Gør Agilt Stabilt

12. december - Martin Sønderlev Christensen, partner, Socialsquare

12. december 2016

Startups er “all the buzz” i disse dage. Netop hjemvendt fra den største europæiske startup-konference i Europa, Slush, kan vi rapportere, at startups er blevet den nye måde at innovere på og etablerede og store virksomheder flokkes for at få del i den nye vibe. Det er her der er håb for det nye, hvor folk ser muligheder og kan/tør identificere problemstillinger, som er værd at gå efter. Det er her man kigger hen for at finde særligt innovationen indenfor digitale produkter, forretningsmodeller og på nye organisationsformer. Stigningen i antallet af startups er en konsekvens af digitaliseringen og hvad man kunne kalde internettets “naturlove”. Adgangen til at starte op, komme i kontakt med kunder og at bygge tech-produkter er steget, mens prisen er faldet. Derfor ser vi i dag mange flere forsøge meget mere.

Etablerede brancher og virksomheder er i stigende grad begyndt at invitere udfordrerne ind i deres egne rækker ved at inkubere, støtte, investerer i de nye startups. Og vi har set en vækst i søgning mod at starte og arbejde i startups. Og særligt centralt, at der er kommet miljøer – eller økosystemer, hvor de nye entreprenører og erfrane entreprenører i høj grad støtter hinanden med viden eller kapital. Derved stiger niveauet for startup-miljøet markant. På mange måder kan man se startups både som individuelle og som bevægelse. I dag arbejdes med innovation på et ofte meget mere avanceret niveau end corporate innovationsenheder og -indsatser.

Faktum er dog at de fleste startups dør. De virker ikke eller når ikke langt nok med deres forehavende i en verden, hvor det er “overlevelse af den mest lean”. Og mange startups forsøger ret beset også at pumpe sig op i værdi i en kort periode i forsøget på at skabe så meget opmærksomhed at de kan blive opkøbt af andre og er derfor ikke en særligt stabil situation og mange kommer ikke ud over kanten mellem tidlig adoption hos en lille gruppe til den brede brugergruppe. Vi ser dog også enkelte “enhjørninge” skiller sig ud og bryder igennem lydmuren som nye innovative virksomheder, som gror og skalerer med eksponentiel vækst.

Startups er måske mere end bare et modefænomen, det kan måske også ses som en slags paradigmeskift i forhold til den måde vi organiserer os på i forhold at skabe og søge efter nyt.

Steve Blank, en amerikansk iværksætter, satte med sin bog “Four Steps to the Epiphany” ord på, hvad en startup er. Han siger: “A startup is a temporary organisation designed to search for a repeatable and scalable business model.”

Blanks protegé, forfatteren til “The Lean Startup”, Eric Ries definerer også: “A startup as an organisation dedicated to creating something new under conditions of extreme uncertainty.”

Det interessante ved startups er altså ikke, at man starter med at sidde i en garage. Det interessante er måden at organisere sig på når man har kort tid, få ressourcer og stor risiko ved at skabe eller finde ny værdi. Det er altså mere en måde at agere på i forhold til en bestemt situation på markedet. En situation som mange etablerede virksomheder faktisk står i lige nu.

I stigende grad bliver det tydeligt, at mange traditionelle organisationer simpelthen ikke er i stand til at rykke sig hurtigt nok eller arbejde “disruptivt” nok til at kunne igangsætte den innovative urkraft, der skal til for for at bryde igennem lydmuren. Man arbejder for sikkert, bliver for langsom, er for langt væk fra kunderne, har for tunge og lange beslutningsprocesser og ofte har for meget fokus på “business as usual”.
Derfor kigger man misundeligt på startups, der kan være meget dynamiske i deres fremgangsmåde. Problemet med startups – som organisationsform – er, at de faktisk ikke er en særlig stabil organisationsform og ofte også arbejder i en form for fart og energi.

Derfor er startups ofte ikke kompatible med den traditionelle organisationsformer og beslutningsformer, da de er præget af eksperimenterende tilgang og i deres kreative udfoldelse, hvor i mod at traditionelle organisatoriske dyder foreskriver, at man forsøger at lave stabile og gentagelige processer.

McKinsey har lavet en meget anvendelig matrice for at afgøre, hvor man ligger som organisation. På den ene akse har vi den dynamiske organisationform repræsenteret af startups og ud af x-aksen har vi den stabile organisationsform bureaukratiet.

Her tegner sig også en optimal kvadrant omkring den “agile” organisation, som forsøger at forene stabilitet med dynamisk adfærd.

Her er kendetegnene, at man som organisation kan træffe hurtige beslutninger modsat bureaukratisk langsommelighed, at man er responsiv, men ikke “panisk” som startups ofte er og at man arbejder med systematisk læring i stedet for at genopfinde den dybe tallerken.

Det er blevet populært at sige, at man skal “arbejde som en startup” og det kan være en god kortvarig måde at organisere sig, hvis man står i en situation hvor både problem og løsning er ukendt, som Eric Reis tidligere blev citeret for. Men på den længere bane handler det om at etablere en organisation som både er stabil og dynamisk.
Etablerde virksomheder eksperimenterer også med bi-modal organisering, hvor man etablerer en eller flere organisationer, der arbejder forskelligt for dels at sikre kontinuitet i den eksisterende forreting og agilitet og dels innovation på nye områder af markedet.

Hvad gør din organisation?

Hvor ligger din organisation?

Udfyld modellen ovenfor for at se hvor din organisation ligger i matricen. Er den for stor andel af bureaukrati? Er I “trapped” eller er I en stratup? Hvad skal der til for at blive en agil organisation? Kan I arbejde med bi-modal IT-organisering, der både kan låbe et marathon og sprinte en 100-meter?

inspiration

McKinsey Quarterly December 2015
Agility: It rhymes with stability
By Wouter Aghina, Aaron De Smet, and Kirsten Weerda
http://www.mckinsey.com/business-functions/organization/our-insights/agility-it-rhymes-with-stability

Giv dig selv og dine kolleger en julegave.

Tag på kursus i Digitalt lederskab
Digitaliseringen kræver nyt mindset, nye værktøjer og nye kompetencer. På kurset tager vi fat i digital lederskab ved at kigge på 3 centrale fokus områder: produkt- , organisations- og forretningsudvikling som hver især bliver udfordret i en digitaliseret verden og som kræver nyt af os som ledere af teams, projekter, processer eller af organisationer.

FÅ ET DRYS INSPIRATION I DIN INDBAKKE.

Hver dag - hele Julen.