandre sig. Mange taler om “disrupt eller dø”. Man kunne også sige “disrupt for at leve”. 

Mark Andressen, founder af f.eks. LinkedIn, investor i Facebook m.m. er kendt for at sige at “software spiser verden”. Forstået sådan, at tidligere ikke-digitale eller IT-baserede brancher og virksomheder bliver udfordret og forandret af virksomheder, som mestrer teknologiudviklingen og som er software-først virksomheder. Eksemplerne på disse er mange i dag. Bare tænk på bilindustrien, der i dag bliver udfordret af software-giganter, tænk på medieindustrien, der nærmest er blevet overtaget af software-virksomheder. At sige at alle virksomheder og brancher bliver udfordret og skal “tænke som tech-virksomheder” er vel næsten en kliché. Men også noget meget få reelt lykkes med – for at lave denne transformation er svært. 

Især små og mellemstore virksomheder der i dag har en fin forretning og produkt vil i morgen kunne være uden dette. Mange traditionelle virksomheder er allerede på vej til at blive tech-virksomheder om de ved det eller ej. Det er derfor ikke digitalisering i sig selv – men evnen til at styre den nødvendige forandring, der afgør hvem som vinder og hvem som taber.

I 2017 bliver det endnu vigtigere at overveje hvordan teknologi vil forandre den branche, organisation og verden man befinder sig i. For når vi kigger os omkring, ser vi teknologi bryde frem på måder som ikke bare udfordrer, men også giver nye muligheder – Machine Learning, AI, automatisering, Internet of Things, Big Data, mobility etc. -som alle kommer til at spille en rolle indenfor kort tid.

I 2017 skal vi tænke over hvordan digitaliseringen kan gøre gavn? Mere end hvor den gør skade. Kan vi løse nogle fundamentale problemer i verden eller for os selv netop ved at tænke teknologi ind i problemet. Og hvilke organisatoriske, kulturelle og forretningsmæssige forandringer kommer med disse muligheder? 

Øvelse

Lav en liste over de 3-5 vigtigste teknologiske skift du tror vil forandre din branche. Hvilke af disse vil du mene din organisation kunne være med i? Og hvad ville der skulle til?

inspiration

Mark Andressens “Software is eating the world” (Fra 2011) http://www.wsj.com/articles/SB10001424053111903480904576512250915629460

…Og hans take på det 5 år senere i 2016
https://techcrunch.com/2016/06/07/software-is-eating-the-world-5-years-later/

Giv dig selv og dine kolleger en julegave.

Tag på kursus i Digitalt lederskab
Digitaliseringen kræver nyt mindset, nye værktøjer og nye kompetencer. På kurset tager vi fat i digital lederskab ved at kigge på 3 centrale fokus områder: produkt- , organisations- og forretningsudvikling som hver især bliver udfordret i en digitaliseret verden og som kræver nyt af os som ledere af teams, projekter, processer eller af organisationer.

FÅ ET DRYS INSPIRATION I DIN INDBAKKE.

Hver dag - hele Julen.